Housemates ✓

6│Du ved godt klokken er tre om natten, ik?

Jeg lå søvnløs i en time, før jeg stod op. Nu sidder jeg og lytter til en spille klaver nedenunder. Jeg aner ikke hvem det er, men det er i deres stue og jeg sidder på vores køkkenbord. Jeg overvejer at gå derned, men så skal jeg finde en trøje, og jeg har ikke rigtigt pakket mit tøj ud endnu. Jeg er langsom og det irriterer mig lidt, men det er fordi jeg brugte hele dagen på at sy i går, mest ting til min lillesøster. Hun er seks måneder gammel, det er på den ene side virkelig rart at flytte, fordi jeg ikke skal hører på hende græde hver nat, men jeg kan godt lide at hører på hende, så det er ikke så slemt. Jeg tror det er derfor jeg ikke kan sove lige nu, fordi jeg er vant til at være vågen med hende. Mine forældre skal begge på arbejde tidligt om morgen, så jeg er den der står op om natten, for at se hvad der sker med Smilla. Jeg har ikke været hjemme i fire dage nu, og jeg savner hende, hun er ikke mit barn, men jeg er blevet så vant til at have ansvar for hende. Jeg tager en dyb indånding, hopper ned fra køkkenbordet og går ind på mit værelse. Jeg åbner en papkasse, den første trøje jeg finder er en fodboldtrøje, der måske er lidt for lille og jeg burde have givet videre til min lillebror, men hey, det er paris. Jeg tager den på, mens jeg går ud i stuen og bevæger mig ud i opgangen. Da jeg er gået et par trin ned stopper jeg. Er det underligt at dukke op hos sine underboer midt om natten? Jeg trækker på skuldrene, før jeg fortsætter ned af trappen. Det er der kun en måde at finde ud af på.

Jeg banker let på døren, så det ikke vækker alle der sover derinde, og så venter jeg. Den der spiller på klaveret, som nok er et keyboard, stopper og går hen mod døren, eller det regner jeg i hvert fald med, det kan også være en anden. Agnete åbner døren og ser overrasket på mig.

"Johan?"

"Hej," siger jeg, hun kigger hurtigt op og ned af mig og flytter sig så fra døren.

"Vil du ind?"

"Ja tak," siger jeg og træder ind i deres køkken og kigger over mod stuen, der sidder en af tvillingerne ved et keyboard, som jeg gættede på det var. Det er ikke hende der hjalp med at pakke ud, fordi hun har mere krøllet hår og blå mærker på benene. Det har hende her ikke, hun har glat hår og ingen mærker på sine ben. Hun sidder i et par bomulds shots, det er derfor, jeg kan se det. "Hey," siger jeg til hende. Agnete lukker døren bag mig og sætter sig over i sofaen.

"Du ved godt klokken er tre om natten, ik?"

"Jo, det har jeg lagt mærke til," siger jeg til hende og læner mig op af deres køkkenø.

"Du hedder Johan, ikke?" Spørger hende bag klaveret, jeg nikker med et smil.

"Jo, det er mig. Undskyld jeg ikke har været nede og sige hej før nu."

"Det er hvad der sker," smiler hun og kommer på benene. "Jeg hedder Stephanie," fortæller hun og giver mig et kram, jeg krammer hende tilbage med et smil og kigger over på Agnete.

"Hvorfor er det egentlig du kom nu?" Spørger hun, da jeg trækker mig væk fra Stephanie.

"Jeg kunne hører en spille klaver, og så ville jeg bare se hvem det var," forklarer jeg, pigerne udveksler blikke. "Du er god."

"Tak, jeg har også spillet siden jeg var syv," siger hun med et smil.

"Spiller du?" Spørger jeg Agnete, hun ryster grinende på hovedet.

"Jeg kan ikke engang spille Happy Birthday," fortæller hun og svinger sit blonde hår over på den anden skulder.

søvnløs
klaver
køkken

her i den næste uge kommer jeg altså bare til at poste når jeg lige gider, fordi jeg har virkeli gmeget lyst til at poste hele tiden. Der skal nok komme torsdag og søndag, men bare ogs andre dage måske.

skal vi lige nævne at jeg har et klaver, men befinder mig på samme stadie om Agnete, når det kommer til at spille på det...

ka i spille på noget instrument?

(24/01-21)