Kapitel 27

463 8 2
                                    

*Prøver lige noget nyt - morten og Niklas synsvinkler* - kommenter gerne, om jeg skal fortsætte med sådan et "break"(: 

- Morten Olsens synsvinkel - 

Det er ferie fra den danske liga, i dagens anledning er vi smuttet ned for at støtte Anna og Flensborg - vel og mærke i Annas første bundesligakamp for sit nye hold. Jeg har fast holdt kontakt med hende, for at sikre hun har det godt i sin nye tilværelse. Jeg har måske også sendt både Lasse, Emil og mads lidt på sagen efter hendes svære tid i Kiel. Hun skal ikke gå psykisk ned igen. Det værste er helt sikkert at være storebror og se sin lillesøster først gå helt psykisk ned over en fyr, og bagefter med en mental sygdom som angst. At se hende ryge så langt ned på grund af Magnus - gjorde ondt, jeg var i lang tid så sur på ham at jeg måtte ty til professionelle metoder i den tid på landsholdet. For ellers ville jeg komme til at blande mig mere end nødvenigt, mere end Anna ønskede. Og som storebror er ens opgave jo at støtte, vejlede og bare være der - ikke blande sig i ting, medmindre ens lillesøster ber om det. Okay kommer det til at han har slået hende, så sætter jeg ind. Men så længe det "bare" er hvad det er. 

"Godmorgen" smiler jeg til min lille familie, da jeg træder ud og ser dem sidde i stuen med fjernsynet tændt. Det er kampdag med GOG, i dag er også føste kamp som Oliver skal se i hallen. Han er blevet 4 år nu, Gry og jeg er enig om at nu må han være gammel nok. Kampen er mod en af bundholdende i Ligaen, så dermed heller ikke lige så mange mennesker som når vi møder de store hold som Aalborg osv. Så jeg er ekstra spændt på i dag fordi Oliver kommer og skal se mig spille. 

Jeg køre op i hallen, møder ind i omklædningsrummet med de andre spillere også går snakken ellers bare. Mens vi varmer op kommer Gry og Oliver ind i hallen, sammen med Grys familie som også er med i dag. Jeg smiler og vinker til dem, Oliver laver bevægelser hvor jeg godt kan se - han vil have sin far haha, jamen her kommer han. Jeg lunter over og får Oliver i favnen, da jeg har fået det kommer Gidsel og Emil Madsen hen og skal lige fjolle lidt med Oliver. Det er sku sødt de blir sådan når os gamles børn er med i hallen. 

Oliver og min familie sætter sig på deres pladser. Imens er vi igang med de faste traditioner som skal ske, inden en kamp - altså indløb, navne opråb osv. Jeg er glad og stolt over at min søn endelig kan se direkte hvad hans far endelig laver, og hvad der gør han ofte ikke er hjemme i et par døgn. Oliver er den største gave i mit liv, først troede jeg ikke der fandtes nogle større gave end min lillesøser Anna og vores andre søskende. Så kom Olivier, så var der pludselig en der kunne tage den plads om den største gave i mit liv. Btw så fik jeg en meget træls besked fra Anna igår... For ca 2 uger siden, fandt hende og Magnus ud af - de sku være forældre igen. Glæden var kort, for igår eftermiddags måtte de igen sætte kursen mod et sygehus og få beskeden om at fosteret ikke havde nogle hjertelyd. Det er så frusterende at det skal ske for dem, de ønsker så brændende at blive forældre sammen. Men noget går hele tiden galt. Det er ikke fordi de prøver at blive forældre bevist, de har bare aftalt - sker det, så sker det også er de glade for det. Men lige pt syntes måske de sku tage den med ro - Magnus har stadig 1 år tilbage i Kiel, Anna har stadig en 2 årig kontrakt hos Flensborg - og hvad er magnus plan lige, når Kiel udløber? og han enten skal forlænge eller finde ny klub? så er et barn lige nu, nok bare ik det rigtige for dem. Deres situation er besværlig, Magnus skal ikke flytte til Flensborg nu. Han skal passe sin kontrakt også se på det, det har jeg også snakket med ham om. Uanset hvad er det hårdt at stå på sidelinjen. 

- Niklas synsvinkel - 

Jeg sidder i bilen på vej hjem fra træning, på vejen henter jeg Pelle i skole og Mille i børnehaven. Liv har studiegruppe i dag, og sidder derfor i vigtige møder med sit team som sidder hjemme på KU. Liv vil lige som mange andre "håndbold koner" gerne have noget at tage sig til, når nu vi bor hvor vi gør og jeg ikke altid er meget hjemme. Hun virker til at være glad for det, trods for alt hendes undervisning foregår bag en skærm. Dog ved jeg også hun har et godt forhold til de andre "Kiel koner" og at de ofte laver ting sammen. Så det gør mig glad at se hun trives her i Tyskland når nu jeg fik hende logget med herned. 

Hjemme med børnene, er Liv færdig med skolen for i dag. Og nu kan vi begynde vores sidste eftermiddagstimer/aften sammen. Pt bor Magnus i Flensborg hus Anna, så ham ser vi ikke så meget til som vi ellers ville. Både liv og jeg er glad for at se de 2 sammen, selv om jeg må indrømme - han skal bare såre hende 1 gang til, også får han en på hatten. Godt nok er vi brødre og vi støtter hinanden, men med hans opførsel - ikke om det kommer til at ske. Men pt lader det til de fungere og det er sådan de skal være. Jeg har snakket med Magnus i morges til træning, efter de igen mistede et foster. Jeg er ikke glad for at de prøver, eller har den indstilling "sker det, så sker det". Jeg syntes ikke de er klar, de er 2 forskellige steder i livet, de bor med 1 times kørsel. Og arbejder i hver sin klub, familie kan de stifte når en af dem vælger at rykke med den anden. Hvilket jo nok blir Anna der rykker med Magnus. Men de må de finde ud af, jeg er bare kede af at se dem kede af det og ulykkelig. Jeg ved godt virkeligheden havde været en hel anden, hvis Elias havde overlevet og at de nu havde været forældre til en søn på knap 1 1/2 år. Sådan er deres virkelighed dog ikke lige nu, og det må de indse. 

Klokken er ved at være mange, det betyder at Mille og Pelle skal i seng.  Det kan til tider godt være en udfordring. Ikke alle dage er de nemme at putte til nat, i aften har jeg Pelle at putte. Det går heldigvis nemt, da han i forvejen er meget træt og bare skal høre 2 sider af en godnathistorie før han ligger helt inde i drømmeland. Noget værre kan jeg høre det er inde hus Mille og Liv, da jeg har lukket Pelles dør og bevæger mig ind i stuen. Der sker endelig ikke så meget i dag, kl er ca 20 og endelig er jeg også ved at være træt. Nogle dage skal der bare ikke meget til før kroppen har brug for at sove tideligere, eller bare slappe lidt mere af i sofaen end normalt - sådan en dag har jeg vist i dag. 

-------------------

Endelig nyt kap. ude - håber i ku lide det<3

En ny verden(FF - Magnus Landin)Where stories live. Discover now