She is not perfect, but she is all I want - Oversat til dansk

The walk and the talk

Hvad laver du når du ikke har ferie? Spurgte Niall efter at have været lidt bagud. Der var noget bekendt over ham, men jeg kendte ingen fra Irland så jeg vidste, at jeg ikke havde mødt ham før. Han kiggede på mig på en helt speciel måde og det var en rar speciel måde. Jeg fortalte om min hjemby og studiet samt mit passion for at skulle være lærer mens han lyttede interesseret. Han virkede som om han egentlig spurgte af oprigtig interesse og ikke fordi at man absolut skal spørge. Jeg havde nu undret mig i et stykke tid over, at mange af de mennesker der gik forbi os så mærkeligt efter os. '"Mon jeg har noget i ansigt? Pinligt." tænkte jeg.....

Jeg spurgte ham hvad han havde set i København i løbet af dagen. ”Jeg har været på en rigtig hyggelig og intim kaffe shop. De serverede en af de bedste kopper kaffe jeg nogensinde har smag. Og jeg har smagt mange forskellige.” Den sidste del sagde han meget overbevisende. ”Jeg så derefter operaen og Danmarks teater. Det er nogle rigtig flotte bygninger.” Han fortalte videre om hans fund i København, mens jeg lyttede.

”Jeg kan forstå at det er din første gang i Danmark så.” Jeg synes det var tydeligt eftersom han lød som om det var helt ny opfundet by. ”Nej. Mig og mine drenge var her også sidste år, men der så vi ikke meget af byen. Vi var her kun to dage.” Jeg sagde hurtigt bagefter, at de var gået glip af en smuk by og han var helt enig.

”Hvad laver I i byen denne gang så?” Han smilede til mig, men på en underlig og anderledes måde. ”Jeg spiller i et band sammen med fire andre drenge. Vi er her for at spille musik ligesom sidste år.” Jeg blev overrasket over, at de var taget helt til Danmark for at spille musik. ”Et boy band. Det lyder spændende og vildt sjovt. Hvilken genre spiller I i?” Vi kunne begynde at se Kongens Nytorv så vores veje skulle snart skilles. ”Vi spiller for det meste pop musik og er et engelsk-irisk band. Jeg er faktisk det eneste fra Irland.”

”Jeg kan godt genkende stedet nu. Det var rigtig sødt af dig at vise mig vej.” Stemme var nu anderledes end da vi snakkede om alt muligt på vej til Kongens Nytorv. Det var lidt som om hans stammede. Det var som om stemmen pludselig blev nervøs. Hans øjne så direkte ind i mine. ”Jeg vil gerne se dig igen.” Sagde han så hurtigt og jeg blev meget forbavset. Jeg tror godt at han kunne se jeg blev overrasket og han så væk. Jeg smilede og sagde så ”Hvor længe er du og dine venner i København? Du kan få mit telefonnummer.”

Jeg ville også gerne se ham igen, men synes måske også det var dumt. Han bor formentlig i Irland og vi ser ikke hinanden efter mødet. Vi udvekslede telefonnumre og så tog han til sidst min hånd meget selvsikker. Det gav et sæt i mig og en følelse efterfølgende af tryghed. ”Jeg skal ind på mit hotel. Tak for en god gåtur og snak Isabella. Du er en god vejviser.” Jeg kunne se på ham, at han var blevet overrasket over hans selvsikkerhed. Hans hånd var varm og rar. Jeg grinte og vidste egentlig ikke helt hvad jeg skulle gøre af mig selv. Vi gav hinanden et knus og sagde farvel.