Cedric

Kapitel 14

Matildes synsvinkel.

Jeg vågnede før de andre, jeg stod stille op uden at vække dem, jeg gik ud på toilettet og fandt to spande jeg fyldte dem med vand og listede tilbage til værelset jeg satte spandene stille ned uden at spilde og ruskede lidt i Ida hun vågnede med et sæt og spurgte lidt morgen sur "Hvad er der" Jeg tyssede på hende og sagde vi skal have hævn jeg har to spande med hun rejste sig stille op vi tog begge to fat i vores håndtag vi listede os hen til Sam vi talte ned 3...2...1 og så var Sam helt våd og vågen han råbte "Hvad har i gang i" Jeg svarede ham at jeg sagde at vi ville få hævn.

Ida og jeg løb nedenunder og lavede pandekager, da vi havde lavet mange pandekager gik jeg ovenpå imens Ida dækkede bord og kiggede til Sam han havde taget tørt tøj på jeg spurgte om han ville med nedenunder og have noget mad han nikkede, da vi nåede nedenunder var Ida færdig med at dække bord vi satte os ved bordet Ida og jeg sad ved siden af hinanden, da vi havde spist tog de begge to hjem.

Klokken 10:40.

Jeg havde gjort mig klar jeg ventede kun på min mor blev klar og til at Sam kom, han skulle med til begravelsen.

10 minutter senere.

Var min mor endelig klar og Sam var kommet, vi havde ret travlt fordi min mor var så langsom vi skyndte os ud i bilen og kørte over mod kirken der var heldigvis ikke så langt væk, vi nåede det lige til tiden vi satte på en af bænkene serimonien begyndte klaveret at spille, præsten begyndte tale da han havde snakket færdig, holdt min mor en tale og efter det gik min mor og jeg op til kisten lagde en rose og så bar de kisten udenfor, serimonien fortsatte udenfor vi kastede alle lidt sand på kisten og så var hele slut bagefter holdt vi en mindefesthjemme hos os og imorgen skulle vi til sådan noget med arving.

Senere hjemme ved mindefesten.

Sam blev lidt tid indtil han tog hjem, jeg gik op mit værelse jeg var overhovedet ikke sulten jeg lå bare var ked af at, jeg nåede ikke at kende min mormor særlig længe hvorfor skal en begravelse også være så trist?. Min mor kom og spurgte "Om jeg var okay" men jeg sagde bare at jeg havde brug for lidt at være alene.
Mindefesten var slut for lang tid siden jeg havde hørt min mor græde det så syndt for hende, efter lidt tid faldt jeg søvn.