Cedric

Kapitel 13

Matildes synsvinkel.

Jeg vågnede ved at solen skinnede gemmen ruden, idag er det lørdag og vi skal til begravelsen imorgen jeg savnede min mormor meget men jeg ved hun er et bedre sted som alle siger.

Jeg stod ud af sengen uden at vække Ida og tog tøj Idag ville jeg finde Cedric jeg gik nedenunder da jeg kom ned af trappen bankede det på jeg gik hen til døren åbnede det var Sam han krammede mig sagde

"Jeg hørte hvad der skete med dig og Cedric er du okay?".

"Ja jeg okay men Cedric er ikke kommet hjem jeg virkeligt bekymret for om der sket noget med ham".

"Det er godt du okay men hvad siger du til at vi går ind og spiser og så kan vi finde Cedric bagefter".

"Det kan vi godt sige kom med ind"

Vi gik hånd i hånd mod køkkenet, jeg smilte til ham og spurgte "Hvad vil du have". Han svarede "Hvad med yoghurt med mysli". Jeg svarede "Det tager vi". Jeg fandt skålene og hentede yoghurten, myslien og nogle skeer vi satte ved bordet jeg hørte døren åbne jeg gik så ud til døren jeg så Ida løbe med sine sko i hånden hun vendte sig rundt og råbte "Det var hyggeligt men jeg glemte at ringe igår så min mor ringet og sagde jeg skulle komme hjem med det samme vi ses". Jeg svarede "Vi ses".
Jeg gik ind til Sam igen og satte mig igen ned og begyndte at spise Sam spurgte mig "Om hvem det var jeg talte med der ude". Jeg svarede "Det var Ida hun skulle skynde sig hjem" Han nikkede og vi forsatte med at spise da vi var færdige satte vi tallerknerne i opvaskeren vi gik ud i gangen jeg mødte min mor hun spurgte "Hvad skal i?".
Jeg svarede "Vi skal ud og finde Cedric jeg er hjemme klokken 18:00 senest". Hun smilte til os og sagde "Så ses vi". Vi tog jakker og sko på, vi gik ned mod skoven, Sam grab fat i min hånd og vi gik nu hånd i hånd vi nåede til indgangen , og forsatte med at gå da vi nåede til skillevejen spurgte Sam "Hvilken vej red i øhm". "Mod højre". Vi gik mod højre vi forsatte til vi nåede til hvor det skete jeg stoppede og sagde "At det var her det hele skete". Og jeg sagde "At han løb derned". Vi fortsatte ligeud indtil vi nåede til et hus vi gik der hen vi bankede på der kom en mand ud jeg spurgte ham "Om han havde set en sort hest løbe forbi her". Han svarede "Ja den er omme bagved". Jeg han begyndte at gå derom vi fulgte med ham jeg så Cedric og blev glad han begyndte at tale

Manden:Da han kom her i går var han blevet bidt af noget.

Matilde: Har han det godt nu?.

Manden:Tja han har haft det bedre men jeg har ordnet det meste.

Pludseligt faldt Cedric ned på jorden og jeg løb der over jeg nåede hen til Cedric jeg lagde mig ved ham og sagde højt til Sam at han skulle ringe til dyrelægen Sam gjorde som jeg sagde nogle minutter senere som ellers føltes som timer kom dyrelægen endelig jeg rejste mig op og gjorde plads til hende.

Hun havde nu tjekkede ham i noget tid da hun sagde han skal nok være på benene om nogle timer og hvis han ikke rejser så.. Jeg spurgte "Hvad sker der så". Hun svarede ikke men gik bare hurtigt ud til sin bil, tændte den og kørte væk

Jeg sad nu ved Cedric igen og tænkte over hvorfor hun ikke færdig gjorde sin sætning da ham manden kom sagde han "At fik vist aldrig rigtigt præsenteret jeg er Karl og du er?". "Jeg Matilde må jeg spørge om noget. "Øhm ja da". "Hvad tror du hun mente med det hun sagde". "Nogen gange når hest en ikke rejser sig er det fordi den har besluttet sig for at den ikke vil mere det er det jeg tror hun mente". "Virkelig jeg håber han rejser sig". "Ja det må vi jo håbe".

Sams synsvinkel.

Jeg kom gående hen mod Matilde og manden, de sad og snakkede jeg havde en kurv med noget mad i jeg satte mig ved Matilde, jeg kunne se at hun tvang et smil på læberne, jeg spurgte hende "Om hun ikke ville med op i træet og spise så kan vi stadig holde øje med Cedric deroppe fra". Hun svarede "Men kun i kørt tid jeg skal tilbage til ham". Jeg svarede "Okay". Vi gik mod træet, jeg hjalp hende op, hun tog imod kurven jeg kravlede selv op vi satte os til rette jeg spurgte "Hvilken sandwich vil du have". Hun svarede "Jeg kan altså ikke spise noget". "Jo kom nu". Jeg tog sandwichen op til hendes ansigt og spurgte "Er du nu sikker". Jeg viftede med den og spurgte "Jeg kan også godt fodre dig hvis det er". Hun smilte og tog imod sandwichen hun spiste den langsomt da vi havde spist kravlede jeg ned jeg og hjalp hende og kurven ned hun gik hurtigt hen til Cedric igen jeg fulgte trop.