She is not perfect, but she is all I want - Oversat til dansk

What? It's it true?

Vi var kommet sent i seng eftersom jeg selvfølgelig skulle fortælle alt hvad Niall og jeg lavede i går. Sandra var fuldstændig oppe at køre over at høre hvad vi lavede, så hun var svær at få i seng. Jeg var den første oppe og hoppede i bad inden de andre skulle til. Mine tanker fløj rundt i hovedet mens jeg stod i badet. Jeg tænkte aftenen i går igennem 700 gange. Analyserede aften og fandt betydninger af ting. Det føltes dog ligegyldigt… Vi kommer ikke til at snakke sammen igen. Det kan være, at vi smser lidt efter vi er kommet hjem – men distancen får det hurtigt til at dø ud. Han er dog godt nok sød. Romantisk. Venlig. Og…… Oh. Væk tanker! Væk!

Vi havde sovet længe alle sammen. Daniel skulle møde sent denne fredag. ”Isabella. Er du snart færdig på toilettet? Og for resten godmorgen” Sandra var i godt humør. Jeg gik ud i stuen til de andre og de så på mig. ”Hvad siger I at tage et par timer i tivoli inden jeg skal på arbejde?” Ja. Så kunne jeg da tænke på noget andet hvis vi skulle ud. De andre smuttede i bad, og vi tog noget hurtigt morgenmad. Tivoli var en forlystelsespark, og den næstældste i hele Danmark.

Vi prøvede trærutsjebanen tre gange i træk og spiste candyfloss. Formiddagen var så sjov og hyggelig. Vi var forbi skydeteltet, men ingen af os vandt noget. Pludselig hørte jeg en bekendt herre stemme. ”Nej. Det kan ikke passe. Hvorfor lige nu” tænkte jeg. Hvor skal jeg gemme mig. ”Isabella. Er det dig?” sagde stemmen. Jeg så over på Sandra og hendes ansigt lyste op. ”Isabella” Jeg vendte mig rundt og sagde ”Hej Jack. Godt at se dig her” Der var en smule ironi i min stemme, men jeg forsøgte at skjule det.

”Du skrev aldrig en sms til mig i onsdags, så jeg fik ikke dit telefonnummer. Har I lyst til at spise middagsmad sammen med os?” Jeg så ham over skulderen og Sandra var i gang med at snakke med Jacob, som var sammen med Jack den anden dag i byen. Drengene med alle de shots til Sandra. Daniel var lige smuttede og det var ved, at være middagstid. Men lige nu var ikke lige det perfekte tidspunkt. Jeg havde ikke den store lyst til at ses med Jack. ”Det kan vi da godt, ikke Isabella? Vi skal alligevel have noget at spise nu.” Sandra kiggede med stikkende øjne på mig – og jeg vidste at jeg ikke kunne komme udenom denne middag. ”Jeg kender et rigtig godt sted i den ene ende af byen” fortalte Jack. ”Har I lyst til at tage med derud?” Vi nikkede og smuttede ud af Tivoli.

Det var en meget stille og lille restaurant, men det så ud til at være meget dyr og rolig. Jack havde klart været her før, da tjeneren kaldte ham ved navn da vi kom ind. Vi fik et bord ved vinduet og Jack bestilte for os alle fire. ”Nå Isabella. Hvad skal du lave i aften? Jeg er blevet inviteret til åbning af et galleri. Har du lyst til at tage med?” Jeg forsøgte, at snakke udenom ved, at spørge ind til galleriet i stedet for at give nej. Han lagde armen omkring min stol og smilte til mig. Han forstod tydeligvis ingenting.

Et større selskab i den anden ende at lokalet grinte højlydt og Jack brokkede sig. ”De er ikke de eneste der er her i lokalet. Kan de ikke tage lidt hensyn” Jeg var tæt på at rulleøjne af ham selvom det ikke er min stil. ”Det kan være de hygger sig og har det sjovt.” sagde jeg tilbage. Han kiggede over på selskabet ”Det kan de godt vise på en anden måde” Maden kom ind, og snakken gik frem og tilbage. Det var mest Jacob, Sandra og jeg der snakkede sammen - Jack havde travlt med at være over mig på andre måder end verbalt. Armen på min stol og kigge på mig. ”Jeg tror lige jeg smutter på toilettet inden vi smutter.” Jeg så på Sandra, som skulle forstå at vi skulle væk herfra hurtigst muligt.

