She is not perfect, but she is all I want - Oversat til dansk

Moving on

Sandra og jeg stod i vores gate, og ventede på grønt lys til ombord stigning på flyet. Vi havde allerede ventet i en halv time derinde, men det føltes som længere. Jeg ville hjem, og jeg ville hjem nu.

”Isabella….” Sandra så bekymrende på mig, og mit blik strejfede hendes et kort sekund. ”Jeg siger til når jeg er klar til at snakke om det…” sagde jeg stille og med halv gråd i stemmen, men jeg holdte det inde. ”Helt i orden. Jeg er her for dig.” Hun lagde en arm omkring mig. Lige hvad jeg havde brug for.

Jeg kom hurtigt ud af bilen i går, og fik sagt ordene, som skar i mit hjerte og gjorde tingene til virkelighed ”Farvel Niall” Farvel Niall kørte oppe i mit hoved. De to ord sidder fast. Der sker ikke mere - slut. Da jeg så enden af bilen, nåede jeg lige ind i opgangen før alle mine tåre væltede ud af mig. Tårende løb ned af kinderne på mig, en efter en efter en. Jeg havde aldrig prøvet følelsen før – følelsen af at have ondt uden nogen har slået mig. Benene trukket op under mig, og armene omkring – der kunne jeg mærke det. Det gjorde ondt helt ud i tåspidserne. Efter et godt stykke tid fik jeg taget mig sammen til at rejse mig fra trappetrinene, for at gå op i Daniels lejlighed. Jeg sov heldigvis med det samme.

***

Vi havde fløjet en halv time, og var næsten i Aalborg lufthavn. ”Hvordan kan noget så forkert føles så rigtigt?” jeg vendte mit hoved mod Sandra, som læste i en bog mens jeg lige var vågnet. Hun smilede til mig. ”Tiden heler alle sår, og nu skal vi hjem” Flyet var på vej mod landingsbanen. ”Ja, vi skal hjem og glemme det her. Hvis jeg så havde kastet mig ud i det, så varede det ikke. Berømte Niall skal have en smuk superstar til kæreste.”  ”Er du så vild med ham, at du kunne se et forhold med ham? Isabella…” Hun vidste at det ikke var ofte jeg kunne se mig i et forhold med nogen. “Jae… Altså nej, jeg kunne aldrig finde på at være kærester med ham – Og det var logikken der snakkede der. Noget andet i mig vil bare gerne have et lille bitte stykke mere.”  ”Dit hjerte måske?” Jeg sendte nu Sandra et smil. Jeg ved ikke om hun har ret – om mit hjerte ikke er fornuftig, men hendes omsorg og den måde hun kender mig på er rar at have omkring mig nu.

***

”BELLA!” lød det inde fra værelset ved siden af. ”Daniel er bekymret for dig. Send ham nu lige en besked” Jeg lå bare i min seng, og så op i loftet, med min trætte krop og alt for fyldt hoved.  Det var rart at være hjemme ved det man kendte. Og kort efter faldt jeg i søvn…

Jeg sov lige til næste dag. Skoledag! Mit ur havde ringet 3 gange, og jeg plejer endda at stå op første gang. Det er bare ferien, der skal rystes af tænkte jeg, og kom endelig op. Sandra var smuttet, men hun havde jo heller ikke set Jonathan i flere dage. Jeg lavede kaffe to-go og skippede morgenmaden.

***

”Bella!!” Det var Karoline og Christoffer fra mit kemi-hold der råbte i kor. Vi sidder altid sammen i timerne, og så er vi i studiegruppe. Vi laver alle vores opgaver sammen, og læser sommetider i gruppen. Karoline er typen der aldrig går op i sit tøj og udseende, men stadig utrolig smuk. Hun har ikke det nyeste skud på eller mærketøj, og heller aldrig makeup. Jeg går heller ikke altid i det nyeste, men jeg overvejer da mit tøj – jeg bærer ikke makeup til dagligt, men mascara har jeg dog på. Karolines hår er rødt, og hun har en del fregner. Hendes kropsbrygning er smal, men ikke alt for tynd. Hun er en af de smukkeste veninder jeg har. Christoffer er ret høj og lidt muskuløs af bygning. Mørke brunt hår og et flot smil. Han er lidt populær på uddannelsen, da han deltager i mange fællesarrangementer så mange kender ham. Han er en del af festudvalget, og er utrolig dygtig fagligt. Den perfekte lærer, og super god ven. Vi tre var ikke kun et studieteam, men var blevet rigtig gode kammerater.

