My love - The beginning || Afsluttet

kap 43

23. april 2019 klokken 10:08 AM

Amalies synsvinkel

Jeg er gået op på værelset igen. Jeg bliver virkelig nød til at få pakket ud. Kan virkelig ikke klare rod. Jeg begynder at tage mine ting ind i mit mini walk in. Så heldig er jeg. Jeg har ikke så meget tøj, fordi jeg har boet så mange steder. Nu har jeg ikke penge til nyt tøj, fordi jeg brugte så mange penge på Corbyn. Han har jo også givet mig en ny telefon, så det er nok meget fair.

Der bliver banket på min dør. Jeg kigger hen mod døren. Det er mor. Hun sætter sig på min seng. Jeg fortsætter med at pakke ud. "Vi har slet ikke fået snakket sammen om hvorfor du kom før hvem, skat?" siger hun og smiler. Jeg stopper op, men fortsætter hurtigt igen. "Nej det har vi ikke" siger jeg og begynder at lægge ting ned i mine skuffer. "Amalie, hvad skete der?" spørg hun og rejser sig. Jeg ved ikke om jeg er klar til at snakke om det. Det ja. "Kan det ikke være lige meget? Jeg er jo hjemme nu" siger jeg lettere irriteret.

Hun kommer hen til mig. "Jeg kan høre at det ikke er lige meget" siger hun og stryger en hånd gennem mit hår. Jeg vender mig om mod hende. "Men det er det" siger jeg og mærker mine tårer komme op i mine øjne. Der glider en tåre ned af min kind. Hun fanger den hurtigt og trækker mig ind i et kram. Jeg bryder sammen. "Træk vejret skat. Det skal nok gå" siger hun og aer min ryg.

Corbyns glade ansigt kommer til syne i døren. Han ser mig og ændre udtryk. Han vender ansigtet til siden og siger noget jeg ikke kan høre. Han går igen. Jeg ville hellere snakke med ham, men det ville være forkert lige nu. Jeg beslutter mig for at gå ud til ham. Jeg trækker mig og går. Corbyn har sat sig ud i min mini stue. Drengene er der også, altså Daniel, Jonah og Zach. Corbyn vender sig om og rejser sig straks. Jeg tager hænderne for mine øjne. Han krammer mig. Han får øje på min mor. "Undskyld" siger han. Jeg kan ikke se hvad hun svare. "Vil du snakke om det?" spørg han. Jeg ryster på hovedet. "Det er jeg ikke klar til" svare jeg.

Han nikker og begynder at ae min ryg. Jeg falder lidt til ro. "Vi kom enlig bare for at hjælpe med at pakke ud" siger Corbyn efter lidt tid. Jeg trækker mig og smiler. "Det tænker jeg at Daniel har brug for" smiler og kigger på Daniel. Daniel kigger dumt på mig. "Øhm jeg er noget længere end dig" lyver han. Nu kigger jeg dumt på ham. "Okay, okay det er mig der har mest brug for hjælp, så Corbyn og Zach hjælper mig" siger han og giver mig et smil. Jeg har ikke rigtig snakket med Jonah, så det skal da nok blive hyggeligt at han for adgang til mit privatliv.

Drengene går neden under. Jonah står lidt. "Øhm vis du tager den der kasse og sortere det, så tager jeg denne her" siger jeg og peger på en kasse. Jonah nikker og begynder at sortere det. Jeg tager den kasse jeg var i gang med. Jeg hører Jonah begynder at grine. Jeg kigger over på ham. Han sidder med en masse billeder. Jeg går hen til ham. Det er et billede af Daniel og mig. Vi er små og har kage i hele hovedet. Jeg begynder at grine. "Har du altid haft det med?" spørg Jonah. Jeg sætter mig ved siden af ham. "Ja. Når jeg savnede ham og ikke kunne ringe til ham begrund af tidsforskel, kiggede jeg på billede af ham i stedet for" smiler jeg.

Jonah lægger det over i billedbunken og finder et nyt. Han kigger lidt på det. Det er et billede af drengene. Jeg tager et stykke papir nede fra kassen. Der står: "Hej Amalie. Der er sket noget fantastisk. Jeg har startet en band med fire andre drenge. Vi er allerede begyndt at arbejde på noget musik. De er vildt søde. Jeg ved at du vil elske dem allesammen. Jeg har hørt at det ikke går så godt hos dig. Du skriver vis der er noget. Jeg er der altid for dig. Elsker dig. K.h Daniel". Jonah smiler. "Han holder virkelig af dig" siger han og kigger på mig. Jeg smiler og nikker. "Har i altid været så tætte?" spørg han. Jeg tænker lidt. "Ja det har vi. Vi har altid begge to elsket musik, så vi begyndte begge to til cello" siger jeg. Han smiler.

