She is not perfect, but she is all I want - Oversat til dansk

Time to say goodbye

”Hey. Du skriver hvordan din eksamen kommer til at gå, ikke?” sagde Niall efter lidt stilhed. Det var der meget af i dag – Jeg har været bange for at sige noget forkert, så jeg har haft brug for at tænke mig om inden jeg har svaret... ”Selvfølgelig. Og du fortæller hvordan jeres turne kommer til at gå. Sladrer om de andre drenge og tøserne også.” Jeg vidste godt det ikke ville ske.

Vi vendte os mod hinanden. ”Kan jeg ikke få lov til at se dig igen?” Spurgte Niall og jeg nikkede forsigtigt nej. Jeg kunne mærke min mave - Det føltes som om jeg fik en mild mavepuster, og jeg kunne mærke tårepresse, men jeg havde kontrol over dem. De kom ikke ud. ”Du skal skrive, hvis I besøger Danmark igen… Så vil Daniel, Sandra og jeg gerne komme og se jer.” Han så bare på mig uden at trække en mine. Jeg blev usikker, og vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Vi kommer jo ikke til at se hinanden igen…. Og jeg kan ikke acceptere det, hvis ikke vi cutter alt kontakt. Det kan aldrig blive mig og ham – Han ser mig ikke som kæreste potentiale, men som en sød ven.. Og så lever vi i to forskellige universer. Isabella…. Tag dig sammen, og det gjorde jeg så…. ”Du ved det også godt. Det er bedst sådan her.” Endelig reagerede han. ”Ja, det er rigtigt”

”Tror du de sover oppe i lejligheden?” Niall begyndte at snakke om alt og ingenting, men jeg kunne jo ikke blive her for evigt. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at blive lige i dette sekund – lige nu hvor det kun er Niall og mig... Ingen andre. Jeg hoppede på snakken, og det fortsatte ude i alt muligt.  

Efter 10 minutters tid stoppede jeg samtalen om høns’ æggevaner ”Du er dårlig til at sige farvel, og det er jeg også… Så jeg gør det hurtigt, du ved, ligesom hvis man skal have et plaster af. Hiver én gang hurtigt” Han grinte af mig... Selvfølgelig. ”Niall. Det har været et fantastisk eventyr sammen med dig, og det har været hyggeligt at lære den rigtige Niall Horan at kende. Pas på dig selv, og hils de andre mange gange.” Jeg lænede mig frem mod ham for at give ham et farvelknus, og han slog armene ud for at tage i mod det. Hans store lange arme kom omkring mig. Der var dejligt og trygt inde hos ham. Og hans duft.

Vores knus var ret langt, og inden det var helt færdigt kunne jeg mærke et ekstra hårdt klem fra ham. Begge vores arme gav slip på hinanden, vores hoveder løftede sig fra hinandens skuldre og passerede hinanden, men stoppede da vores øjne kunne ramme hinandens. Vi stirrede lige ind i øjnene på hinanden med 30-40 cm mellem os. Nialls højre hånd kom op til mit ansigt, og flyttede et hår, som var gledet ned i mit ansigt. Samtidig kom et forsigtigt smil frem på hans læber kort. Vores hoved bevægede sig automatik langsomt mod den andens, og mit hjerte slog hurtigere end nogensinde før. Nej, nej, nej, nej Isabella. Du gør det værre for dig selv nu, men min krop lyttede ikke. Mine læber ramte hans læber forsigtigt og langsomt. De bløde og lidt fugtige læber sendte mig til himmels. 3 sekunder efter vores læber havde ramt hinanden slog fornuften ind, og virkeligheden ramte mig hård. Jeg trak mig tilbage, og så kort på ham uden at sige noget. Jeg samlede mine ting sammen, og åbnede døren.

”Farvel Niall”