Dear Draco (Danish translation)

Syvogtyve

Kære Isobel

Du ved jeg ikke kan sige meget, så jeg håber du forstår.

Vi tog fejl angående din far. Nogen jeg talte med - jeg kan ikke sige hvem her - fortalte mig alt. Jeg vil fortælle dig det når jeg ser dig. Han var en god person, Isobel.

Vi ses snart kære, jeg er ensom uden dig.

Kærlig hilsen, Mor.

Jeg taber papiret ned på min tallerken, min hånd ryster. Da jeg ser op, stirre Ginny, Neville og Luna på mig. "Jeg-" min stemme er ugenkendelig. "Min- min far var god. Han var en god fyr, han døde ikke ved at angribe muggles. Jeg tror han prøvede at hjælpe dem."

"Det er jo godt!" siger Ginny, og bryder ud i et smil. Jeg synker længere ned i min stol. "Isobel, hvorfor ser du så ked ud? Det her er jo fantastisk!"

Rundt om os, spiser folk morgenmad - vores anden sidste før juleferie - og sludre. Jeg stirre på mit brev. "Jeg kan ikke fatte at jeg tvivlede på ham."

Ginny tøver.  "Lad vær med at sige det."

"Er din mor sikker?" siger Neville. "Det er afgjort?"

"Ja." jeg stopper, og prøver at samle min tanker. "Og i alt den her tid, troede jeg faktisk han måske havde været en slem fyr." jeg putter mit hoved i mine hænder. "Åh min gud."

Neville gnubber min ryg. "Hey, det skal nok blive okay," siger han. "Hvordan skulle du kunne vide det? Jeg er sikker på din far ville have forstået det."

"Men jeg skulle have stolet på ham. Da jeg fandt ud af at han var blevet indlagt, jeg sagde han aldrig ville prøve at skade nogen, og heller ikke uskyldige muggles." jeg prøver at synke klumpen i min hals. "Jeg skulle aldrig have tvivlet på."

"I det mindste ved du det nu," sagde Ginny. " I det mindste ved du det med sikkerhed og kan stoppe med at  tvivle på det hele."

Jeg snøfter, og ved godt at de tre aldrig har set denne følsomme side af mig dette år. "Du har nok ret. Jeg ville bare ønske jeg kunne undskylde til ham, du ved?" jeg ryster mit hoved. "Undskyld," siger jeg afvisende, og tørre tåre væk. "God samtale til morgen, ikke?"

"Du må godt græde hvis du har lyst," siger Luna. "Det er okay at være ked af det."

"Hvad end der får dig til at få det bedre," siger Ginny forsigtigt.

"Tak venner," siger jeg, og vil desperat have denne samtale til at slutte før jeg bryder ud i tåre. "I det mindste har vi den fest i aften, ikke? Det skal nok blive sjovt."

Med usikre blikke til hinanden, begynder Ginny, Neville og Luna at snakke om festen der bliver holdt i Gryffindors fællesrum i aften. Snart, hvisker de spændt, og diskutere hvordan Luna kan komme ind til festen og andre måder at være sikker på at festen ikke bliver forstyrret af Carrowsne.

Jeg tænker på min far og hvor meget jeg savner ham, og selvom at jeg savner ham så meget, med alt der sker lige nu savner jeg ham måske ikke nok. Og hvordan jeg ville ønske jeg kunne se ham en gang mere, bare i et sekund, bare for at sige undskyld. Jeg er ked af at jeg tvivlede på dig.

Da jeg ser op, stirre Draco urokkeligt på mig hele vejen fra hans bord.

-

Tolv timer senere, er jorden mørk og Gryffindor festen er i fuld gang. Fællesrummet et fyldt med elever af alle aldre, de danser og sludre spændt, længselsfuld til at have en grund til at glemme alt. Længselsfuld til at lade som om de ikke er aldeles elendige. At verden ikke er kommet til at stå stille.

Skinnende strenge af silke i alle slags nuancer af rød sløjfer sig rundt om loftet og murene. Alle bordene er fyldt med lyse plastik kopper og flasker oven på flakser af firewhiskey. I pejsen, brøler flammer, og forstærker varmen, rød glød. Der er få bedre veje at gøre Carrowsne sure end at vise Gryyfindors stolthed.

"Hey, Iz."

Ginny er ved siden af mig, og holder en karton boks, hendes øjne er fyldt med begejstring. Hendes hår, bemærker jeg, er den samme farve som ilden som jeg havde holdt øje med. "Hey," siger jeg, og stirre på boksen.

Ginny holder den op. "Det her er djævlens fælde," siger hun stolt. "Eller noget i den stil, Neville kan forklare det bedre. Vi går over til carrowsnes klasseværelser med den. Vi laver måske også noget DA graffiti når vi er derude. Du ved, en sidste gang før jul."

"Åh. Okay, sejt. Jeg kommer med."

Ginny kniber hendes øjneusikkert sammen på mig. "Er du okay?"

Jeg folder min arm rundt om Ginnys skuldre, og ville ønske jeg kunne finde de rette ord for at vise min værdsættelse af hende, eller de følelser jeg ikke er sikker på jeg føler. "Jeg haf det vidunderligt, Gin," lyver jeg. Da jeg vender mig mod hende, indser jeg hun kigger på min kop med firewhiskey. "Du kan ikke dømme mig på grund af det her," siger jeg, og holder koppen op.

"Det ved jeg godt," siger Ginny. "Og det gør jeg heller ikke Men jeg tror det ville være mere sikkert for dig hvis du blev her. Du ved, bare i et tilfælde af vi bliver opdaget."

Jeg nikker langsomt, og er for træt til at bekymre mig om at min bedste ven tænker at jeg er følsomt ustabilt. Mine ord summer. "Okay."

"Vi ses senere," siger Ginny. Og med et klem på min hånd, er hun væk.