*virkelig ringe* please hellere læs min anden bog. Jeg har ikke noget at rette den her.
Harpers familie har valgt at tilbringe hele julen sammen med hendes mors bedste veninde Eva og hendes familie. Nathan Amandas søn skal også med, og han er ikke d...
Mine kinder var blevet helt tørre efter alle mine tårer. Jeg tror heller ikke at jeg havde lukket et øje i nat. Jeg var eller virkelig træt, men hver gang jeg prøvede på at sove, var jeg bare helt frisk igen. Gud hvor jeg hader mine forældre lige nu. Det kan godt være at de kun gør det for at passe på mig, men det er ligemeget. De kan ikke bare forbyde mig at være sammen med Nathan, jeg skal nok finde en måde.
Jeg rejste mig op og stillede mig hen foran spejlet. Mine øjne var røde og hævede. Jeg tog tøj på og gik hen til badeværelset. Jeg skulle lige til at gå ind, da døren blev åbnet og Nathan kom ud. Han så mig lige ind i øjnene, inden han kiggede væk og gik lige forbi mig, uden at sige et ord. Jeg vendte mig om og døren til hans værelse lukkede. Jeg skyndte mig ind på badeværelset og låste døren. Stille kom tårerne igen.
Jeg fik lagt noget makeup rundt om mine øjne, for at man ikke skulle kunne se hvor røde de var. Jeg gik ud fra badeværelset og stødte ind i Eva. Hun så hen på mig og smilede svagt. Hun lagde en hånd på min skulder og trak mig med ind på mit værelse. hun stillede sig overfor mig og så mig i øjnene.
"Hvordan har du det?" jeg kiggede væk.
"Hvad mener du?" hun sukkede.
"Du ved godt hvad jeg mener" jeg så op på hende igen.
"Ikke godt" vandet kom frem i mine øjne igen, og Eva trak mig ind til hende og lagde hendes arme om mig.
"Jeg har intet imod jer to, hvis det var op til mig, var i to stadig sammen" hun løftede mit hoved og så mig i øjnene, "men vi bliver også nødt til at respektere dine forældre" jeg sukkede.
"De siger at det er for at passe på mig, men det hjælper ingenting. Faktisk gør det bare alting værre" hun nikkede og smilede til mig.
"Kom med nedenunder og spis noget mad" jeg tørrede mine øjne og nikkede.
"Tak" hun smilede til mig inden at hun gik igen.
Jeg ventede lidt, og jeg kunne høre at hun bankede på Nathans dør. Den blev åbnet og lukket igen. Jeg kiggede frem og Eva var ikke nogen steder, hun var nok gået ind på hans værelse. Jeg skyndte mig væk fra min døre, da Nathans dør blev åbnet. Jeg kunne høre nogen gå ned af trappen, og da jeg ikke kunne høre dem mere, gik jeg nedenunder. De så alle op på mig, undtagen Nathan. Jeg satte mig ned overfor ham, og begyndte at spise.
Jeg så over på Nathan, som ikke gav mig et blik. Et kort sekund så han mig i øjnene, men han kiggede hurtigt væk igen. Mit hjerte sank en smule, og jeg så ned på min mad. Jeg havde pludselig mistet appetitten. Jeg skubbede tallerkenen til side og rejste mig op. Jeg begyndte at gå ovenpå igen. "Kom herned igen" sagde min far, men jeg ignorerede ham og fortsatte hen imod mit værelse.
Jeg stoppede op da jeg nåede min dør, og vendte mig om. Jeg skyndte mig ind på Nathans værelse, og hen til lemmen. Jeg åbnede den og kravlede op. Jeg lukkede forsigtigt den i igen, da jeg var kommet helt op, for at Nathan ikke skulle vide jeg var her. Jeg vil bare være helt alene lige nu. Jeg satte mig ned i vindueskarmen, og kiggede ud på sneen. De faldt langsommere end normalt, og mine øjne fulgte et nyt snefnug hver gang de andet smeltede imod ruden,
_______
Jeg havde lænet mig hovedet op af vinduet og lukkede øjne, da nogen åbnede lemmen. Jeg skyndte mig om bag ved nogle stole, som stod henne i hjørnet. Jeg kiggede frem, og så Nathan komme gående hen imod vinduet. Han havde sin bog og en blyant i hånden. Han satte sig ned i vindueskarmen, og begyndte at skrive i bogen. Jeg kiggede væk, og lænede mig op af en af stolene. En tåre trillede ned af min kind.
Jeg begyndte at kravle forsigtigt hen imod lemmen, uden at Nathan så mig. Jeg kiggede frem, og han var helt væk i bogen. Jeg tog en indånding, inden jeg skyndte mig ned af lemmen, og ud fra hans værelse.Jeg lukkede døren til mit værelse bag mig, og jeg lagde mig ned på sengen. Jeg fandt mine høretelefoner og telefon frem. jeg satte dem i ørene oh tændte for noget musik. Det startede med noget julemusik, men jeg har aldrig været så lidt i julestemning som nu. Det endte med at blive noget stille og svagt musik i stedet for.
Jeg havde lige lukket mine øjne, da min mor åbnede min dør. Jeg satte mig op og tog høretelefonerne ud af mine øre.
"Der er frokost" Jeg rejste mig op,og gik lige forbi hende og nedenunder.
Jeg satte mig ned ved bordet, sammen med de andre. Lidt efter kom Eva og Nathan gående ned fra trappen. Nathan satte sig som sædvanlig over for mig. Vi begyndte alle at spise, og jeg ignorere mine forældr, hver gang at de prøvede på at snakke til mig. Jeg så over på Nathan som sad og kiggede på mig. Han skyndte sig at se væk. Mit hjerte sank endnu en etage ned.
_______
Jeg lagde mig ned på min seng med alt mit tøj på, jeg orkede ingenting. I to dag havde jeg ikke svaret nogen som helt på mine beskeder. Jeg havde heller ikke talt med andre end Eva. Eva er nok den eneste som forstår mig, ikke engang mine egen forældre gør. Jeg tog min telefon frem, jeg havde fået ti beskeder. Jeg lagde den ned igen, min hjerne er for træt til at snakke med nogen overhovedet.
Mine øjenlåg begyndte at blive tunge, måske jeg faktisk ville få noget søvn. Jeg så ud af vinduet en sidste gang, inden at mine øjne lukkede helt i, og alt blev mørkt.
Ups! Gambar ini tidak mengikuti Pedoman Konten kami. Untuk melanjutkan publikasi, hapuslah gambar ini atau unggah gambar lain.
