*virkelig ringe* please hellere læs min anden bog. Jeg har ikke noget at rette den her.
Harpers familie har valgt at tilbringe hele julen sammen med hendes mors bedste veninde Eva og hendes familie. Nathan Amandas søn skal også med, og han er ikke d...
Jeg skal finde på noget at lave, nu når vi ikke skal ud at stå på ski i dag. Jeg vil have Nathan til at lave noget med mig, han får ikke lov til at slippe. Nu skal jeg bare finde på noget. Jeg rejste mig op og gik hen for at kigge ud af vinduet. En pige kom gående, imens at hun havde en lille dreng med på en kælk. Det var nok hendes lillebror. Hun stoppede op og sagde noget til drengen, inde at hun skubbede let til ham, og han kørte grinende ned af bakken på kælken. Pigen løb ned af bakken efter ham.
Jeg vendte mig om og lænede mig op af væggen. Nu ved jeg hvad mig og Nathan skal lave. Vi skal bage. Jeg skyndte mig ud af værelset, ud i gangen, og ind på Nathans værelse. Han lå på sin seng med hans telefon i hånden, som han lagde ned da han så mig. Jeg gik hen til ham, og lagde mig ovenpå ham. Jeg smilede sødt til ham.
"Hvad vil du have?" spurgte han og sukkede.
"Du skal bage med mig" han kiggede mig i øjnene og smilede sukker sødt.
"Nej."
"Jo."
"Nej, jeg gider ikke at bage."
"Jo du vil" jeg rullede af ham og rejste mig op.
"Kom" jeg tog hans hånd og fik ham op at stå.
"Fint" sukkede han og fulgte efter mig nedenunder. Vi gik ind i køkkenet og jeg satte mig op på køkken bordet. Vores forældre var taget ud for at gå en tur, så vi havde det hele for os selv. "Hvad vil du bage?" spurgte han og lænede sig op af køleskabet.
"Brownies" sagde jeg og begyndte at finde en opskrift på min telefon.
"Hvad skal vi bruge?" han tog min telefon ud af hænderne på mig, og kiggede på opskriften.
"Smør, mørk chokolade, æg, sukker, hvedemel og kakao" læste han op.
"Okay jeg tror vi har det hele" jeg begyndte at finde tingene frem og stille dem klar på bordet.
Vi begyndte at lave dejen. Først smeltede vi smøren og chokoladen, så piskede vi sukker og æg sammen. Bagefter rørte vi mel og kakao i, og til sidst rørte vi det smeltede smør og chokolade i. Vi hældte dejen i en form og stillede den i ovnen. "Hvor lang tid skal den bage?" Spurgte Nathan og lukkede ovnen. "Ca 25 minutter" Nathan nikkede og vendte sig om. Jeg tog min telefon frem og satte et ur til 25 minutter.
Jeg kunne høre ham tage noget op af en pose, men jeg tænkte ikke over det. Ikke indtil at han vendte sig om og kastede mel i hoved på mig. Jeg lagde vredt min telefon ned på bordet og kiggede over på ham. Jeg sendte ham et dræberblik, inden jeg skyndte mig over imod ham. Jeg snuppede melet fra ham. Hurtigt stak jeg hånden ned i posen, tog en håndfuld og kastede det i hoved på ham. Han smilede til mig inden han med den ene hånd, og med den anden hånd tog han mit hoved og skubbede det ned i mel posen.
Jeg skubbede ham væk, og begyndte at grine. Nathan grinede også, men det skulle han ikke have gjort. For jeg tog endnu en håndfuld og stak i munden på ham. Det fik ham ihvertfald til at lade hver med at grine. Han sendte mig et ondt blik, inden han skyndte sig hen til vasken og skyllede hans mund. Jeg løb grinende op af trappen, med Nathan lige i hælene. Han fik fat i min arm og vendte mig om. Han skubbede mig ind imod væggen. Han kiggede mig i øjnene, inden at han kyssede mig. Jeg smilede, og skubbede ham væk inden jeg skyndte mig ind på badeværelset før ham. Jeg låste døren og gik i bad.
_________
Mig og nathan var begge færdige med at være i bad og ja, selvfølgelig har jeg husket at tage kagen ud af ovnen. Jeg lå på min seng med min telefon, da en besked poppede frem. En besked fra min mor.
Mor: vi er hjemme om 10 minutter.
Mig: ok vi ses.
Shit, vi har kun ti minutter til at gøre hele køkkenet rent. Jeg skyndte mig ud af sengen og ind på Nathans værelse. Han var igang med at tage en trøje på, da jeg kom ind. "Hvad?" spurgte han og kiggede på mig. "Vores forældre er hjemme om ti minutter." jeg tog fat i hans arm og trak ham med nedenunder.
"Ja og hvad er der med det" spurgte han forvirret.
"Det her" sagde jeg og pegede hen imod køkkenet, "vi har ikke ryddet op endnu."
"Shit, det havde jeg fuldstændigt glemt" vi begyndte at sætte alting i opvaskeren og tørre bordet af for mel. Ligesom at vi havde tørt det sidste mel af, blev hoveddøren åbnet. Jeg kiggede op på Nathan som havde taget fat i min arm og hev mig med hen imod stuen. Han satte sig ned og jeg satte mig ved siden af ham. Lidt efter kom min mor og Eva gående ind. "Hej" sagde min mor.
"Hej" sagde jeg.
"Har i bagt?" spurgte Eva og smilede.
"Ja brownies" jeg rejste mig op og gik hen imod dem.
"De ser gode ud" min mor tog hendes halstørklæde af og lagde det på spisebordet.
"Tak" jeg tog en kniv fra skuffen og skar to stykker ud af den. Jeg lagde stykkerne på en tallerken hver, tog dem i hånden og gik hen imod Nathan. Han kiggede op på mig, og jeg nikkede op imod trappen. Han fulgte med mig ovenpå og ind på hans værelse. Jeg satte mig ned på hans seng og han satte sig overfor mig. "Her" sagde jeg og gave ham en af tallerkenerne. Jeg tog min brownie op i hånden og ventede på at Nathan havde gjort det samme. VI tog en bid på samme tid og tykkede lidt på den, inden at vi begge spyttede det ud på tallerkenen igen. Vi fik øjenkontakt, inden at vi begge begyndte at grine.
"Jeg troede faktisk at den ville smage godt" fik Nathan sagt imellem hans grin.
"Ja og lidt mindre af pap som er blevet trådt på af en hest med meget beskidte hove" Vi grinede videre og jeg kunne pludselig høre nogle hoste nedenunder. "Shh" sagde jeg Nathan som stoppede med at grine. "Hør."
"Hvad er der i de her brownies" kunne jeg høre min mor hoste nede fra stuen af. Vi begyndte at grine igen, og jeg kunne ikke lade hver med at glo på Nathans smil.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
