My love - The beginning || Afsluttet

kap 31 bussen

21. marts 2019 klokken 11:36 AM

Amalies synsvinkel

Jeg er i gang med at pakke mine ting. Drengene er over til det der interview. Jeg blev enig om med Tyler, at det var Best vis jeg blev på hotellet. Så det gjorde jeg så. Drengene burde snart at komme tilbage. Vi har aftalt at Tyler og jeg for taget tingene ud i bussen, så vi kan køre når de er færdige.

Tyler kommer ind. "Er du ved at være klar?" spørg han. Jeg nikker. Han sætter sig på en af sengene. "Amalie vil du ikke lige sætte dig her?". Jeg stopper med at pakke og går hen til Tyler. "Hva' så?" spørg jeg. Han smiler. "Hvad sker der lige med dig og Corbyn?" smiler han. Jeg griner. "Lang historie" siger jeg kort.

Jeg gider ikke rigtig snakke om det. Altså nu hvor Daniel lige har prikket en del til det. "Er du forelsket i ham?" spørg han og prikker lidt til mig. Jeg kigger op på ham. "Det ved jeg ikke, Tyler. Jeg ved ikke helt hvad jeg føler med alt det her. Det er jo også Christinas ex" siger jeg og kigger ned igen. Tyler giver mig et kram. "Jeg kan se på Corbyn at han er glad for dig OG jeg kan se på dig at du er glad for ham. I skal bare lige snakke om det, men en ting er sikkert. Han bruger dig ikke" siger han og griner til sidst. Jeg griner af hans kommentar.

Vi trækker os fra krammet igen. "Vi må hellere få taget tingene ned i bussen" siger Tyler. Jeg nikker.

***

Drengene er ikke færdige endnu, så jeg sidder i bussen og venter. Tyler er gået ind til dem. Jeg keder mig! Skal jeg gå ind til dem? Nej Amalie det skal du ikke. Men skal jeg så vente her helt alene? Ja Amalie det skal du. Jeg går altså ind til dem nu. Nej du gør ej. Jo, nej, jo, nej. STOP.

Jeg har taget beslutningen. Jeg går ind til dem. De er vist næsten færdige. De har et eller andet grineflip lige nu. Nu hvor jeg tænker over det, ser de ret grimme ud når de griner. HA HA. Jeg snakker med mig selv.

Nu ser det ud til at de er færdige. Det ser ud til at de ikke har set mig endnu. Daniel for tydeligvis øje på mig, for han vinker til mig. Jeg griner og vinker tilbage. Nu opdagede de andre mig også. Nu vinker de allesammen til mig. "Tak for i dag. Vi sender det til jeres manager inden vi lægger det op" siger intervieweren. Drenge giver ham hånden og kommer ud til mig.

Drengene kommer ud og giver mig et kram. "Okay drenge. Ud i bussen" siger jeg. Drengene går ud i bussen. Jeg kommer ind som den sidste. Drengene går ned bagerst i bussen. Det er en slags stue. Jeg holder mig lidt i baggrunden. Jeg vil helst ikke gå i vejen.

Jeg lægger mig ind i det som er min seng. Corbyns seng er under min og Daniel over på den anden side. Det skal nok blive hyggeligt.

Jeg finder min computer frem. Netflix tid! Er det bare mig, eller er det bare sjovere at se Netflix med andre? Det synes jeg. Jeg finder riverdale frem. Det er en af mine yngling serier. Daniel plejer at se det med mig. Altså når jeg var hjemme fra ferier og sådan noget. Det var lidt vores ting. Når man snakker om solen.

Daniel kommer hen til mig. Han smiler og kigger ned på min skærm. Han ændrer sig til meget skuffet. "Ser du riverdale uden mig!" siger han og laver en scene. Jeg griner. "Du var jo sammen med drengene, så jeg tænkte at jeg kunne se det" siger jeg smiler. Han griner. "Vil du ikke med ned?" spørg han. Jeg ryster på hovedet. Hans ansigtsudtryk ændre sig igen. "Er der noget i vejen?" spørg han. "Nej Daniel. Jeg har det fint. Gå ned til de andre igen" siger jeg. Han nikker og går ned til drengene.

Daniels synsvinkel

Hvad er der galt? Jeg kunne se at der var noget galt. Hun ser kun sådan ud når der er noget galt. Hvorfor ville hun ikke bare sige hvad der var galt? Hun bliver nød til at sige vis der er noget galt. Det er typisk hende ikke at sige noget. Måske vil hun snakke med Corbyn? Nu hvor jeg tænker over det, tager Corbyn ikke lidt min plads? Nej Daniel det er bare noget at du bilder dig ind. Jeg er jo hendes storebror.

"Er der noget galt, Daniel?" spørg Corbyn. Jeg bliver revet ud af mine tanker. "Nej" svare jeg og sætter mig ned i sofaen. Der opstår en akavet tavshed. "Daniel?" spørg Jack. Jeg kigger over på ham. "Er alt som det skal være?" spørg han. Jeg undlader at svare på hans spørgsmål. "Jonah skulle vi ikke lige ud og ordne du ved nok?" siger Zach. Jonah nikker og følger efter Zach. "Jeg smutter med" siger Jack.

Nu sidder jeg alene med Corbyn. Han prøver at få øjenkontakt med mig. "Daniel hvad har jeg gjort?" spørg han. Jeg kigger op på ham. "Jeg føler bare at du tager lidt min plads for Amalie" siger jeg og kigger ned igen. "Daniel går du rundt og kysser med Amalie?" spørg Corbyn. Jeg kan høre at han griner lidt. "Ikke på den måde" griner jeg og kigger op igen. "Hun snakker med dig når der er noget galt og plejer altid at komme til mig" siger jeg.

Corbyn smiler. "Daniel sådan kan det godt føles når ens søskende for en kæreste, altså sådan har jeg også haft det, men Amalie elsker dig over alt på jorden. Du betyder alt. Hun snakker med mig når der er noget med dig og jeg går ud fra at hun snakker med dig vis der er noget galt med mig. Hun deler det bare op" siger Corbyn. Jeg smiler. "Kommer hun så meget til dig?" griner jeg. Han begynder at grine. "Nogle gange" griner han. 

_________________________________

Hola!

Jeg burde have kalt det her kapitel "folk snakker med sig selv", men det ville også bliev lidt mærkeligt. Jeg kan se at folk er stoppet med at vote (trist emoji). Altså i må der gerne begynde at vote igen vis i gider, men ja. I skal glæde jer til de næste par kapitler.

Ses på Torsdag! (Vis jeg glemmer det bliver det fredag ;))