My love - The beginning || Afsluttet

kap 16. Italiensk restaurant

19. marts 2019 klokken 1:22 PM

Amalies synsvinkel

Det banker på døren ind til badeværelset. Jeg låser op og åbner Corbyn står der. "De andre er gået ned i lobbyen og venter på os" siger han jeg griner og går hen til spejlet. Jeg begynder at lægge make up. "Hvorfor tager du make up på? Du er jo pæn uden" spørg han og går hen bag ved mig. Jeg fniser. "Jeg tager ikke særlig meget på. Jeg vil helst ikke ligne en dukke" griner jeg. Corbyn griner stille.

Jeg tager min mascara og lægger et tyndt lag. Jeg lægger den igen og vender mig om mod Corbyn. "Jeg er klar nu" siger jeg og smiler. Han smiler tilbage. "Må jeg godt?" spørg han jeg nikker. Han bukker sig og begynder at kysse mig. Jeg stopper det ret hurtigt. "De andre venter" siger jeg og går ud og tager min taske. Han følger efter. Jeg går ud ad døren. Corbyn kommer to sekunder efter. Jeg lukker og låser døren. Jeg går hen mod elevatoren. Corbyn trykker på knappen og døren lukker. Jeg tager Corbyns hånd. Han giver den et lille klem. Jeg lægger mit hoved på hans skulder. Elevatoren siger den der pling lyd. Jeg giver slip på Corbyn igen.

Vi går hen til nogle sofaer hvor drengene sider og venter. "Godt, så er vi klar til at gå" siger Jonah. Drengene rejser sig op. Vi går sammen ud ad døren. Der står fans. Omg de er over det hele. Skal de ikke i skole eller sådan noget. Halo den er halv to I burde sidde i skole og lave noget andet som ikke er at følge efter sine idoler. Hvem gør det?

Pigerne skriger SYGT meget der hvor de ser drengene. Jeg prøver at holde mig lidt i baggrunden. Drengene tager billeder med et par stykker. Jeg ringer til en taxa. Corbyn kikker tilbage på mig. Han mimer "er du okay?". jeg nikker og laver en tommel op. Han smiler. Der kommer nogle piger hen til mig. "Må vi ikke få et billede" Spørg en af dem. Jeg nikker. "Er det rigtigt at du er kærester?" spørg en anden. Hvad skal jeg svare? Altså jeg ved godt at vi ikke er kærester, men jeg kan jo ikke sige at han er kærester med Christina. "Nej det er vi ikke" svare jeg kort. Pigen nikker. Corbyn kommer hen til os. Pigerne stivner. "Heej piger. Jeg må desværre tage Amalie med drengene og mig. Men jeg håber at ser jer til koncerten i morgen" siger han og tager min hånd. Pigerne nikker.

Han slipper min hånd igen. "Det var så lidt" visker han. Jeg kikker op på ham. "Tak" visker jeg tilbage. Han smiler. Taxaen kommer kørende. Vi skynder os i den. Jeg har aldrig været her før, så jeg ved ikke hvor vi skal spise. Drengene siger et navn. Det lyder ikke som noget at jeg har hørt før. Men det gør taxichaufføren. Jeg sidder ved siden af Corbyn. Han tager den. Jeg kikker på den og kikker derefter på Corbyn. Han sidder og kikker ud ad vinduet. Jeg kikker ned igen.

Taxaen stopper. Jeg slipper Corbyns hånd og åbner døren. Jeg går ud af bilen. "Det er denne her vej" siger Daniel. Jeg følger efter ham. Vi står ude foran en italiensk restaurant. Manden der står og tager imod os, smiler da han ser drengene. "Mine kære venner. Jeg giver jer det selvandelige bord" siger han med sådan en rigtige irriterende Italiensk stemme. Dem hørte jeg rigtig mange af da jeg gik i skole i Italien. De drengene er bare for meget. Altså de Italienske drenge. De tror bare at de er megagode og det er de bare ikke.

___________
Hola!

Fik lige noget vrede ud om italienere. Håber i kunne lide kapitlet.

Ses