Toilettet lå ved siden af det store selskab og mine øjne strøg tilfældigt over på selskabet. Mine øjne ramte et par bekendt venlige blå øjne. Niall. Jeg gik i panik og nærmest løb ud på toilettet. Hvor pinligt. Jeg har lige flygtet fra en som jeg har været på date med – En sød og rar fyr. Jeg kan ikke være det bekendt, men jeg forsøger jo at glemme ham.

Efter at jeg havde været ualmindelig lang tid på toilettet, åbnede jeg døren ud til gangen fra kvindetoilettet. Der ramte jeg ham. Jeg var tæt ved at gå ind i ham. ”Undgår du mig?” Spurgte han bestemt. ”Stod du og ventede på mig” svarede jeg tilbage. Vi grinte. ”Jeg er her med mit band og crew. Har du spist?” Jeg kiggede ned i jorden. ”Ja. Jeg har lige spist med et par venner herinde.” Han sagde overrasket ”Har jeg været inde på denne restaurant så lang tid uden at have set dig. Sikke en skandale! Kan vi ses når du er færdig med at være sammen med dine venner? Bare hurtigt! Jeg bliver nød til at fortælle dig noget” Ah. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Min plan om at glemme ham går ikke specielt godt lige nu. ”Selvfølgelig kan vi ses.” WHAT. Bukkede jeg lige under for ham. Det må være de øjne. ”Vi er færdige om 10-15 minutter. Hvordan passer det dig?” Jeg ville jo ikke være i det selskab mere, så jeg tænkte vi snart skulle smutte. ”Aftale. Vi skal være her et par timer mere, så vi kunne måske bare tage en hurtig kop kaffe herinde.”

Han tog min hånd og vi gik ned ad gangen. Kunne kan tillade sig til? Bare tage min hånd. Isabella. Du skal tage dig sammen. Ohhh. Vi slap hinanden hænder 2 sekunder før vi ramte det store lokale med kunder. Nialls band medlemmer så på os da vi kom ud. Jeg smilede til dem og det samme gjorde de tilbage. Det var jo Nialls venner.

Da jeg kom på plads var det tydeligt, at Niall og hans venner snakkede om mig. De havde stukket hovederne sammen, og engang imellem kiggede de herover. Jack lagde selvfølgelig armen omkring mig igen og rykkede endda tættere på mig. Jeg var ved at sprænge af surhed over ham, men jeg måtte nok hellere opføre mig ordentligt. ”Vi har lige hørt, at det er One Direction der sidder derovre. Dem Jack var sur på fordi at de larmede” sagde Sandra og grinte. ”Er det ikke bare sejt? Vi er så tæt på så store stjerner! Ja. Jeg bliver altså lidt starstruck.” Jeg så over på Niall og hans venner. Hvad. Hvad. Hvad. Hvad. Hvad. One Direction. Hvad. ”Er I sikre?” Spurgte jeg så hurtigt. Jeg vidste udmærket godt hvem One Direction var og har hørt mange af deres sange, men jeg kender ikke lige til medlemmerne. De er et kæmpe boyband. Og har jeg…. Nej! Har jeg lige været på date med én af medlemmerne? Hvorfor tog jeg også på den date. ”Er du okay Isabella? Du er helt bleg?” Spurgte Sandra. Jeg kunne mærke Jack læne sig helt op til mig. ”Er du okay?” spurgte Jack så også. Jeg så over på Niall og fik øjenkontakt med ham med det samme. Han sendte mig et smil, men virkede til at være svært at få frem for ham. Jeg smilte ikke tilbage. Han har løjet. Hvorfor har han ikke sagt noget? Han kan ikke være det bekendt. Jeg kunne mærke min krop blive helt varm – Vrede og tåre presse. ”Jeg er okay. Jeg skal bare have lidt luft” sagde jeg uden at se på dem. Jeg rejste mig, tog min jakke og gik ud.