Louis pov:
Jeg vågnede til følsen af tryghed. Hun lå lige på af mig. Hendes lille varme krop føltes beroligende, som den bare lå der, lige ved siden af mig. Jeg lå og lyttede til hendes åndedræt. Den fik mig i godt humør. Jeg fik glæden af at vide hun stadig levede.
På en gang kom det hele. En mavepuster af virkeligheden. Jeg kunne huske vores samtale igår. Den ville jeg faktisk helst glemme, dennvar for impulsiv, og akavet, og aligevel så gjorde dem mig i godt humør.
Jeg besluttede mig for at gå i køkkenet og lave mad- ikke at jeg kunne finde ud af det- men eftersom de andre havde lavet mad de andre dage, og jeg spise af deres mad- var det nok efterhånden min tur.
____________________
Dagen var gået roligt for sig. Vi havde faktisk bare gået rundt og pakket vores sager. Det hvade faktisk været hyggeligt nok. Vi havde skiftes til at vælge en en sang. Også havde vi ryddet lidt op.
Men tiden til at tage hjem, fra sommerhuset var desværre nu. Jeg vidste at vi stadig ville se hinanden, men der ville gå noget tid. Lang tid. Måske uger. Måske måneder.
Jeg var sikker på vi ville skrive en del sammen, alle sammen. Vi var blevet et lille hold. Et hold mod verden. Eller et hold med verden. Et hold der kæmper. Kæmper sammen. Kæmper stærkt. Kæmper for drømmen.
Vi sluttede af med et gruppekram. Et stort og hyggeligt kram, der varede i flere minutter. Det var Niall der trak sig først, det var noget med Clasuteforbi eller noget. Men det gjorde at vi alle trak os. Jeg så Lucia fælde en tåre.
"Nurhhh Luz, vi ses jo igen." Sagde Liam der også havde opdaget den lille tåre på hendes kind. "Jeg ved det godt. Men jeg kommer jo til at savne jer." Sagde hun i følsesladet sjov. Det fik alle til at smågrine lidt.
"Farveller Boys." Sagde Lucia på vej hen mod en bil. Det var nok hendes mors bil.
"Ses tøsen." Sagde Niall.
Hun vinkede ud af ruden, bilen trillede væk. Det gjorde mig helt glad. Følsen af at hun havde vinket farvel til mig, var så fantastisk. Det var jo så til os alle. Men jeg vil heller have at det var til mig. Så det forestiller jeg mig. At sådan en lille ting kan få mig i så godt humør. Uha. Jeg må jo- nej- forhelvede Louis- du kan jo ikke bare lide hende - du er jo in love. Jeg smågrinte. Jeg talte jo forhelvede med mig selv- inde i mit hovde. Er jeg mon på drughs uden at vide det? Aha
YOU ARE READING
En del af dem (One Direction)
FanfictionForstil dig at være en del af det største boyband i verden. Som den eneste pige? Med fans , og haters, og 4 drenge som man kan støtte sig til. Tjaaa det er så mig du forestiller dig lige nu. En 15 årige, blond pige, med blå øjne og et fint nok sm...
