*virkelig ringe* please hellere læs min anden bog. Jeg har ikke noget at rette den her.
Harpers familie har valgt at tilbringe hele julen sammen med hendes mors bedste veninde Eva og hendes familie. Nathan Amandas søn skal også med, og han er ikke d...
Jeg satte mig op på Nathan som lå ved siden af mig. Kæreste. Det ord kan jeg godt leve med. Jeg lænede mig frem og lagde mine læber på hans. Jeg kunne mærke ham smile. Han lagde en hånd på mig nakke og vendte os om, så han var ovenpå mig, uden at afbryde kysset. Han lagde en hånd på min kind og gjorde kysset dybere. Jeg trak mig væk, og kiggede ham smilende i øjnene. Jeg skulle til at kysse ham igen, da nogen bankede på. Vi kiggede begge hen imod døren.
"Ja?" han skyndte sig af mig og jeg rejste mig op.
"Må jeg komme ind?" spurgte Eva som stod bag døren.
"Ja to sekunder" jeg skyndte mig ind under sengen. "Bare kom."
"Hej" sagde Eva som lige havde trådt ind af døren.
"Hvad er der?" Eva satte sig ned på sengen ved siden af Nathan.
"Har du det godt?" jeg kunne høre Nathan sukke nervøst, som om at jeg ikke måtte høre det.
"Ja helt fint" han rejste sig op.
"Sikker?" Eva rejste sig også op.
"Ja" han fulgte hende ud af værelset og lukkede døren. jeg kravlede ud under fra sengen og rejste mig op. jeg gik hen til Nathan og lænede mig op af væggen. "Hvad mente hun med om du var okay?" han kiggede nervøst ned på mig . "Ikke noget vigtigt" jeg nikkede langsomt. Jeg kyssede ham på kinden, inden jeg gik ud og ind på mit eget værelse.
Jeg tog min telefon frem. Endnu et billede med Lucy og hendes skide kæreste. Nu har jeg min egen, så hun kan ikke snakke så meget om det. Hun kan bare vente til at jeg begynder at ævle løs om Nathan. Vi har ikke fortalt vores forældre det endnu, og jeg har heller ikke lyst. Jeg er bange for hvordan min far reagere. Jeg ved heller ikke hvornår jeg har tænkt mig at fortælle det.
Jeg lagde min telefon ned på sengen igen, og begyndte at gå nedenunder i stuen. Eva og alle de andre sad der nede og så noget på tv'et. Jeg gik ud, og tog mine sko og jakke på. Jeg gik udenfor og kiggede rundt. Det sneede ikke mere. Jeg gik længere ud i sneen, og kiggede op imod vinduet, som var ved Nathans værelse. Jeg samlede noget af sneen op, og lavede en snebold. Jeg kastede den, og ramte lige på vinduet. Lidt efter kom en forvirret Nathan til syne. Han kiggede ned på mig inden han forsvandt igen.
Lidt efter åbnede døren og Nathan kom gående hen imod mig. Han gik helt hen til mig og hviskede noget i mit øre. "Kom."
Jeg fulgte efter ham om bag huset og ind imellem nogle træer. Da man ikke længere kunne se os fra huset af, vendte Nathan sig hen imod mig. Han lagde mig ned i sneen, og jeg begyndte at grine. Jeg kiggede op på ham og lagde en hånd på hans kind. Jeg kyssede ham,og jeg kunne ikke mere mærke kulden fra sneen. Kun mig og ham alene. Jeg rullede os rundt, så jeg sad ovenpå ham.
Nathan kiggede op på mig, med er skævt smil. Hurtigt vendte han os om igen og så en sidste gang ned på mig, inden han tog noget sne og kørte det rundt i hele hoved på mig. Jeg begyndte at grine. Jeg fik ham skubbet af mig, og jeg gjorde det samme ved ham. Jeg skyndte mig at prøve på at løbe væk, men mine ben kunne ikke løbe hurtigt. Nathan fik indhentet mig og lagde mig ned i sneen igen.
"Nathan slip mig" grinede jeg og prøvede på at skubbe ham væk.
"Fint" han rejste sig op og rakte mig hans hånd.
Jeg tog den, men han gav slip og jeg faldt ned i sneen igen. Han begyndte at grine, og jeg sendte ham en surt blik. Han sukkede og hjalp mig op. Jeg kiggede på ham med et smil, og jeg begyndte at spurte hen imod hytten. Den her gang fik han ikke fat i mig, og jeg nåede indenfor. Jeg skyndte mig at tage sko og jakke af. Jeg gik ind i stuen og satte mig ned foran pejsen.
"Hvorfor har du sne i hoved Harper?" spurgte min mor.
"Jeg faldt bare" Nathan kom gående ind, og satte sig ned i sofaen.
"Okay" sagde min mor og så videre på tv'et.
_______
Jeg satte mig ind i bilen, ved siden af min mor. Hun startede bilen og begyndte at køre. "Hvem vil du så købe gave til i år?" spurgte min mor mig, uden at fjerne blikket fra vejen.
"Dig , far og Nathan" Jeg kiggede ud af vinduet.
"Nathan?"
"Ja" jeg kiggede over på hende, og hun nikkede.
Hun drejede om et hjørne, og et center kom til syne. Hun parkerede bilen og vi gik ind. Der var mange menesker, folk løb rundt med poser og æsker i hånden. Folk kom ind og ud af alle butikkerne, og skyndte sig ind i den næste. "Vi ses mor" jeg vendte mig imod hende. "Hvor skal du hen?" hun kiggede forvirret på mig. "Jeg skal jo købe din og fars gave" hun smilede til mig. Jeg smilede tilbage, inden jeg vendte mig om og gik hen imod den første butik.
Jeg købte nogle bøger til min mor, og nogle trøjer til min far. Jeg gik ud af butikken igen og begyndte at lede efter noget til Nathan. Jeg endte i endnu en bog forretning. Nu ved jeg hvad han skal have. Jeg skyndte mig hen til hylden og valgte den perfekte gave. Jeg tog den ned fra hylden, og op til kassen. Jeg betalte og de pakkede den ind for mig.
Jeg gik ud fra butikken og ud til min mor som ventede på mig.
"Fik du købt gaverne?" hun smilede til mig og vi begyndte at gå ud imod bilen.
"Ja, de helt perfekte gaver" jeg smilede til hende og satte mig ind i bilen.
¡Ay! Esta imagen no sigue nuestras pautas de contenido. Para continuar la publicación, intente quitarla o subir otra.
