kap. 15 hotellet

114 5 0
                                    

19. marts 2019 klokken 11:56 AM

Amalies synsvinkel

Jeg står helt alene imens der står virkelig mange fans og skriger. Vis jeg skal være ærlig, så er jeg bange. Der har aldrig været så mange mennesker omkring mig. Daniel opdager tydeligvis at jeg er utilpas. "Bare bliv ved med at gå. Prøv at tænke på noget andet" visker han og tager kort min hånd. Corbyn kikker kort tilbage på mig. Han giver mig et smil. Hvad er det lige at han har med at smile? Altså jeg kan jo godt lide det. Jeg for samlet energi til at fortsætte. Daniel går igen lidt foran mig. Det er fint nok nu. Jeg fortsætter bare med at gå som han sagde at jeg skulle.

Der står en bil og venter på os. Jeg er den første der kommer hen til den. Drengens manager kommer efter (Jeg ved virkelig ikke hvad han hedder). Vi står og venter lidt. Drengene kommer 10 minutter efter. Vi tager vores ting ind i bilen og sætter os ind. Jeg sidder foran, fordi jeg bliver køresyg. Vi begynder at køre hen mod hotellet.

Vi er kommet hen til hotellet. Bilen stopper og vi stiger ud. Jeg tager min kuffert ud og venter igen på drengene. De er seriøst ALTID langsomme. De er som snegle bare gange 100. Ej okay. Overdrivelse fremmer forståelsen. Det jeg prøver på at sige, er bare at de er virkelig langsomme. Endelig for de taget deres ting og kommer videre i livet. Vi kommer ind og for vores værelse. Vi har fået et seksmands værelse (jeg ved det godt. Det er voldsomt) og et værelse til manageren. Jeg for nøglen og går hen til elevatoren. Drengene løber men de når den ikke. Muhaha nu bliver jeg første vælger. Jeg skynder mig hen til døren og låser døren op. Jeg tager min kuffert og løber hen til vinduespladsen. Jeg lægger mig i sengen.

Drengene kommer løbende ind. Jeg sætter mig op. "Det var i godt nok længe om" griner jeg. Drengene kikker surt på mig. "I ser underlige ud når i er vrede" griner jeg, men stopper hurtigt. Drengene kommer løbende hen og begynder at kilde mig. "GÅ JERES VEJ!" griner/skriger jeg. Jeg tager en pude og begynder at slå dem. Drengene begynder at grine. "DER ER EN PLADS MERE OG TO ANDRE SENGE!" griner jeg. De stopper med at kilde mig. Drengene springer op og løber over i de andre senge. Daniel bliver bare liggende sammen med mig. Ej hvor hyggeligt. Fornem ironien. Zach og Corbyn har lagt sig sammen og Jack og Jonah ligger sammen. "Det bliver bare så hyggeligt" siger Daniel og giver mig et kram. Jeg begynder at slå ham. "Stop eller du ved hvad" siger jeg. Daniel trækker sig hurtigt.

Det er ret internt mellem Daniel og mig. Den historie for i en anden gang. "Hvad gik det der ud på" siger Jack forvirret. Jeg begynder at grine. "Ikke sjovt" siger Daniel surt. Jeg begynder at grine endnu højere. Daniel begynder stille at grine. Drengene kikker bare underligt på os.

Vi stopper med at grine igen. "Må vi få en forklaring nu?" siger Zach. Jeg kikker på Daniel og ryster på hovedet. Zach sukker. "Vi burde også at gå ned og få noget at spise. Så få noget tøj på og så smutter vi" siger Jonah og sætter sig op. Vi nikker allesammen og begynder at finde noget tøj. Jeg finder noget tøj. Jack står derude. "Jack, gå ud ellers for du alle drengene til at holde dig med selskab" siger jeg. Han griner og går ud. Jeg lukker døren og låser den.

__________
Hola!

Ny dag nyt kapitel. Håber i kunne lide det!

Ses

My love - The beginning || AfsluttetDonde viven las historias. Descúbrelo ahora