En del af dem (One Direction)

Det gør ikke noget

Lucias pov:

Vi stod der alle sammen. Som en gruppe. Som et uovervindeligt hold. Det havde vi også været. I lang tid. Lige siden starten faktisk- da vi var i sommerhuset. Vi var der alle fem dengang. Det var vi også nu. Godt et halvt år efter. Vi var gået vidre fra gang til gang. Men nu kunne man ikke gå vidre. Man kunne enten vinde eller tabe på målstregen. Alle de andre gange vi havde stået her og ventet på at det var os, der skulle på og vise hvad vi kunne. Alle de gange hvade jeg været ved at dø af nerver. Det var jeg i den grad også nu. Det var jo forhelvede finalen. Men blandt alle de nerver, var der også en snert af ærgelse. For tænk nu vis- vis jeg- vis vi aldrig kom til at synge og optræde- vis vi aldrig kom til at se hinanden igen. Det måtte ikke ske.

" Så det ved at være nu." Sagde Liam med tydelig nervøsitet. Han tog en dyb indånding, nok for at få styr på toppen af nerverne. Jeg kiggede på de andre. Niall så meget rolig ud. Hvordan fanden bar drengen sig ad med det? Harry var ingen steder at se. Han var nok smuttet på wc, eller noget. Jeg flyttede mig blik til Louis. Men fjernede det hurtigt væk igen, da vi fik øjenkontakt.

"Uanset om vi fejler eller hvordan det ender. Så holder vi stadig kontakten ikke?" Spurgte jeg, for at få det afklaret. Alle drengene, undtagen Harry som stadig var ude af syne, kiggede mækligt på mig. Var det så dumt et spørgsmål? Selvfølgelig var det et dumt spørgsmål. Der er jo ingen grund til at ses igen vis vi ikke skal lave xfaktor. De gider sikkert ikke at være venner med mig.

" Er du dum? Selvfølgelig gør vi det Luz. Så let slipper du ikke." Griner Liam. Louis og Niall smågriner også. Jeg blev helt varm i kinderne. Det var lige det, jeg ville høre.

"Vi skal vist på nu." Siger den krølhåtet dreng som hvade været væk i et kvarter.

Vi gik alle ind mens vores "film" gik igang.

Sangen var gået fremragende. Vi lød oprigtigt godt. Men det gjorde vi Selvfølgelig altid, ellers hvade vi nok ikke nået så langt.

Vi fik en masse ros af dommerne, men det var ikke dem der afgjorde det her. Det var folket. De skulle stemme. Det var en ren popularitets konkurrence. Den slags havde jeg rigtig dårlig erfaringer med. Jeg havde aldrig vundet noget, når det galt om stemmer. Men lad os krydse fingre for at det den her gang, ville være os der var de mest populære.

_______________

Vi stod alle på scenen. Stemmerne var blevet talt sammen. Nu var det nu. Dagen vi havde ventet på. Dagen der kunne gå to veje. Enten kunne vi vinde. Ellers kunne vi tabe alt. Det handlede bare om at folket kunne lide os. Og det var der nogen der kunne. Man var der nok der kunne?

" Stemmerne er nu talte og vi begynder med den fine tredje plads." Sagde værten. Tag tog om den hånd der var lige ved siden af mig. Det var Louis. Det gik op for han hvad jeg prøvede og han tog min hånd i hans. Vi gjorde det meget diskret. Hans fingre var feltet ind i mine. Jeg kiggede op fra jorden og hurtigt ind i hans øjne, som havde hvilet mod mig i noget tid. Jeg sendte ham et lille nervøst smil. Han sendte tilbage. Han var ligeså spændt som jeg.

"Trummevivel tak." Råbte værten igen, mens hun åbnede den kuvert hun havde i hånde. Jeg kiggede ned mod mine fødder igen og begynder at trippe, hvilket gav en lille trummevilvel. Det samme gjorde hele salen. En kæmpe høj trummevivel. Jeg trykkede lidt i Louis hånd, som om det ville give mere held. Han trykkede tilbage lidt hårde. Han havde fanget min tanke. Værten hvade holdt spændingen i alt for lang tid efter min mening.

" One direction." Sagde hun så. En mørk og ond boble burde have bredt sig i mig nu. Men af en eller anden grund var jeg ligeglad. Det var så det. Tænkte jeg. Men tanken gjorde ikke ondt, for Louis hvade min hånd i sin. Og det gav mig følsen af, at det slet ikke var slut endnu. " Hvad gør i så nu, hvor rejsen er slut?" Spurgte værten, det ville have lødt flabet vis hun ikke hun havde sagt det på den søde måde hun gjorde. " Vi ville udentvivel blive ved som band." Svarede Zayn, og med de ord begyndte hele salen at skrige. Det varmede mig indvendigt. For Selvfølgelig var det ikke slut endnu. Dette var bare begyndelsen.

^^^^^^^^^^^^

Det var så sidste kapitel. Jeg har massere ideer til en 2'er. Men føler lidt at vi kalder det her bog nr. 1 i serien "En del af dem"

Kan i lide den?
Og vil i overhovedet have en 2'er?

Når ja, så er det den 25 december idag. Hvilket vil sige at Louis havde føzdag igår. Han blev 30😱 Men det har hele landet fejret ved at vandre rundt om et juletræ og give hinanden gaver. For det gør man jo når en person så Nice, har føzdag.
God jul og godt nytår ✌