*virkelig ringe* please hellere læs min anden bog. Jeg har ikke noget at rette den her.
Harpers familie har valgt at tilbringe hele julen sammen med hendes mors bedste veninde Eva og hendes familie. Nathan Amandas søn skal også med, og han er ikke d...
Jeg kørte ind af den lille sti, der gik fra skibakken og hen til vores hytte. Jeg kørte foran Nathan og nåede først hen til hytten. Nathan havde fået ekstra meget fart på og bremsede hårdt op foran mig, så alt sneen røg op på mig. Jeg skyndt mig at tage mine ski af og samle en stor snebold. Jeg ventede til at Nathan var færdig med at tage sit snowboard af, og fyrede så snebolden lige i ansigtet på ham. Han kiggede surt hen på mig, og jeg begyndte at grine og Nathan bøjede sig ned for at lave en snebold.
Jeg skyndte indenfor, inden han kunne nå at kaste den på mig. Jeg tog mine ski af og var igang med at tage min jakke af da døren hurtigt blev åbnet og lukket igen. Kort tid efter blev en snebold tværet ud i hovedet på mig. Jeg vendte mig om og kiggede op på en grinede Nathan, som stadig også selv havde sne i hovedet. Jeg samlede alt sneen op som lå på gulvet, og kastede det i hovedet på ham, inden jeg tog mit skitøj af og gik ind i stuen. Jeg kunne hære Nathan komme gående bag mig.
"Hej" sagde jeg til Eva og min mor, som sad ved bordet og snakkede.
"Hej" sagde min mor. Jeg gik hen til køkkenet, tog en kop og hældte kaffe i.
"Mig og Eva tænkte på om vi ikke skulle se en film alle sammen" sagde min mor og satte sig ned på sofaen, ved siden af Eva.
"Jo det kan vi godt" jeg kiggede over på Nathan som nikkede.
"Godt" sagde Eva og smilede, "hvad vil i se?" Mig og Nathan satte os ned ved siden af hinanden.
"Det ved jeg ikke, hvad vil du se?" Jeg kiggede over på Nathan.
"Jeg er ligeglad" han lagde din telefon ned og lænede sig tilbage.
"Fint, hvad med dum og dummere?" Spurgte Eva.
"Ja det kan vi godt" sagde jeg og lænede mig tilbage.
"Fint" sagde min mor og fandt den frem. Hun trykkede start og vi satte os alle tilbage. Jeg kan rigtig godt lide den her film, jeg har bedre set den tusinde gang nu. Så den er ikke lige så sjov, som første gang jeg så den, men den er stadig god. Jeg kiggede over op Nathan som ikke fulgte med i filmen, men som i stedet sad og skrev i hans bog. Jeg smilede for mig selv og så videre på filmen, eller jeg prøvede på det. For den lyd jeg kunne høre tydeligts, var lyden af Nathan der skrev i hans bog.
————
Jeg vågnede og alt var mørt. Bortset fra vinduet, der var noget lys udenfor. Jeg satte mig op og kiggede ud. Shit! Der var nordlys. Jeg skyndte mig ud af sengen og tog nogle på bukser på sammen med en trøje. Jeg gik ud i gangen og hen til Nathans dør. Jeg åbnede døren og gik ind. Nathan satte sig forvirret op i hans seng og kiggede hen på mig.
"Hvad skal du?" Spurgte han træt.
"Skynd dig og kom med op" sagde jeg og åbnede lemmen.
"Hvorfor?" Han satte sig op.
"Kom nu bare med, du kommer til at fortryde det ellers" han sukkede og rejste sig op. Jeg træk stigen ned og begyndte at kravle op. Da jeg kom op på loftet skyndte jeg mig hen til det store vindue. Wow. Det grønne lys fyldte hele himlen. Det bevægede sig en smule heletiden og det lyste alting op. Jeg kunne høre Nathan komme gående bag mig. Jeg vendte mig om og kiggede spændt hen på ham.
"Wow" sagde han og stillede sig hen ved siden af mig. Jeg vendte mig om igen og kiggede på nordlyset igen.
"Ja Ik?" Jeg gik hen til vinduet og satte mig ned på vindueskarmen.
Nathan fulgte efter og satte sig ned overfor mig. Vi sad i stilhed og kiggede på nordlyset. Jeg kiggede over på Nathan, og så at han allerede kiggede på mig. Vi kiggede hinanden i øjnene, og det var som om at jeg ikke kunne fjerne blikket. Nordlyset spejlede sig i hans brune øjne. Jeg tvang mit blik væk og kiggede ud igen. Det var begyndt at sne. Jeg rejste mig op og gik hen til ham.
"Kom" sagde jeg tog hans hånd.
"Hvad skal vi?" Jeg svarede ham ikke og begyndte i stedet at kravle ned af stigen.
Han fulgte efter mig, ned af stigen, ned af trappen og ud i gangen. Jeg tog mine sko og jakke på, og åbnede døren. Jeg kiggede tilbage på Nathan som lige havde fået sin jakke på. Jeg gik udenfor og kiggede op, nordlyset var vildere udenfor. Jeg hørte døren lukke, og lidt efter stillede Nathan sig ved siden af mig. "Wow, det er meget stører her ude" jeg kiggede op på ham og smilede. Sneen landede blødt på hans hår og smeltede langsomt.
Jeg bøjede mig ned og lagde mig i sneen. Jeg så over på Nathan som også lige havde lagt sig. Jeg kiggede op på nordlyset igen, her ude kunne man se det meget mere. Det lyste alting op. Jeg kiggede over på Nathan og han kiggede også på mig. Jeg så ind i hans øjne og satte mig op. Han smilede skævt, kan han ikke stoppe med det. Jeg kunne ikke lade være, jeg kiggede ham i øjnene en ekstra gang, inden jeg bøjede mig ned og lagde mine læber på hans. Bom! Fyrværkeri, ikke i himlen, men på mine læber.
Mine læber som før var kolde, var nu blevet varmet. Nathan smilede imod mine læber og satte sig op uden at afbryde kysset. Jeg satte mig på mine knæ og lagde en hånd på hans kind. Han begyndte at bøje sig frem over, og til sidst lå jeg ned i sneen med ham ovenpå mig. Han trak sig langsomt væk og kiggede mig i øjnene, inden han lagde sig ned ved siden af mig, og lagde en arm omkring mig.
Hoppla! Dieses Bild entspricht nicht unseren inhaltlichen Richtlinien. Um mit dem Veröffentlichen fortfahren zu können, entferne es bitte oder lade ein anderes Bild hoch.
