En ny verden(FF - Magnus Landin)

Kapitel 21

(Endelig tilbage med et kap. skolen fylder super meget pt da der sker så meget - håber i overlever<3 husk stadig at stemme, så jeg kan se i læser med)

- Annas synsvinkel -

2 måneder efter bisettelsen af Elias starter landsholdspausen frem mod det kommende EM. Magnus er udtaget og jeg er så glad på hans vegne. Vi har dog valgt at gå hver til sit og lige sluge alt der er sket. Det føles underligt at vi nu er gået hver til sit, men det er det bedste lige nu. Vi har forskellig måde og sørge på, løse konflikter og komme sig på. Dog havde jeg regnet med han ikke var røget helt ud af mit liv, som jeg føler han er igen. Det er 1 måned siden vi gik hver til sit. De første par dage, snappede vi sammen normalt eller som før vi blev kærester. Det gav mig en tryghed i at han stadig ville mig, men at han lige sku bruge tid. Siden da blev de faste snaps fra den ene dag til den anden, kun til streaks fra hans side af. I dag skal vi så snakke om det hele inden EM, jeg skal med som fys - jeg gider ikke endnu en slutrunde være mega ked af det, over hvad han vil og ikke vil eller hvad han føler. Denne gang er der så meget mere indblandet, vi er forældre til en engel og jeg havde troet vi sku være sammen for evigt.

"kan vi ik bare snakke over her? er lige taget til odense for at hjælpe en ven med at flytte" står der i den snap Magnus lige har sendt... "jo kan vi da godt, jeg har bare været forvirret på det sidste over vores forhold" svare jeg så og trykker send. Kun 3 minutter senere kommer der svar. "Jeg ved det, jeg er bare kommet itvivl om hvad jeg føler" står der. Okay, Av. Vi skriver lidt frem og tilbage - bliver enige om at forblive venner lige nu. Det er helt sikkert nok også det bedste lige nu, når der tydeligvis foregår en masse ting.

Dagen inden afrejse mod landsholdslejeren og EM, holder jeg ind på Gudme kirkegård. Jeg for at fortælle Elias tingene hvad der sker mellem ham og hans far. Det er min måde stadig at have bare lidt kontakt med ham på. Jeg snakker til gravstenen som min mor og søster passer så flot, de bruger meget tid herude - og elsker det. Bagefter er det tid til at hente Mathias Gidsel og Emil Jacobsen, inden turen går mod landsholdslejeren i Helsingør. Magnus og Niklas kørte derop igår - vi andre kommer luntende i dag.

Hele turen igennem skråler vi med på sange og bare nyder køreturen max. Altså indtil Mathias sætter "Remember" på som jeg jo har sagt før - elsker, men også minder om mit og Magnus forhold. Jeg skråler så meget med på den at mine lunger nok var på vej ud, men ja jeg havde brug for det. Sådan er det jo.

Da vi ankommer til lejeren får jeg som det første et kæmpe kram af Mathias og Emil. Åh gud hvor er jeg glad for de er mine bedste venner. Mange tænker nok hvorfor er jeg stadig omkring landsholdet? - simpelt fordi jeg har et mega godt arbejdsmiljø der. Jeg er fuldt ud på arbejde når jeg er i Kiel eller på landsholdet, jeg snakkede en del med DHF om mit job på landsholdet - men vi nåede til enighed, de hev også Magnus med indover - som til mit held, talte min sag for at jeg sku blive i min stilling. Vi går ind med alle vores tasker og finder de andre i forhallen til det hotel hvor vi skal bo på samlingen inden turen går videre til EM. Jeg ser min højt elskede storebror i mængden af spillere, så jeg smider min taske også er min kurs ellers sat. Jeg svinger armene om min bror, så han nærmest hopper 1 meter op i luften.

"Ans du gav mig sku da et chok" griner han og kigger på Mikkel Hansen og Johan Hansen der er ved at dø af grin Over Mortens reaktion. Jeg forstår dem for ærligt, det så mega dumt men bestemt også sjovt ud aahhah. Jeg snakker lidt med Morten, Mikkel og Johan da Mathias og Emil kommer slæbende med min taske ahhaa. Tak gutter. Ikke lang tid efter kalder Nikolaj til møde, dog skal vi lige have vores værelser først. Jeg er igen så mega heldig af mit eget værelse, dog uheldigvis på gang med spillerne. "Anna jeg håber det okay, men vi vidste du gerne ville have eget værelse. Og med din situation på det sidste, ville vi gerne imødekomme dette" siger Nikolaj til mig. Jeg smiler bare og giver ham et kram, "Tak det er jeg virkelig glad for" siger jeg og trækker mig inden jeg får mit nøglekort og låser mig ind. Jeg sætter mine ting, kigger mig lidt omkring og går derefter ud og ned i lokalet hvor mødet skal foregå. Men skal lige lure hvem der bor omkring mig.

Nabo til højre - Niklas & Morten. Nabo til venstre - Mathias &  Anderson, uhhh den ku godt være bedre. Genbo - Johan & Emil Jacobsen. Se det var jo ikke dårligt. I det jeg står i mine egne tanker kommer Mathias og Lasse ud. "Hvad laver du?" spørger Lasse så og kigger forvirret på mig. "Skulle lige se hvem der boede omkring mig, det er da altid ret at vide" griner jeg også går vi 3 ned til møde. På vejen derned møder vi Magnus og Kevin møller. Jeg giver ikke Magnus et blik, han sagde han sku bruge tid til at finde ud af hvad han føler - alene. Det var for mig en hentydning til at lade ham være, uden mig. Ellers så må jeg misforstå noget, men så må han jo komme til mig. Jeg kan umuligt vide hvad han tænker, vil eller ønsker - Det er kun ham selv der ved det. Om jeg er en del af det han ønsker - må tiden vide, jeg ved bare. Han er en del af det jeg ønsker.

----------------

Uhhh den skole trækker tænder, føler slet ik jeg har tid til at skrive her
Håber alligvel i kunne lide kapitlet?<3