En ny verden(FF - Magnus Landin)

Kapitel 26

*10 år tilbage, Location: Frankrig* 

/Annas synsvinkel/ 

"Maja skat, er du klar til skole?" spørger jeg hende. Maja er blevet 6 år nu.. min store pige altså, og vi er pt i oktober. Så hun er startet i skole mens lillebror William på 3 er startet i en form for børnehave. Vi var virkelig tvivl hvad vi skulle gøre med pasning til William, da han jo kun er 3 år og vi har boet her ca 5 måneder. Ingen af os kan forfærdigligt meget fransk, men det går da lige. Magnus er efterhånden faldet fint til i klubben, det samme er jeg og ja det går sku endelig okay når nu man tænker over det. Vi har fået vores drømme-job, samme tid med vi bor i et mega lækkert hus og vi har 2 børn som bare har taget den her flytning i mega stiv arm og bare hele vejen har været så positive som børn nu kan være. Alt i alt har vi vel ikke noget at klage over. Men ser jeg 10 år tilbage, i en alder af 20 år - havde jeg ved gud aldrig troet jeg skulle stå her som 30 årig, 2 børn (okay den havde jeg måske godt set, måske ikke lige at havde været blevet mor som kun 24 årig - hm narh) gift med magnus(som i slet ik set komme, havde faktisk regnet med - jeg ville være gift med en ikke-professionel mand) og endte med at elske livet og min familie mere end noget andet(med den i baghovedet at jeg ved gud aldrig havde troet jeg sku bo andre steder end Tyskland og Danmark). Jeg husker jo tydeligt den gang jeg som 16 årig startede i gymnasiet i Oure sammen med Magnus, hvor jeg bare havde en drøm - uddannet fys, arbejde i bundesligaen. Mere var drømmen ikke i mit hoved, gymnasiet var ikke noget jeg gik sønderligt meget op i. 

*Flashback til 1g - Anna*

"Jeg hedder Anna, 16 år gammel og har gået på Oure efterskole i 10.kl sidste år. Jeg har passion for dans og håndbold" smiler jeg da vi har præsentations rundte i min nye klasse, vi er lige kommet i vores grundforløbsklasser - jeg fik mit 1 valg som var Bio/kemi. Jeg brænder for fysiteaput faget og skal derfor bruge en række fag på A som bla. er biologi. Jeg har dertil også allerede satset på tysk A som 5-Afag for at kunne være godt med - for jeg ved jeg en dag ender med at bo i tyskland. Jeg ved det bare. Men jeg er endt i klasse med Magnus Landin. Det er lettere sagt akavet, fordi altså - vi har jo gået i klasse sammen fra 0-5.klasse hvor jeg så flyttede ned til Morten i Svendborg som så her for nyligt er skiftet til en udenlandsk klub. Så nu er det jo hjem til mine forældre på Sjælland hvis jeg vil hjem. Morten bor ikke lige i Svendborg mere dsv. Men ja Magnus og jeg gik så også på efterskole sammen sidste år, vi boede enda i hus sammen i en kort periode pga noget pige halløj i hans hus - som gjorde han snakkede bedre med pigerne i mit, men en af drengene fra mit hus - snakkede bedre med pigerne i hans. Så ja, stor forklaring ahaha. 

"Hej Anna, længe siden" smiler Magnus og giver mig et kram. Jeg har faktisk savnet hans kram, for trods vi boede i hus sammen - snakkede vi ikke meget sammen. Jeg havde en kæreste i et andet hus, som jeg var meget hos og ja derfor ikke brugte meget tid i mit oprindelige hus. Men da ham og jeg slog op i Marts pga en række uenigheder mellem os - var Magnus klart den som hjalp mig bedst igennem det breakup, det er jeg virkelig glad for og havde aldrig regnet med. "Hej magnus, haft en god sommer?" spørger jeg ham. "ja helt vildt, har mest bare trænet som jeg plejer og ellers brugt tid med de gamle venner i nordsjælland og familien. Hvad med dig?" smiler han til mig. "Puha, endelig ikke så meget - har taget nogle tysktimer og ellers hjulpet Morten med at flytte. Ellers ja ikke så meget der, været ovre hos Melia nogle gange og ellers bare ja været hos mine forældre" svare jeg og tar min taske for at gå mod mit værelse. "Lyder da også super fedt, er Morten faldet godt til?" spørger Magnus der er fulgt med mig. "Umlebart ja, ham og gry har fået en lækker lejlighed tæt på alting" griner jeg og låser døren op. Vi går ind på mit værelse og han placere sig i min seng. Vi ender med at snakke i lang tid, faktisk indtil min roomie Amalie kommer ind af døren med 3 piger. 

"Hej Anna, hej Magnus. håber det er okay jeg lige har 3 piger fra min klasse med - vi har fået en rapport i samf til om 2 dage" siger Amalie opgivende. "Hej Amalie, det fint - vi går ind til Magnus om lidt, han deler værelse med en vi boede i hus med sidste år. så kan i få skrevet" smiler jeg og Amalie takker med et kram. "Omg, Amalie du kunne godt lige havde sagt du deler værelse med Anna" nærmest skriger en af pigerne. "Øhhh hvem er i?" spørger magnus, fordi han ku se på mig at han ikke er den eneste om at være et spørgsmålstegn. "Vi er 3 fra Amalies klasse" smiler en af pigerne meget sukkersødt til os begge. "Anna, vi sku jo også havde kigget på den der Mat opgave som Klaus gav os til i morgen" siger Magnus hurtigt, Amalie kigger på mig også på magnus inden hun opdager magnus lille trick med at forsvinde. Vi er hurtigt ude af døren inden Amalie skriver "TAG MIG MED JER, DE HER PIGER ER UBRUGLIGE OG MEGA MEGA DUMME - HJÆÆÆÆLP" nurg stakkels Amalie. Hun er skide sød. "Ville ønske jeg kunne, men så længe de er derinde - så er jeg andre steder ahhaa. Hvis de stadig er derinde kl 21 - sover jeg hos Magnus og Oskar ahaha" skriver jeg og sender. 2 sekunder efter får jeg en ny besked "bare rolig, jeg smider dem ud til aftensmad" står der også er Magnus og jeg ellers forsvundet ind til ham. 

*Tilbage til 14 år senere - Anna*

Det var en syg tid på Oure - især 1g med min roomie Amalies klasse som konstant, uden vi ville - hang ud på vores værelse pga mig. både Amalie og jeg hadet det, heldigvis fandt Oskar og Amalie sammen kort efter juleferien - vores værelser brugte meget tid sammen Og det gav mig en store tryghed - især fordi Magnus og jeg vitterligt kun var bedste venner. han var lige så svær til tider at finde ud af som da vi blev ældre, men han var min bedste ven og han hjælp mig hele tiden. Tro det eller ej.