Cedric

Kapitel 11.

Matildes synsvinkel.

der er kun 5 minutter til at Sam kommer

Jeg tog ridetøj på og gik nedenunder, Sam kom ind af døren og spurgte ''Om jeg var klar'' Jeg svarede ''Ja lad os gå''.

Sams synsvinkel.

Jeg er spændt når jeg ser på hende kan jeg næsten ikke bevæge mig eller sige noget, jeg tror at jeg forelsket i hende, jeg ved godt vi er sammen men først nu indser jeg hvor forelsket jeg er i hende, jeg vågnede af mine tanker ved at en hånd viftede foran mit ansigt.

Matildes synsvinkel.

Jeg viftede med min hånd foran Sams ansigt han vågnede fra drømmeland og sagde ''Hej'' Jeg spurgte om han var klar til at han svarede ''Ja'' vi gik ud i stalden og begyndte at strigle hestene da vi var færdige med det red vi ned mod søen vi satte op i galop vi var hurtigt ved søen da vi nåede til søen satte vi ned i skridt igen vi badede med hestene det var hyggeligt da vi havde badet i lidt tid bandt vi hestene til slags pæl og gav dem noget mad vi foldede et tæppe ud og fandt en madkurv som vi havde med vi spiste og hyggede os meget det begyndte at blive mørkt jeg spurgte Sam hvad klokken var han svarede "Det ved jeg ikke har ikke min mobil med" Jeg svarede "Så må vi nok heller se at komme hjem ad" han svarede "Ja det må vi nok hellere" vi satte os op på hestene og skridtede ned mod huset da vi nåede til stalden steg vi af hestene og tog dem med ind jeg bandt Cedric fast til en slags pæl og gik ned stald rummet men på vejen der hen så jeg min mormor ligge bevidtsløs på gulvet jeg råbte påSam han kom løbene ned mod mig, jeg sagde lidt højere "Løb efter hjælp"

Sams synsvinkel.

Jeg hørte Matilde råbe på mig så jeg løb ned mod hende hun sagde lidt højt "Løb efter hjælp" jeg løb mod huset, jeg løb hele huset men der var ingen så jeg ringede 112 der lod et par hvor derefter kom en stemme "Hej du taler med alarmcentralen hvad er der sket" Spurgte stemmen jeg fortalte hvad sket og hvad addressen var jeg lagde på og løb over mod stalden.

Matildes synsvinkel.

Jeg hørte at døren åbnede og lukkede i og jeg kunne se Sam komme løbene ne mod mig jeg rejste mig op og krammede ham jeg var ked af det det var sket, jeg havde jo næsten lige mødt min mormor han krammede igen det var rart vi stoppede med at kramme også sagde han "Jeg har ringet efter en ambulance den på vej" Jeg svarede "Okay og tak" Pluseligt kom abulance folkene ind med en borre og bar min mormor ud det hele skete så pluseligt, jeg var helt vildt bange for min mormor skulle dø, vi fulgte med ambulance folkene ud til deres bil, de fortalte vi ikke måtte komme med men de ville ringe når de vidste hvad der var sket med hende jeg svarede "Okay" og gik mod huset, min mors bil rullede ind på gårdspladen hun kom løbende mod os og spurgte hvad der sket og hvorfor der kørte en ambulance med fuld udrykning jeg var ude af stand til fortælle min mor hvad der var sket med mormor så Sam fortalte det.

Sams synsvinkel.

Jeg kunne se på Matilde hun var i chok så jeg fortalte hendes mor og hun regerede ved at blive ked af det og gik mod huset Matilde sagde hun nok skulle blive god igen og spurgte "Om jeg ville med op på hendes værelse" Jeg nikkede og vi gik op hendes værelse da vi kom ind på hendes værelse satte vi os sengen sammen Matilde lå med hovedet på min skulder hun spurgte stille "Kan jeg stole på dig" Jeg kiggede på hende smilene og nikkkede.

Matildes synsvinkel.

Jeg spurgte Sam "Om jeg kunne stole på ham" Han nikkede og kiggede på mig jeg smilte og sagde så "Da jeg først fik afvide jeg skulle herhen blev jeg sur på min mor og var fulstændig ligeglad med at min mormor var syg jeg tænkte hun var alligevel gammel så ja men jeg fortryder helt jeg tænkte sådan jeg troede også at det ville blive den værste sommer nogensinde men så mødte jeg dig og Ida"

Sams synsvinkel.

Da hun sagde "Jeg troede også at det ville blive den værste sommer nogensinde men så mødte jeg dig og Ida" Jeg blev helt vildt glad og smilte, jeg sad faktisk helt i min egen verden og tænkte på det hun sagde jeg vågnede ved hun viftede sin og grinte af mig hun spurgte mig "Syntes du det var ondt og hvad tror der er sket med min mormor" Jeg svarede "Nej du kendte jo ikke din mormor og du fortryder det jo også at du sagde det og jeg ved ikke hvad der galt med din mormor men jeg er her for dig" Hun løftede hoved fra min skulder og sagde "Tak sam du virkelig det bedste der sket for mig" Vi kiggede hinanden dybt i øjnene jeg tog chancen og kyssede hende efter lidt tid kyssede hun med vi stoppede kysset, og hun spurgte "Vil du ikke blive til jeg falder i søvn" Jeg smilte og sagde jo vi lagde os ned i sengen, hun lagde sit hoved på mit bryst og begyndte at trække vejret dybere og dybere, jeg blev træt og kunne ikke holde mine øjne åbne længere jeg faldt i søvn.