*virkelig ringe* please hellere læs min anden bog. Jeg har ikke noget at rette den her.
Harpers familie har valgt at tilbringe hele julen sammen med hendes mors bedste veninde Eva og hendes familie. Nathan Amandas søn skal også med, og han er ikke d...
Jeg flettede min fletninger færdig, inden jeg skyndte mig ud i gangen til alle de andre. Jeg trak mine ski bukser og jakke på, inden jeg gik udenfor til de andre. Jeg tog mine ski på og vi begyndte at køre ned imod liften. Det var ekstra koldt i dag og det sneede. Jeg havde taget to par strømper på, så mine tæer ikke skulle fryse til is. Nogle steder på bakken var der is, og man var lige ved at køre ud i skoven. Vi kørte ned til liften og stillede os i kø. Lidt efter var det vores tur.
Jeg sad helt ude ved kanten, og ved siden af Nathan. Jeg rykkede mig så tæt på ham jeg kunne, uden at vores forældre ville kunne se det. Han rykkede sig også tættere på mig. Jeg lukkede mine øjne og mærkede vinden imod mine kinder. Jeg kunne mærke liften svinge stille frem og tilbage, imens at den bærede os længere op af bjerget. Vi hoppede af liften da den var nået op til toppen.
"Hvor køre vi hen?" spurgte jeg og stoppede op foran de andre.
"Tager vi ikke bare den der?" Min far pegede hen imod den bakke der var tættest på.
"Jo" sagde Eva og vi begyndte alle sammen at køre ned imod den.
Jeg kørte ind på en af de små stier i skoven, og var sikker på at jeg kunne komme ud igen. Jeg skal ikke blive væk ligesom sidste gang. Heg tog det meget lille flyvehop der var for enden af den, og landede på mine ben, og ikke min ryg den her gang. Jeg kunne høre Nathan komme kørende bag mig, så jeg bremsede lidt op, og ventede indtil at han kørte ved siden af mig. Vi kørte ved siden af hinanden hele vejen ned.
Vi havde besluttet os for at få varm kakao idag igen, så vi kørte allesammen derned imod. Vi tog allesammen vores ski og Nathan hans snowboard af, og gik indenfor til den lille café. Den her gang var der et bord til os alle. Vi satte os ned, og fik bestilt kakao og kaffe. Underligt nok var det ikke mig der havde bestilt kaffe, jeg ved godt at det er helt skørt. Jeg tror at det er noget galt med mig.
Lidt efter kom hende pigen fra sidste gang vi var her, gående ned imod os med vores kakao og kaffe.
"Tak" hun nikkede of vendte tilbage.
Jeg tog min kakao og tog en tår af den. Den her gang brændte jeg mig ikke på den. Jeg så over på Nathan som sad overfor mig. Det var vidst ham der den her gang, havde brændt sig. Han sad nemlig med en serviet på tungen. Jeg grinede lavt og han kiggede hen på mig. Han smilede og tog en tår vand. Jeg tog endnu en tår af min, men nok lidt en. For stor tår, fordi nu brændte jeg mig igen. Nathan kiggede hen på mig, nu var det ham der grinede af mig.
________
Vi kørte ind af stien, som førte hjem til hytten. Vi tog alle vores ting af, og gik indenfor. Jeg var den første inde, så jeg skyndte mig at tage mine ski bukser og jakke af. Jeg løb ind i stuen og satte mig ned foran den varme pejs. Lidt efter kom Nathan ind, og satte sig ned ved siden af mig, men lidt væk på grund af vores forældre. De kom gående ind til os lidt efter. Jeg så over på Nathan, som igen nikkede hen imod trappe. Jeg smilede og rejste mig op. Jeg skyndte mig op af trappen.
Nathan kom ind af døren, og satte sig ned på min seng ved siden af mig. Jeg lagde min telefon ned, og så op på ham. Han havde hans skæve smil på, og han hår sad rodet. Jeg skyndte mig at rejse mig op, og hive ham med. Jeg lagde min arm omkring nathans nakke og kyssede ham. han lagde hans hænder på mine kinder og jeg kunne mærke ham smile.
Han begyndte at bakke mig hen imod min seng, da døren blev åbnet. Vi skyndte os væk fra hinanden, og der stod min far og Eva. Min far havde ild i øjnene da han så hen på mig. "kom med mig" Sagde han og tog fat i min arm. "Hvorfor?" han svarede mig ikke, men hev mig ind i et andet rum sammen med ham. Jeg satte mig ned på den seng som stod oppe af væggen.
"Du ved godt at jeg ikke vil have det her" sagde han surt. Jeg så vredt op på ham. "Du har ikke lov til at bestemme det" han så mig i øjnene. "Det er lige præcis hvad jeg bestemmer" sagde han vredt. Jeg rejste mig op og så ham i øjnene.
"Bare fordi at Sophie døde på grund at hendes kæreste, betyder det ikke at det sker for mig" Han så overrasket hen på mig.
"Jeg vil jo bare passe på dig" han lagde en hånd på min skulder, men jeg rystede den af mig.
"Du passer ikke på mig, ved ikke at lade mig leve mit liv!" Jeg trådte et skridt væk fra ham.
"Det er min måde at gøre det på, det her stopper nu!" Han gik ud af døren med ildspyende øjne og jeg stod limet fast til gulvet. Hvad skete der lige?
Mine ben bevægede sig langsomt ud fra værelset igen, og i gangen hvor der var helt tomt. Jeg gik ind på mit eget værelse igen, men Nathan var der ikke. Jeg lukkede og låste døren bag mig, inden lagde mig ned på min seng. Langsomt begyndte tårerne at løbe ned af kinderne på mig. Typisk mig at glemme, at låse den skide dør. Den her ferie bliver vist alligevel, lige så dårlig som jeg havde regnet med fra starten af.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
To dage til jul!! De her dage er gået sygt hurtige og vi er allerede snart færdig med den her bog :(
