En del af dem (One Direction)

De blå øjne

Lucias pov:

Jeg slog øjne op. Varmen fra en andens krop der lå lige op af min, føltes behalig. En tryg fornemmelse flød igennem mig. At ligge i Louis favn var en rar og tryg fornemmelse. Jeg lukkede øjne igen og nød øjeblikket. Jeg kom i tanke om, at jeg kun havde kendt denne dreng, med de blå øjne i knap en uge. Men alligevel føltes det som om han havde været i mit liv foreviget. Det føltes så rigtigt at ligge her og være lille, i hans favn.

Jeg mærkede ham rykke forsigtigt på sig. Han var vågen, men han trode jeg sov. Hans arme fjernede sig fra min mave. Og følsen af tryghed sprang som var det en boble. Jeg mærkede at sengen gav et hop som om 50 kg lige havde fjernet sig fra sengen. Jeg vente mig om og så Louis stå med ryggen til og trække en bluse over sit hoved. Da han havde fået blusen på vente han sig forvirret hen mod mig. Hans ansigt lyste op, da han fik øje på mig.

"Godmorgen." Sagde han blidt, med sin hæse morgen stemme.

"Godmorgen." Mumlede jeg, og fik kuldegysninger. Jeg gøs.

"Fryser du?" Spurgte han kækt.

"Lidt." Fik jeg sagt meget lillepige artig.

Han gik over til mig og tog sin hånd frem som tegn på at han ville hjælpe mig op fra sengen. Jeg tog imod hånden og kom op fra sengen. Da jeg stod fast på gulvet, lente han sig hen mod mig og placerede hans muskuløse arme omkring mig i et stort varmt bamsekram. Følsen af tryghed var med et' tilbage. Jeg lagde også min arme omkring ham.

Jeg anede ikke hvor lang tid vi stod sådan, men pludselig trækkede jeg mig. Vi stod stadig lige over for hinanden, men mine hænder lagde langs min krop og det samme gjorde han.

Der stod vi så. Begge i nattøj. Jeg kiggede op. Lige op i de smukkeste blå øjne. Han var nok 10 cm højre end mig. Men han var stædig den laveste af drengene. En lille bønne. Min lille bø- nej- han er ikke min- Spil nu forhelvede kold Lucia- vis du binder dig, så ved du han såre dig. Okay nu snakke-tænker jeg igen med mig selv.

Han smilte til mig. Et sødt og roligt smil, der for mit hjerte til at smelte og mine tanker til at stoppe. Jeg overvejer at stille mig på tær så min læber kan møde hans. Men gør det ikke- det for tidligt Lucia. Og der kom tankerne så tilbage- fedt var.

Hans blå øjne stirre ind i mine. Jeg tror han er ved at aflæse mig. Han ser igennem det hele. Hele facaden
Eller det prøver han på. Men jeg ville ikke have noget imod det, vis det lykkedes. Det plejer jeg ellers at have - like din sjæl bliver aflæst vær dag Lucia- men vis han gjorde det, ville, jeg ikke behøve at forklare det hele. På et tidspunkt ville de jo alle fem  finde ud af det - måske, gør de ikke? Måske bliver vi smidt ud af Xfaktor snart. -

Han fniste. Et hurtigt men ufattelig sødt fnis. Det fik mig ud af diskussionen med mig selv. Jeg gav et fins tilbage og vi begge brød ud i en endeløs latter.

"Der er mad." Bliver der råbt fra køkkenet. Og mig og Louis træsker smågrinende mod køkkenet.