Housemates ✓

9│Gu' er jeg da røv

Jeg lægger de ting, jeg har købt ned i en pose, mens Jos betaler, hun bruger mit kort, men det føles stadig som om hun betaler og ikke mig, hvilket er rart. Jeg snupper en twix og en tomatpesto fra båndet og putter dem i lommen.

"God dag," siger Jos til hende bag kassen.

"I lige måde," siger hun. Jos kommer ned til mig, og vi følges ud til vores cykler.

"Dips for ikke at bære posen," siger hun hurtigt og sætter en finger på næsen.

"Lorte unge," siger jeg og dumber min cykel ind i hendes, før jeg låser den op og sætter mig op på den. Jos sætter sig med et stort smil op på sin cykel og cykler efter mig.

"Jeg er nu meget glad for mig selv," siger hun med et stort smil. Vi stopper ved et rødt lys.

"Selvfølgelig er du det," griner jeg.

"Jeg fortryder virkelig, jeg sagde, at jeg ville bage med dig," fortæller hun mig. Jeg kigger mistroisk over på hende.

"Virkelig?"

"Altså nej, men jeg har bare rigtig meget lyst til at lave noget dumt," siger hun med et smil.

"Psykopat," griner jeg og skubber til hende, hun vælter lidt til siden, men jeg skubbede ikke så hårdt, at hun ville falde. Det bliver grønt, og jeg begynder at cykle. "Du elsker at bage med mig," siger jeg, da jeg ikke for et svar, kigger jeg mig over skulderen. Hun står stadig ved den hvide streg, men hun snakker med en dreng. Jeg stopper på den anden side og kigger over på hende. Han er en normal dansk dreng, med leverpostejfarvet hår der sidder godt, han er højere end Jos, og han har god stil. Drenge med god stil har det virkelig bare kørende for dem. Lyset bliver rødt og drengen går over, hun kigger over på mig, og så tilbage efter ham fyren, så kigger hun sig for og cykler hurtigt over for rødt over til mig.

"Så," siger hun og cykler forbi mig, "hvor er du langsom."

"Gu' er jeg da røv," kalder jeg og skynder mig op på min cykel og efter hende. "Hvem er han?"

"Aner det ikke," smiler hun og kigger tilbage, men han er for længst forduftet.

"Hvad ville han?"

"Han sagde, jeg var pæn," siger hun som om det er noget underligt at sige, men også med det mest selvfede smil på læben.

"Var det seriøst bare det?"

"Nej, han fik også mit nummer," siger hun med et smil og sætter tempoet lidt op.

"Ved du hvad han hedder?"

"Det står i den besked jeg fik," siger hun, som om det er et ordentligt svar. Det er det virkelig virkelig ikke.

"Oh, my God, Jos, det kan du ikke bare sige," kalder jeg efter hende, hun drejer ned af vores vej med et grin. Jeg skynder mig hurtigt efter hende og fanger hende i indkørslen. Den bliver ikke brugt til en bil mere, da ingen af os har en, der er i stedet en masse cykler ud over det hele, to af dem ligger væltede i en bunke, den ene er Joses, den anden aner jeg ikke hvis er. Hun hiver sin telefon op af lommen på hendes sweats. Pigen har sweats, fodbold shorts eller sin søsters tøj på, intet andet, selvom det er sommer, går hun for det meste rundt i sweats, når hun forlader grunden og lange ærmer, eller en zip-up. Det tror jeg også jeg havde gjort, hvis mine ben lignede hendes, hun har blå mærker over det hele. Det er ikke fordi hun er meget voldelig, det kan hun godt være don't get me wrong, hun får bare utrolig let blå mærker. Hun har været til lægen, så hun er blevet tjekket om det er noget farligt og der er ikke noget galt med hende. Hendes ex var engang sur på hende, så han tog fat i hende, fordi hun var ved at skride mit i deres skænderi, og det fik hun et blåt mærke af, jeg har aldrig set en, der har haft det dårligere med sig selv. Han gjorde hende ikke engang noget, det prøvede Jos virkelig også at overbevise ham om, men det tog en del tid. Det var på efterskolen, roomie love, yes.

"Han hedder Tobias," siger hun, hvilket for mig til at smile.

"Love that," siger jeg og åbner hoveddøren, Jos følger efter mig, mens hun skriver et eller andet, nok til Tobias Jeg træder mine sko af og smutter ind i køkkenet, døren står åbent. Steph sidder i sofaen med sin computer og taster mega hurtigt.

"Hey," siger jeg, hun kigger hurtigt op og smiler.

"Hey." Jeg stiller posen med indkøb på gulvet og tager tomatpestoen op af lommen og stiller den i køleskabet.

"Fyld op, girl," siger jeg til Jos og peger på posen, hun kigger træt op på mig, men putter sin mobil i lommen og giver sig til at stille i køleskabet, mens jeg sætter musik på. Søndagsbarn, Suspekt og Lukas Graham. Til sidst stiller hun æggene ind i køleskabet og lukker det, før hun vender sig mod mig. "Dem skal vi bruge," smiler jeg. Jos sukker dybt og henter dem frem igen.

æg
pose
tomatpesto

her har vi så endnu et kapitel :)

hvordan har folk det?

(30/01-21)