Tre gutter flytter ind i lejligheden over pigernes.
I disse fortællinger følger man syv housemates på deres vej mod nye bekendtskaber, ikke eksisterende kærlighedsliv og en hel fantastisk sommer.
~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Af @Riberholdt
Udgivet; 11/01-20...
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Han sagde pænt tøj til mig over telefonen, hvilket skræmte mig. Vi gør aldrig noget der kræver pænt tøj. Jeg ved ikke engang om jeg har noget. Jeg har stået og kigget ind i mit skab den sidste halve time, mens jeg har danset lidt til et mix af Sys Bjerre og tung hiphop. Det var meningen det skulle have gået hurtigt, fordi han er her om to minutter, og jeg står stadig i trusser. Jeg kigger ud af vinduet, det her burde ikke være så svært. Jeg har været sammen med ham en masse gange, hvor det er gået fint.
"Stephanie!" Råber jeg, der går fire sekunder og så smækker hun døren til mit værelse op.
"Hvad så?"
"Hvad er definitionen af pænt tøj?" Spørger jeg, hun sender mit skab et hurtigt blik.
"Ja, ikke noget der inde," siger hun så, jeg kaster en pude efter hende.
"Det er seriøst, jeg har rent faktisk en tøjkrise lige nu," siger jeg skingert. Det synes hun er noget af det sjoveste i verden åbenbart, fordi hun griner så meget, hun må støtte sine hænder på sine knæ. Jeg rækker fuck til hende, og sætter mig sukkende på min seng.
"Det skal nok gå," forsikrer hun mig stadig grinende. I det der bliver ringet på døren.
"Nej det skal ej," siger jeg i fuld panik. Steph kigger ordentligt ind i mit skab, så tager hun en cowboynederdel ud og kaster den til mig. "Jeg skal ikke have bare ben," protesterer jeg højlydt. Det kan jeg ikke, ikke når jeg ser sådan ud.
"Det er slet ikke så slemt i dag," siger hun og hiver sin bluse over hovedet, den er langærmet og lysegrøn. Fordi det går jo godt med blå mærker, tænker jeg og trækker den sorte nederdel op om røven. Jeg har ikke engang tid til at diskuterer med hende, hvilket pisser mig endnu mere af. Jeg kan hører Nana og Toby snakke ude i køkkenet. Fuck mig. Fuck mig. Fuck mig. Jeg trækker blusen over hovedet og kigger på Steph. Hun nikker smilende. "Du ser godt ud." Jeg ruller øjne og snupper en grå sweatshirt med et eller andet underligt print og åbner døren.
"Tak for hjælpen," siger jeg. Steph griber sweatshirten, inden jeg når ud.
"Den får du simpelthen ikke lov at fucke dit outfit op med." Hun hiver den over hovedet og skubber mig ud. Toby giver mig et elevatorblik. Jeg sender ham en akavet thumbs up og hiver ham med ud.
"Jamen farvel så," kalder han til pigerne efter ham.
"Hvorfor skulle jeg have pænt tøj på?" Spørger jeg, da vi er ude på vejen.
"For sjov skyld," siger han grinende, det får han en lammer for.
"Det var ikke fucking sjovt, din taber, jeg har stået og kigget ind i mit skab i en halv time, mens jeg panikkede over hvad pænt tøj er, og om jeg ville skulle have blomster og se solnedgang og alt muligt."
"Jeg synes det er ret sjovt," griner Toby og bukker sig ned og plukker en blomst fra en eller andens bed og giver den til mig. "Nu har du fået en blomst."
"Jeg hader dig," siger jeg og sætter den i håret, hvilket får ham til at smile.
"Du ser godt ud," griner han.
"Det har du også bare at synes, jeg har rent faktisk haft en tøjkrise." Jeg har aldrig tøjkriser, fordi jeg altid er ligeglad med, hvad jeg har på, men hey. Det er ikke pointen.
"Du har det hårdt, hva?" Jeg nikker og tørre en ikke eksisterende tåre væk fra min kind.
"Og det hele er din skyld."
"Så, pussenusser, lad os nu gå ud og se solnedgangen."
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Jeg er i verdens størreste writers block, så jeg tror desværre det her bliver det sidste kapitel på housemates. im very sorry babes, men jeg har ingen motivation til at skrive og jeg føler det her er godt kapitel at afslutte den på. Jeg håber i har nydt historien, og at jeg snart få skrevet igen.