”Hvordan var København?” spurgte Christoffer ivrigt. ”Ja, vi andre var ikke så heldige. Jeg har fået læst ”Kemi, mens du tæller til ti” færdig. Den må du gerne få igen Bella.” sagde en halv sur Karoline. Hun ville også gerne have været lidt væk i ferien, men kunne ikke få fri fra arbejde. ”Fortæl….” begyndte Christoffer igen. Jeg gad egentlig ikke snakke om København. Jeg ville bare glemme, så jeg løj… Eller jeg undlod at fortælle et par ting.

”Allerede da vi kom derover smuttede vi i byen med Daniel. I ved Daniel.” De nikkede begge to og jeg fortsatte ”Sandra blev så fuld, og hun mødte to fyre. Jack og Jacob. Dem drak vi med, men på et tidspunkt måtte vi altså få Sandra hjem. Næste dag gik jeg en lang tur i København, mens Sandra sov rusen ud. Da jeg kom hjem tog vi på shopping. Jeg har så meget nyt med hjem.”  ”Måske en ny kjole til festen på fredag?” spurgte Karoline. ”Måske det kunne være en af dem jeg har købt.” Jeg fortalte videre om turen, hvor koncerten blev erstattet med cocktail besøg og fest med Daniels venner. Vores kemilærer kom ind midt i lørdag, så jeg måtte stoppe min fortælling og undervisningen begyndte.

Jeg åbnede min facebook profil i et svagt øjeblik. Jeg var ikke vildt motiveret for kemi lige i dag – første dag efter ferien burde være kort og rolig. Jeg tjekkede min væg igennem…. Seriøst? Hjælp mig dog lige lidt. En veninde havde syntes godt om en artikel om One Direction ”Succes i Danmark, og nu videre til næste land” Jeg klikkede på artiklen, hvor der stod at koncerterne i Danmark havde været gode for deres fans, men om det ikke bare var en i rækken af mange koncerter for One Direction. Jeg lukkede den ned, og hørte ikke efter resten af timen. Jeg stirrede bare ud af vinduet med mine tanker. Danmark er bare et land mellem dem alle – Jeg er bare en pige mellem dem alle. Det gav et stort suk i mig, og det fangede Christoffers opmærksomhed. ”Hvad så?” hviskede han. Jeg nikkede bare nej, mens jeg satte et fake smil på. Han smilede tilbage og fortsatte undervisningen.

”Skal vi spise middagsmad sammen inden vi går hjem?” spurgte Karoline da klokken ringede ud. ”Jeps. Så kan vi lige aftale hvornår vi mødes for at læse op på første emne.” svarede jeg tilbage. Christoffer var også med på ideen. Vi gik ned i kantinen, hvor Karoline fik fortalt om hendes ferie herhjemme på vej derned. ”Hvad med dig Chris?” Det kaldte jeg ham ofte. ”Hvordan var din ferie?” Han havde været i Skagen med hans familie, så han fortalte om alle de brætspil han havde tabt og hans kolde tur i Vesterhavet. Han var altid god til at fortælle livligt.

Efter lange snakke om vores ferier, og vi havde planlagt at mødes på torsdag hjemme hos mig til første læse eftermiddag og aften gik snakken på festen. Festen på fredag var en årlig begivenhed på skolen, som skulle sætte eksamenslæsningen ordentlig i gang. Vi havde stadig lidt timer efter fredag, men kun et par uger endnu. ”Alle har købt billet til festen?” spurgte Karoline ivrigt. ”Yes!” udbrød Chris og jeg i kor med et high-five til hinanden. ”Og vi mødes stadig hjemme ved dig og Sandra inden? Hvor mange bliver vi?” kom det fra planlæggeren Karoline igen. ”Jeg tror vi bliver omkring 10”  ”Cool. Kommer Jasper?” Chris og jeg fik kæmpe smil på, mens Karoline derimod fik røde kinder. ”Jasper kommer” Chris og jeg grinte.

Jeg kom hjem, og smed mig på sofaen i vores fællesstue. Jeg var stadig træt efter København, så jeg tillod mig selv bare at se lidt fjernsyn i stedet for at læse. Greys Hvide Verden rullede over skærmen, men jeg så ikke meget af det. Jeg sov.