Housemates ✓

26│I er virkelig et sødt par

Jeg slukker fjernsynet og rejser mig op med et suk. Jeg kigger ned på Johan, han ligger, sovende, med en også sovende Smilla oven på sig. Jeg elsker, at han passer sin søster så meget, det er røv hyggeligt at have hende her. Selvom hun græder en del, men det går virkelig hurtigt over. Der er ingen andre hjemme end os, hvilket er lidt underligt, fordi klokken er halv syv. Jeg finder min mobil i sofaen, og ser jeg har fem ulæste beskeder. En stor del af dem er fra pigerne der siger de blir ude og tager til fest med nogle gutter. Lad vær at bli voldtaget skriver jeg tilbage og går ind på den fra Ludvig.

HAM: Vil du være sammen i aften?

Jeg kigger på Johan og så tilbage ned på min telefon og så ud af vinduet. Jeg sukker.

MIG: Det ka jeg ik

Jeg sletter det igen, han har en samsung, han kan ikke se at jeg har set beskeden. Jeg sætter mig tungt ned i sofaen igen. Fuck.

MIG: Ka du i morgen?

Jeg sletter også den besked, men så kigger jeg over på Johan, der er vågent og smiler til mig og skriver den igen og sender den.

"Godmorgen, du," smiler jeg, han kigger ned på Smila, som han flytter lidt på, før han rejser sig op.

"Hejsa," siger han. Jeg smiler til ham. "Jeg er sulten," mumler han og kigger ned mod vores køkken. Han sætter Smilla ud på sin hofte og går over til vores køleskab, han åbner det og kigger derind, før han kigger over på mig igen.

"Intet mad?"

"Nope."

"Jeg ku godt spise pizza," siger jeg og kommer på benene.

"Ska vi gå ud og købe pizza?"

"Tror du ikke, hun vågner af det?" Spørger jeg og kigger på Smilla der sover på Johans arm. Det er lowkey virkelig sexet.

"Jo, nok, men det må vi jo så deale med til den tid," siger han med et stramt smil. Jeg griner stille og kommer op og stå.

"Jamen, let's go then."

"Kan du lige holde Smilla, mens jeg finder en hoodie?" Jeg nikker og kommer hen og tager Smilla fra ham. Johan smutter ud i opgangen, og jeg følger efter ham, før jeg lukker døren og træder ned i mine sneakers. Normalt binder jeg dem op, men det er en smule svært, når man har en baby i armene. Jeg har en langærmet rygløs bluse på og et par blå jeans. Jeg har tænkt mig at tage en jakke på, men det er også ret svært med en baby i armene. Døren til første sal lukkes og låses, og Johan kommer til syne på trappen.

"Det var du ret så længe om."

"Ja, undskyld. Er alt godt med Smilla?" Jeg smiler til ham og nikker.

"Alt er godt med Smilla." Han rækker ud mod hende og tager hende. Jeg snupper min jakke fra knagen og finder mine nøgler, så jeg kan låse døren.

"Skal vi smutte?" Spørger Johan, jeg nikker og smutter ud i aften luften efter ham og låser. Vi går på fem minutter ned til pizza stedet tættest på os, det ligger i en kælder, og de er helt sikkert ikke fra italien, dem der har det, men det smager udmærket. Smilla er ikke vågnet, hvilke er virkelig rart.

"Hvad skal du have?" Spørger jeg, "så smutter jeg ind og bestiller." Johan ser tænkende ud.

"En margarita," siger han, jeg kigger på ham med op sildene øjne.

"Så du er sådan en type," siger jeg og går ned af trappen til pizzamanden.

"Hvad mener du?" Spørger han efter mig, jeg ignorerer ham og lader døren lukke efter mig. Så bestiller jeg og kommer tilbage ud til ham. "Hvad mente du med det?"

"Hvorfor det så slemt at du spiser margarita?"

"Ja?"

"Fordi," siger jeg og kigger på Smilla, hun har åbne øjne, men hun siger ikke noget.

"Det er ikke en grund," siger han, jeg ser på ham med et smil.

"Smilla er vågen," siger jeg og rækker ud efter hende. Johan sukker og lader mig tage hende. Jeg holder hende ind til mit bryst

"I er virkelig et sødt par," siger en dame der står ved siden af os og venter.

"Øh vi er ik-"

"Tak," afbryder jeg Johan med et smil, han ser overrasket på mig.

"Er det jeres datter?" Jeg kigger ned af mig selv. Min helt flade mave. Jeg får aldrig en datter.

"Ja," siger Johan og lægger en arm om livet på mig, jeg kigger op på ham med et smil.

"Smilla, hun er syv måneder," siger jeg med et smil.

"Bestilling for Juliane," bliver der råbt nede fra butikken. Damen smiler undskyldende til os og smutter ned for at hente sin pizza. Johan tager grinende sin arm af mig.

"Hun er ikke syv måneder," mumler han til mig da damen endelig er smuttet.

"Hvilken mor ved ikke hvor gammel sin datter er, jo hun er syv måneder."

"Seks," retter han mig.

"Syv."

"Så siger vi det," smiler han og smiler akavet til hende damen der kommer tilbage ud.

ord; fjernsyn pizza usund

Jeg glemte helt at poste i går, im sorry... det her var mit sidste færdige kapitel. men det er weekend i morgen, så jeg får nok skrevet bare et kapitel til på søndag, det må vi i hvert fald håbe.

Hvad synes i om kapitlet?

(26/03-2021)