Kapitel 16

240 11 4
                                    

Matildes synsvinkel

Jeg vågnede ved der var en der trak i min dyne, jeg åbnede øjnene op jeg kiggede ned i enden af sengen jeg så at det var Mille der trak i den jeg spurgte

"Hvad er der"

"Jeg er sulten"

"Jeg kommer lige om lidt"

Hun svarede "Okay." Og løb ud af værelset, jeg rejste mig op fandt noget tøj og tog det på, jeg gik nedenunder, og fandt Mille og spurgte

"Hvad har du lyst at spise."

"Coco pops."

"Okay."

Jeg fandt det vi skullebruge og satte det på bordet Mille kom ind og satte sig ved bordet.

Da vi havde spist kiggede jeg på klokken jeg sukkede og sagde kun 9 jeg gik ind til Mille i stuen og spurgte om hun ville med ud og strigle Cedric hun svarede "Okay."

Vi tog overtøj på og gik derud jeg fandt striglekassen da vi var ved at være færdige hørte vi et dyt, jeg skyndte mig at tage fat i Cedrics grimme for jeg ved han nemt bliver skræmt, men han var for stærk så han når at slippe fri og løber i retning mod Mille, jeg skynder mig at råbe "Pas på Mille." men hun når ikke at reagere så Cedric vælter hende omkuld hun falder hårdt til jorden, jeg skynder mig hen til hende og tager hende op mine arme og går udenfor med hende Milles mor og Ida kommer begge to løbende imod mig.

Milles synsvinkel.

Jeg står og pakker striglekassen sammen da Matilde råber pas på Mille jeg slipper kassen, vender mig om og ser Matilde der prøver at stoppe Cedric men han når at slippe fri og løber i retning mod mig jeg prøvede at flytte mig men han er for hurtigt så jeg falder og alting bliver sort.

Idas synsvinkel.

Min mor og jeg sidder i bilen og venter på Mille, da der var gået lidt tid dytter min mor og vi stiger ud af bilen pludselig kom Cedric løbende med fuld fart ud af stalden og lidt tid efter kom Matilde ud med Mille i hendes arme min mor og jeg skyndte os så hurtigt vi kan hen til hende.

Matildes synsvinkel.

Da Ida og Milles mor kommer hen til mig stiller mange spørgsmål om alt muligt så jeg siger lad os gå indenfor og snakke de nikker og følger med ind. Jeg ligger Mille på sofaen og går derefter ind til spisebordet, vi sætter os allesammen ned vi høre min mor spørge "Hvad er der sker her." jeg svare sæt dig ned så forklare jeg det hun nikkede og satte sig ned.

Det hele startede med at Mille og jeg ville ud i stalden og strigle Cedric det gik helt fint indtil at vi hørte et dyt det skræmte Cedric jeg prøvede at stoppe men han var for stærk så han slap fri og jeg råbte "Pas på." til Mille men hun nåede ikke at reagere så hun blev væltet omkuld og det var der skete Milles mor sagde "Så må jeg nok heller køre hende på hospitalet."
Vi gik ind til Mille i stuen og bar hende ud i bilen både Ida og Milles mor kørte, vi vinkede farvel og gik ind igen og satte os i sofaen jeg begyndte at udspørge min om den der arving ting

"Hvordan gik det så?."

"Det....gik vel fint."

"Er du sikker?"

"Okay det fint men.."

"Men hvad?."

"Vi arvede huset."

"Det da godt mor ikk?."

"Jo det er da godt men der er bare lige en lille ting eller faktisk to for det første har vi har råd for den eneste måde mormor havde råd til huset var ved at undervise og ingen os kan undervise."

"Vent jeg kan jo bare undervise begynder holdet og måske kan Sam hjælpe med de lidt mere øvede

"Okay så men hvis det her skal så må begge arbejde hårdt og det kræver også at vi flytter herud."

"Men hvad så med far så er der langt at besøge og hvad skolen og venner."

"Jeg ved det svært men i kan være sammen nogle weekender ligesom i starten da vi blev skilt og du skifter skole til den ligger i den her by og så får du nok flere venner."

Jeg svarede "Okay så." og krammede hende, da vi havde snakket i lidt tid rejste jeg mig og gik mod trappen min mor råbte efter mig begynde"Vent inden du går kan du begynde at underviseimorgen med begynderholdet." "Ja." Jeg gik ovenpå og lagde mig på sengen og tjekkede min telefon da der kom en besked fra Ida jeg læste den højt for mig selv "Hun er okay det var heldigvis bare en lille hjernerystelse." det mindede mig om at jeg måtte se at finde Cedric inden det bliver mørkt, jeg skyndte mig nedenunder og tog mine sko på og løb ned til Sams hus jeg gik hen til døren og bankede på der gik lidt tid inden at ham kom og åbnede jeg tog en dyb indånden og skulle lige til at spørge ham men inden jeg nået at sige en lyd spurgte han "Er der noget galt du ser lidt underlig." jeg svarede "Ja vil du hjælpe med at finde Cedric han løb væk tidligere idag." Han svarede "Okay jeg kommer om lidt bare vent her." Der gik ikke lang tid får han var tilbage vi gik ned mod skoven, vi fik øje på ham ude på marken vi listede os hen mod ham for ikke skræmme ham det lykkedes os nå tæt nok på, jeg greb fat grimen og vi gik tilbage til Sams hus jeg sagde farvel til ham og forsatte hjemad.

Klokken 18 samme dag.

Min mor havde lige råbt at der var var mad så jeg var på vej nedenunder, jeg satte ned og begyndte at spise da min mor sagde

"Der er lige noget jeg gerne vil tale med dig om."

"Okay."

"Jeg vil ikke have at rider Cedric mere."

"Det mener du ikke hvorfor mor?."

"Fordi han gør får meget skade"

Jeg rejste mig surt og sagde "Fint jeg gik ud i gangen og tog mine sko på og forsatte ud i stalden, jeg stod og så på opslagstavlen som hang i stalden, jeg så på seddel hvor der stod sommer stævne sidste tilmelding imorgen måske skulle jeg tilmelde mig, jeg skrev nummer ned og gik ind til min hun sad i sofaen jeg satte mig ned og spurgte så

"Hvad nu hvis jeg kan bevise han ikke farlig."

Min mor svarede ireteret "og hvordan vil du så gøre det."

"Et stævne."

"Nej."

"Kom nu"

"Jeg sagde nej."

"Okay"


Jeg gik ovenpå og lagde mig i sengen og tænkte så må jeg jo bare gøre uden hun ved det jeg tog min telefon, tastede nummeret ind og ringede, da jeg havde gjort det så jeg på klokken den var kun 20:30. Jeg kom i tanke om at jeg glemte at spørge Sam om han ville hjælpe med at træne det lidt mere øvede hold jeg skrev det ned på en huskeseddel.

Jeg gik ud på toilettet og børstede mine tænder, bagefter lagde jeg mig i sengen og faldt hurtigt i søvn.

CedricWhere stories live. Discover now