En ny verden(FF - Magnus Landin)

Kapitel 22

Williams synsvinkel(lillebror) 

Vi har ramt slut maj måned, jeg er ved at afslutte på skolen i Frankrig. om 1 måned rejser vi alle til Norge for at bo de næste 3 år. Derefter har far planer om pension fra professionel håndbold. Pt er jeg lige kommet hjem fra skole sammen med Mirja. Lektierne skal laves, så det starter jeg med. Da de er lavet kommer mor op med en bunke flyttekasser, vi skal nu for alvor begynde at pakke alle vores ting og sortere ud i hvad skal med og hvad skal smides ud. om 2 år, er det min tur til at skulle på efterskole og valget var svært. I efteråret mens maja gik på strib - var jeg selv ude og kigge på 4 skoler. Glamsdalen, Ringe, Flemming og Stevns. 4 vidt forskellige skoler dog 3 med det til fælles at jeg både kan spille fodbold og lave gymnastik. Det har jeg arvet fra onkel Victor. Maja og jeg har altid faldet fodbolden mere naturligt mens Mirja er håndboldpige også spiller hun også wollyball. Men mit hjerte endte hos Ringe efterskole på midtfyn. Jeg elskede aktiviteten der og at der var plads til alle. Men det er først om ja 2 hele år - i 10.klasse. Jeg tager en af de sække mor også smed ind på værelset. Jeg åbner mit rod til et tøjskab og kigger opgivende derind, men jeg starter bare med at sortere tøjet. Da mor 3 timer senere kommer ind og siger jeg skal til gymnastik. Jeg har sorteret hele skabet så det er altid noget. Jeg træner noget opvisnings gymnastik lidt uden for nantes - vi er ca 25 på holdet blandet piger og drenge. Men ja jeg er springer, rytme er seriøst ikke mig - men jeg gør det. 

Da jeg kommer hjem efter træning er jeg god smadret, går i bad og får spist lidt inden jeg smutter i seng. I morgen står den på skole igen og nedpakning af værelset. Da uret ringer kl 6.30 er det bestemt ikke lysten som driver, derimod det fravær og den besked som mine forældre får hvis jeg ik ender med at tage i skole - medmindre de har meldt til skolen jeg er syg, og hvis der er noget vi ikke gør i denne familie er det sku at pjække. 

Jeg får mig selv slæbt i skole, timerne går meget langsomt. I pausen plejer jeg normalt at løbe og spille fodbold med de andre, men jeg er sku for smadret efter træning igår. Jeg sider sammen med en af de andre drenge som har brækket skindebenet. "Glæder du dig til Norge William?" spørger han som hedder Philip. "Ja altså nu gør jeg, i starten var det svært da jeg jo er opvokset her. Men jeg mig til at komme tættere på hele min familie for både mor og fars side + nu skal jeg så bo i danmark om 2 år hvor jeg så skal på efterskole. Så ja jeg glæder mig, men gad da godt havde afsluttet her med hele grundskolen som min søster gjorde inden hun flyttede til Danmark" svare jeg. "Forstår jeg godt William, men godt du glæder dig. er sku sikker på det nok skal være godt for dig at prøve noget andet og som du siger komme tættere på hele familien" siger han og smiler til mig. jeg smiler igen også ryger snakken over på nogle engelske fodboldkampe der blev spillet i aftes. 

Hjemme igen sammen med Mirja, påbegynder nedpakningen af vores 1 sal. I dag skal meget af det pakkes mest fordi jeg gerne vil have det overstået. D.24 juni flytter vi for alvor nemlig. 

*Mirjas synsvinkel* 

Jo jeg er da glad for at far er glad, men jeg har boet her hele mit liv. Jeg har aldrig boet andre steder end i Frankrig. Så jeg er mest af alt bange for at skulle flytte til et nyt land, maja og mor/far har jo boet i Tyskland ogs. men jo jeg glæder mig da, som Maja siger til at få en ny start og ja opleve noget andet. Norge er et flot land, vi har jo været i Stavanger på ferie men vi har aldrig været der mere end en forlænget weekend. Jeg har været oppe sammen med Mor og se skolen jeg skal gå på inde i Drammen. Det er en standdart grundskole - med ca 500 elever som den jeg går på nu. Her er vi bare opdelt i 3 forskellige linjer. Sport, Sprog/kultur og naturfag. Både William og jeg er kommet i sportsklasserne som var vores 1 ønske og derefter havde jeg sprog/kultur som 2 ønske mens William havde naturfag som 2 ønske. Far og jeg har også fået skrevet mig ind i en håndboldklub - ikke drammen, men en lille klub udenfor hvor skolelederen sagde at de havde mange piger fra min årgang. Så ja far og jeg valgte jeg skulle følge min årgang på skolen for at komme bedst ind i fælleskabet. Men jeg er eneste som spiller wolly på den nye årgang, så der er jeg bare startet i Drammen Wollyball. Lige som da maja startede på efterskole - er William og jeg også blevet tilknyttet 1 kontaktperson hver til at hjælpe os gennem skolegangen på den nye skole. mest fordi det er et nyt land, nyt sprog, ny måde at gå i skole på og en helt anden tilgang til skole end hvad vi kommer fra. Så det er jeg glad for + om vi vil det eller ej, er vi ikke nogle helt normale børn - vi skal tænke os om når vi skal starte nye stæder for de fleste ved hvem vi er og hvem vi er børn af. Det er helt sikkert det jeg er mest nervøs for.