Cedric

Kapitel 12

Matildes synsvinkel.

Jeg vågnede ved min mor råbte på mig jeg åbnede mine øjne og skulle til rejse mig da jeg så Sam ligge ved siden af mig, jeg prøvede at rejse mig uden at vække ham det lykkedes mig, jeg stod og tog tøj på mens jeg kiggede på ham og tænkte på vores kys det var magisk.

Jeg gik nedenunder og fandt hende sidde i sofaen, hun klappede på sofaen som tegn til at jeg skulle sætte mig ved siden af hende så jeg satte mig ned hun begyndte at tale

Mor: Hospitalet har ringet.

Mig: hvad er der så galt med hende?.

Mor: De venter stadig på prøve resultaterne men hun er i en stabil tilstand de ringer igen når de ved 100% hvad der er galt.

Mig: Det godt hun ikke er død.

Mor: Ja det er det jeg går ud og laver noget mad jeg kalder når det er mad.

Mig: Ja vi ses.

Jeg gik ovenpå og ind på mit jeg så Sam han var vågnet jeg gik hen til ham og sagde til Sam at

''Der snart er mad''.

''Okay'' svarede han og gav mig kindkys, jeg gik hen til mit skrivebord og satte mig ved min computer, jeg tjekkede min email de gjorde jeg i lidt tid indtil min mor kaldte jeg rejste mig det samme gjorde Sam vi gik nedenunder sammen vi satte os ved bordet min mor kom ind med noget mad og sagde overrasket

"Gud er du her det da hyggeligt" Han svarede "Ja det er det".

Vi sad og hyggede os imens vi spiste, da min mors telefon ringede hun tog den op til øret og sagde

"Hej det er Kirsten hvem taler jeg med".

"Det er hospitalet ville bare lige fortælle at Molly (Mormoren) er i en kritisk tilstand så skynd jer herned".

"Vi kommer med det samme farvel".

(Røret blev lagt på).

Matildes synsvinkel.

Sam og jeg skyndte os og tage sko og jakke vi satte os alle ind i bilen og kørte ned mod hospital så hurtigt vi kunne min mor stoppede foran indgangen og vi steg alle ud og fortsatte ind ad indgangen vi gik hen til receptionen og spurgte efter en "Molly Stewart" damen sagde "At hun var på stue 62" Vi sagde alle i kor "Tak" Og forsatte ned mod stue 62 da vi nåede til stuen åbnede vi døren jeg fældede en tåre eller to da jeg så hvor syg hun så ud hun hun vinkede os hen til hende vi gik der hen hun sagde "At hun nok ikke var her imorgen" jeg fældede endnu en tåre hun sagde kan jeg veksle et par ord alene med din mor jeg nikkede og trak Sam med ud han kiggede på mig og sagde "Det skal nok gå hun kommer et bedre sted hen" Jeg begyndte at græde Sam krammede mig imens han prøvede at trøste mig jeg trak mig fra krammet og sagde "Du ved altid hvad du skal sige" Jeg kiggede på ham og trak ham ind i et kys vi blev afbrudt af at døren blev åbnet og ud kom min mor hun sagde til mig "At mormor vil tale med mig alene" Jeg nikkede og gik der ind.

Jeg satte mig på sengen min mormor sagde "Jeg ved godt jeg ikke har kendt dig længe men jeg har en lille ting til dig som har gået i arv i familien" Hun gav mig en hjerteformet halskæde hun sagde så har du et minde om mig, hun krammede mig og sagde "Jeg elsker dig" Hun var nu stille og maskinerne begyndte hvilket betød at hun var død jeg løb ud til mor og sagde hun er død.

Vi sad lidt i venteværelset indtil de sagde hun er død og begravelsen er på søndag vi sagde "Okay" Og kørte hjemad

Hjemme igen.