She is not perfect, but she is all I want - Oversat til dansk

Boston concert number three

Mit ansigt var overalt, og alt var nu ude.

"Isabella. Jeg var lige i gang med at ringe til dig også. Har du set det? Det var ikke sådan det skulle ud, og jeg synes jo vi har været forsigtige." "Ja, jeg så det i en avis på cafeen. Altså hvad betyder det her?" "Måske ingenting – måske ret meget." svarede han tilbage. "To sekunder" Jeg takkede Nikoline for alt hjælp, og for at gøre mig opmærksom på det. Jeg gik fra cafeen med Niall i røret. Jeg kunne mærke min krop opførte dig mærkeligt, underlig og mystisk. Det var ikke rart. Det er nu du skal være omstillingsparat, Isabella – sagde jeg til mig selv. Det er alt eller intet. Mit hjerte pumpede i pendulfart. "Billederne er ude. I avisen og på nettet. Vi kan ikke gøre noget denne gang. Det er på de fleste medier. Hvad tænker du om situationen? Er du bare lidt okay?" Jeg svarede ikke først. 30.000 tanker gik igennem mit hoved på én gang. "Ja. Ja, ja, ja. Jeg må ringe hjem og fortælle det til min mor og far. Søskende. De skal have det af vide af mig. Har du fået snakket med drengene? Måske det var en god ide at fortælle det til din mor, far og stedfar. Fuck. Din mor og stedfar. Jeg skal sidde sammen med dem i aften på stadion." Niall grinte i baggrunden, men blev så mere alvorlig og handlingsorienteret. "Jeg fortæller dem det med det samme, og så synes jeg du skal ringe hjem nu." Jeg tog en dyb indånding..... "Jep. Vi ses i aften." "Ja! Ses smukke..." Og så lagde han på. Et sus røg gennem min mave, da jeg hørte smukke. Jeg kan ikke vænne mig til at have en kæreste – en super sød og flot kæreste.

Jeg satte mig på et fortovskant og tænke...

... Hvad mon dette betyder? Hvad mon det egentlig betyder for mig, at det nu er offentligt? Jeg lavede flere forestillinger, hvor jeg gik en tur i byen og flere mænd med kamera fulgte efter mig, men endte med at grine af mig selv. Sådan bliver det jo ikke. Jeg er jo bare mig. De finder hurtigt ud af, at der ikke er noget at komme efter. Det er også kun film og det rigtige kendisliv. Den ene tanker førte til den anden. Jeg tænkte på de sidste par måneder med Niall. Jeg kunne mærke et smil komme frem på mine læber, og blev egentlig lidt pinlig berørt. Jeg sad her med mig selv med et smil. Det havde bare været en fantastisk tid. En skøn rejse med en alt for sød fyr. Niall er så betænksom, og han giver mig ubetinget kærlighed hver dag. Der kom et grin ud af mig. Åh. Vores første rigtig date, hvor vi var på restaurant og efterfølgende nede ved den sø. Dét var romantisk. Jeg kunne godt lide ham her. Jeg kunne sådan for alvor rigtig godt lide Niall. Og jeg besluttede mig for, at jeg ville gøre alt for at få det til at fungere med pressen og jeg.

***

Efter at have ringet til dem derhjemme for at fortælle, forklare og være glad, havde jeg brugt hele dagen i Boston. Det var en smuk by, og jeg besluttede mig hurtigt, at jeg ville til Boston en gang til på et tidspunkt.

Jeg havde nu været i bad, og var klar til at tage mod koncertområdet. Jeg havde en ide om, at denne koncert ville blive speciel. Deres sidste på denne turne. Speciel for mig også, da jeg skulle mødes med Nialls mor og stedfar. Jeg havde tidligere fået en besked fra Niall, hvor der stod, at han havde fortalt dem det. Han skrev, at de blev utrolig glade. De var meget spændte på at møde mig, og glædede sig meget. Jeg stod og ventede på en taxa. Mit tøj var meget velovervejet, og jeg var skide nervøs. Svigerforældre? Skulle jeg nu til sådan noget? Åh, åh, åh. Isabella. Du roder dig ud i dumme ting. Det er bare almindelige mennesker. De har opdraget Niall. De må være søde. Hvorfor er du så nervøs? Hvorfor? Hvorfor? Jeg tog en dyb indånding. Helt ned i maven og ud igen med alt luften. Jeg blev helt svimmel. Fordi Niall vil altid lytte til sin mor. Hvis hun siger jeg er en psykopat, heks et eller andet, så lytter han. Hele min nervøse krop hoppede ind i en taxa, og der var ingen vej tilbage nu.

***

"Hej. Du må være Isabella. Ligeså smuk som Niall fortalte" Jeg blev helt mundlam, og samtidig med Nialls mors sætning rakte hun armene ud og gjorde klar til et knus. Ren refleks, så gav jeg hende et knus, og efterfølgende stedfaren. Et sus i kroppen gik igennem mig, og jeg var ikke mundlam længere. Jeg fik fremstammet ord som Hej, Jeg er glad for endelig at møde jer, Er I klar til at se deres sidste koncert og så videre. Efter lidt tid gik snakken egentlig derudad. Inden koncertens start havde vi snakket om avisen i dag, Boston, hvor meget de savnede Niall derhjemme. Stakkels familie i øvrigt. Under koncerten opførte de sig ikke helt som forældre, men rockede med til musikken og bakkede Niall op 100%. Det var fedt at opleve, og gav os egentlig lige et forspring. Vi tre kom noget tættere på hinanden ved at sidde og skråle sammen.

Koncerten var fuldstændig fantastisk. Nu har jeg efterhånden set dem nogle gange, men denne gang er SÅ sindssyg fed!! Jeg sad der på stadion som Nialls officielle kæreste. Han stod dernede. Den flotteste fyr, der var tilstede på dette stadion – og fyrrer den er. Han er så sej, og han er min. Jeg smilte for mig selv indtil mor Maura fik jeg op af stolen for at hoppe med.

***

Efter koncerten skulle vi mødes med drengene backstage. Det tog en del tid at komme igennem den store folkemængde. 45 minutter efter koncertens slut var vi alle tre ved Niall. Han tog omkring mig, da han så os. "Hva så? Hvad synes I om hende?" Han grinte, og jeg synes det var mægtig pinligt. Nialls mor grinte med ham. "Hun er rigtig sød. Og vi glæder os til at se meget mere til dig." Niall gik over for at give sin mor et stort knus. "Og så flytter hun endda til London. Er det ikke bare for fedt!" Nu gav Maura mig et knus. Sikke en masse kærlighed.