kap. 11 hjemme

103 3 0
                                    

18. marts 2019 klokken 7:03 PM

Amalies synsvinkel

Vi kommer ind ad døren. Vores forældre er taget afsted på ferie. De skrev en undskyldning og sagde at de ville ønske at de kunne være hjemme og passe på mig, men det er fint nok. Hvis jeg skal være ærlig, gider jeg ikke at forklare det hele en gang til. Corbyn har været meget stille lige siden politiet gik. Gad vide om han er slået op med Christina? Nu ved jeg jo ikke hvad de har snakket om, men der er sket noget. Vi kørte forbi McDonalds på vej hjem, så vi har fået noget at spise.

Jeg tænker at det er bedst vis jeg går op i min seng og slapper af. Jeg kan høre at der er en der græder inde fra mit værelse. Det Corbyn der sidder og græder. Jeg går langsomt ind og sætter mig ved siden af ham. "Vil du snakke om det?" spørg jeg. Han kikker op. Jeg tror ikke at han hørte mig komme ind. "Christina slog op med mig" siger han og stopper med at græde. Jeg kikker forvirret på ham. Har hun slået op med ham? Det er da mærkeligt. "Hun vil ikke lade mig slå op med hende, så hun gjorde det" siger han og kikker op på mig igen. Han har helt røde øjne. Det gør ondt at se ham så ked af det.

Hun vil have ham til at komme tilbage. Han skal være stærk for ikke at komme tilbage. "Corbyn det er det hun vil have. Hun vil have at du er ked af det, så du kommer tilbage. Det skal du ikke gøre!" siger han. Han snøfter og nikker. Jeg krammer ham. Ikke så hårdt. Jeg har stadigvæk ondt. Corbyn krammer heler ikke så hårdt. Jeg trækker mig fra krammet. Han smiler varmt til mig. Jeg håber at jeg hjalp med at få ham i bedre humør, eller det går jeg ud fra.

***

Det er ved at blive sent, så vi har besluttet os for at gå i seng. Jeg har fået "tilladelse" af Daniel til at sove med Corbyn. Daniel er bare for barnlig. Vis sover sammen som venner. Har han måske aldrig sovet med en pige uden at de var kærester? Zach sagde at han ville sove på sofaen i nat. Han var træt af at sove på madrassen. Jonah ville også sove på sofaen. Så nu er der Daniel og Jack på Daniels værelse. Zach og Jonah i stuen. Til sidst er der Corbyn og jeg som sover på mit værelse.

Jeg går hen til skabet og finder mit nattøj. Jeg tager min trøje af. Døren bliver åbnet. Jeg vender mig hurtigt om. "Corbyn Jeg skifter lige!" siger jeg vredt. "Slap af jeg kikker ikke?! Hvem tror du lige jeg er?" siger han" siger han og smiler fornærmet. Jeg begynder at grine. "Men helt serøst?" siger jeg og stopper med at grine. Han sukker for sjov og vender sig om. Jeg får resten af mit nattøj. "Du må gerne vende dig om igen" siger jeg og begynder at grine igen.

Daniel kommer ind ad døren. "Kan i ikke være lidt stille? Der er nogen der prøver at sove" siger han og går ud igen. Corbyn begynder at fnise. "SHH!" siger jeg. "Vi burde også sove" visker jeg. Han nikker og går over til sengen. Jeg lægger mig ved siden af ham. Jeg kikker ham lige ind i øjnene. "Hvordan går det med halsen?" spørg han. Jeg smiler. "Det gør ikke ondt lige nu" siger jeg. Han nikker. "Så det gør, ikke ondt vis jeg gør det her?" siger han og tager blidt fat i min nakke. Jeg ryster på hovedet. Corbyn rykker tættere på og giver mig et blidt kys. Gjorde han lige det som jeg tror han gjorde?! Han kyssede mig lige. "Hvad med Christina og Dan..." han afbryder mig. "Hun betyder ikke noget for mig mere" siger han og kikker mig dybt ind i øjnene. Han er virkelig pæne øjne.

Jeg lukker øjnene. Corbyn tager fat om mig og rykker mig ind mod ham....

__________

Hola!

Nummer 2 

Ses

My love - The beginning || AfsluttetOnde histórias criam vida. Descubra agora