Vi fortsætter med at pakke ud.

***

Jeg hænger det sidste billede op på væggen. "Så er vi vel færdige" siger Jonah. Jeg smiler og nikker. "Skal vi gå ned til drengene?" spørg jeg. Jonah griner, men nikker. Vi går neden under. Drengene sidder og spiller. Det kommer ikke som en overraskelse at de ikke er færdige. "Daniel, var det ikke meningen at I skulle pakke ud?" spørg jeg. Daniel kigger over på mig. Han ser overrasket ud. "Vi holder bare lige pause" siger han. Corbyn og Zach begynder at grine. "Bare en lille pause på 2 timer" griner Zach. Jeg ryster på hovedet. "Så må jeg altså også prøve" siger jeg og tager kontrolren ud af Daniel hænder.

Han kigger surt på mig, men jeg er ligeglad. Jeg begynder at spille. Corbyn prøver at dræbe mig, men. "Amalie helt ærligt!" siger han irriteret. Jeg griner og slår Zach ihjel. "Jeg gider ikke spille med Amalie" siger han og giver mig et surt ansigt. "Det betyder vel at jeg vandt, så nu kan i godt begynde at pakke ud" siger jeg. Drengene kigger opgivende på mig, men begynder at rydde op.

Jonah og jeg tager en runde. Jeg for hurtigt dræbt ham. Jeg smiler tilfreds og slukker fjernsynet. "Skal vi se en film, Jonah?" spørg jeg. Han nikker. Jeg finder "if i stay". Jonah smiler. "Den er sygt god" siger han og kigger på mig. "Jeg kunne ikke være mere enig" siger jeg og trykker play.

***

Vi sidder og græder. Filmen er lige blevet færdig. "Var det klogt at sætte tudeprinsenere sammen?" spørg Daniel og kigger på Zach. Han står også at græder. Corbyn griner. "Vis jeg havde set den havde jeg også grædt" siger han og stiller de sidste ting på plads. Daniel griner. Mor kommer ind. "Spiser i her drenge?" spørg hun. Hun kigger mærkeligt på Jonah, Zach og mig. "De så tude film, men jeg vil gerne spise her" smiler Corbyn. Zach nikker. "Jeg vil også spise her og Jonah vil også gerne" siger han. Hun nikker. "Så går jeg op og laver mad" siger hun og går igen.

Corbyn lægger sine arme omkring mig. "Må jeg komme op og se?" visker han. Jeg nikker og rejser mig. Vi går oven på. "Altså jeg har kun fået lavet mit værelse indtil videre" siger jeg og går ind på mit værelse. Jeg har to værelser og en lille stue. "Det er blevet pænt" siger han og går hen til billedvæggen. Han griner af nogle af billederne. Jeg fik printet et par billeder med Corbyn, men der er ikke så mange endnu.

Jeg lægger mig i sengen. Corbyn kigger lidt videre, men kommer hurtigt hen til sengen. Han lægger sig ned. "Sover du over hos mig, eller sover vi her?" spørg han. Jeg trækker på skuldrene. "Det tager vi til den tid" smiler jeg. Han griner lidt og vender sig om på siden. "Corbyn?" spørg jeg. Han nikker. "Jeg kommer først til Japan den 25." siger jeg. an rynker brynene. "Hvorfor det?" siger han og tager min hånd. "Det er nok best at jeg for noget tid med mine forældre" siger jeg. Han smiler. "Det er okay, men kan du godt komme igennem lufthavnen alene?" griner han. Jeg slår ham. "Av!" griner han. Jeg laver et surt ansigt. "Jeg kan godt komme igennem en lufthavn alene. Jeg er bare ved at dø hver gang" siger jeg. Han tager armene. "Det skal nok gå"

______________
Hola!!

Jeg vil sige tak til alle jer der har tilføjet mig til jeres Reading list. Det gør mig så glad at i deler og forsætter med at læse min bog. Jeg sætter pris på jer.

Ses.