Jeg havde sunget min sang og stod i spænding og ventede på dommernes bedømmelse. Det her kunne betyde liv eller død, eller noget. Måske lidt dramatisk, men vigtigt var det. Jeg vidste ikke helt om jeg havde gjort det godt nok. Jeg var ikke helt imoperet for nerverne havde taget over i meget af sangen. Så der var ikke blevet så godt som det kunne.
" I think you could be amazing with some help" Sagde ham manden jeg havde set udenfor. Han hedder vidst nok Simon, men jeg er ikke helt sikker.
"But you are already pretty good, but aren'tyou a bit young, i mean aren't you only 15?" Fortsatte han.
"Umhh ... Yeah." Sagde jeg med tydlig nervøsitet i stemmen.
"But i think with some help it could be good." Sagde han så til sidst, og jeg følte et håb vokse i mig.
"Does that mean i get a yes?" Spurgte jeg meget stille og signeret.
"Yes." Grinede han.
"I'm actually agreeingwith Simon."
-Aha jeg vidste hans navn var Simon- "But I think you are a bit too young" Sluttede hun sætningen.
Så et ja og et nej. Jeg tog mig selv i at krydse fingrene bag ryggen.
"I think she is actually very good, specially considering her age. Of courseshe should have a chance to show her talent. It's gonna be a big yes from me." Sagde en helt anden mand.
Glæden fylde mig op indvendig.
"Thank you very much." Råbte jeg af ren glæde.
Jeg skyndte mig ud fra scenen og blev mødt af min mor som så mega stolt ud.
"Det ser ud til vi bliver i London lidt." Sagde hun med et stort smil.
YOU ARE READING
En del af dem (One Direction)
FanfictionForstil dig at være en del af det største boyband i verden. Som den eneste pige? Med fans , og haters, og 4 drenge som man kan støtte sig til. Tjaaa det er så mig du forestiller dig lige nu. En 15 årige, blond pige, med blå øjne og et fint nok sm...
