Im Not The Only One ≠ N.H - C.H

40. Kapitel

I opened the door and then i Saw

- Nialls synsvinkel -

Jeg tog Harry ord til mig.
Jeg skulle ikke bare bruge min tid på at spille til en fodbold..
Jeg burde være hos Elena nu!
Så nu, er jeg på vej mod hospitalet..
Jeg håber at hun bliver glad for at jeg kommer.
Hvilket jeg ikke helt ved..
Fordi Calum er der.
Han gør hende nok gladere end jeg gør.
De jo trodsalt kærester..
Hvad skal jeg gøre ved det.?
Hvad skal jeg gøre.

-

Je trådte ind på hospitalet.
Med en ret så tør smag i munden.
Jeg valgte at gå mod cafeteriet.
"En kaffe tak." Smilte jeg til kassedamen
Hun rakte mig så kaffen, jeg satte mig så ned på et bord langs vinduet.
Så jeg i det mindste havde noget at kigge på😂
"Niall?" Lød der fra en kvinde stemme
Jeg vendte hovedet
"Luna!" Smilte jeg, "Sæt dig."
Hun gav mig et tante smil og satte sig på stolen foran mig.
"Hey, du kunne nå din kaffe den her gang." Grinte jeg
Hun nikkede, "Så, hvordan går det så?"
"Jeg har det fi-"
"Nej nej! Ikke dig! Men om dig og Elena?!" Fniste hun
"Tjaa.. Det går lidt op og ned."
"Er hun vågnet igen?" Spurgte hun
Jeg nikkede med et stort smil på læberne, "Det er det absolut bedste der nogensinde er sket!"
"Jeg kan da høre på dig at du virkelig elsker hende." Smilte hun
"Jeg elsker hende meget!" Fniste jeg
Hun nikkede, "Forelsket skal man da være i sit liv, at være forelske er skønt og dejligt! Man er altid oppe på dupperne og smiler, griner og har det sjovt!"
Jeg nikkede, "Jeg kunne ikke give dig mere ret i det du sagde!"
"Men, det er jo ikke altid man er heldig." Sagde hun
"Det ved jeg.."
"Men man bliver bare nød til at kæmpe ekstra hårdt til!" Sagde hun
"Man bliver nød til at kæmpe for det man elsker.."
"Nemlig!" Sagde hun, "Og du kæmper det bedste du kan!"
"Jeg ved bare ikke om jeg kæmper nok?"
"Selvfølgelig kæmper du det bedste du kan!"
"Naaaaah, jeg ved ikk' rigtigt."
"Bare kæmp!" Sagde hun, "Til sidst vil du få hende!"
"Så skal jeg da kæmpe meget!"
Hun nikkede, "Rigtig meget endda!"
"Så, har du ikke nogle børn eller sådan noget?" Spurgte jeg
"De er allesammen voksne, fik faktisk et barnebarn her i sidste månede, det er mit 5. Barnebarn."
"Dejligt!"
Og sådan fortsatte vi i 23 minutter😂👌

-

Jeg stod lige udenfor døren ind til stuen hvor Elena ligger.
Jeg gennemtænkte om jeg skulle vælge at bare banke på eller bare gå ind.
Det kunne jo være Calum stadig var der?
Det kunne jo også være at hun var alene, og at Calum var gået?
Jeg ved det ik?!!?!?!?!?!?!?!
Havd fuck skal jeg gøre?!?!
Krkdolfæenfleæræflnepwååqøwldnfkeolwndkfpeldn
Hvad helvede skulle jeg gøre?!?!?!!??!?!?!?!
Jeg besluttede mig så for at åbne døren
Uden at banke på.
Men jeg fortrød det inderligt
Mit syn mødte Elena og Calum..
Kysse..
Skønt ikk'?
"Oh.." Sagde jeg
"Niall?"
Jeg lukkede bare døren i igen.
Jeg prøvede at få billedet af dem to kysse ud a mit hovede.
På hen af gangen..
Men jeg hører en bag ved mig
"Niall! Niall!"
Jeg vendte mig om
"Please det va-" Sagde hun
"Det var ikke meningen jeg skulle se det?"
Hun nikkede, "Det var ikke meningen du skulle have set det!"
"Men jeg så det."
"Vil du ikke nok bare blive?" Spurgte hun, mens Calum dukkede op bag hende
"Niall?" Spurgte han, "Hvad laver du her?"
"Fordi."
"Hvorfor?"
"Fordi?"
"Fordi hvad?"
"Kan du ikke være ligeglad, over hvorfor jeg kommer?" Spurgte jeg
"Drenge stop!"
Jeg rystede på hovedet
"Jeg kan ikk, hyg dig med din kæreste." Sagde jeg og forlod hospitalet