Im Not The Only One ≠ N.H - C.H

53. Kapitel

Why Wont She Answer!

//Nialls synsvinkel//

Jeg rystede over hele min krop, jeg lå bare i Elenas køje og var pakket ind i hendes sengetøj der stadig duftede af hende.

Hvorfor kunne hun finde på at forlade os?

Ihvertfald mig..

Det her er virkelig svært at sluge, hun har lige forladt mig..

Hun har snakket med Calum, han er stadig ked af det, men han har accepteret hendes valg.

Jeg har ikke accepteret hvad Elena egentlig har gjort, hun ved at jeg har følelser for hende!

Ja, jeg har følelser for hende, jeg viste den for hende da hun lå i koma..

Den lange, utrolig lange tale..

Det var ikke bare noget jeg bare havde fundet på og skrevet ned på et stykke Hvidt papir.

Nej, det kom lige fra hjertet.

Man vil kun huske ting når de kommer lige fra hjertet..

De ting jeg sagde kom direkte fra mit nu knuste, hjerte..

"Hvorfor?.." Græd jeg..

Det eneste jeg ønsker lige nu er bare hende lige her ved min side..

Jeg vil have at det kun er hende jeg elsker, det er hende jeg vil stå op til hver eneste dag i hele mit lange liv..

Det er hende jeg vil være sammen med igennem mange år, hvem ved?

Jeg duftede til hendes sengetøj, jeg lukkede mine øjne og duftede.

Det duftede af hendes bedste parfumer, Elena har en utrolig fantastisk smag for parfumer.

Hun er kun til Chanel, Marc Jacobs og Victorias Secret.

Hendes ynglings er Daisy Dream fra Marc Jacobs, hun kunne købe den flere gange i træk, hvis hun løber tør.

Jeg fandt min mobil frem, jeg fandt hendes kodede navn/nr

Jeg ringede det op..

Bip..

Bip..

Bip..

"Hej, velkommen il voicema-" Så lagde jeg på, det er 9 gang jeg ringer i dag, hun vil slet ikke svare mig..

Her føltes så tomt uden hende..

Det er hende der kan få mig til at smile som en gal der er på lykke piller der virker, det er hende der får min dag til at blive yderst fantastisk!

Men nu, gør hun min dag trist..

Eller som man kommer til at sige, mine kommende dage.

Jeg vil til London og se hende..

Jeg tørrede min øjne og tænkte mig om.

Jeg tager til London!

Jeg hoppede ned af køjen og ind til Paul.

Paul sad inde i det rum han plejer at være, han sad og så tv, og drak kaffe.

"Niall?" Sagde han og stillede sig op, "Har du grædt?"

"Glem det.." Sagde jeg, "Kan jeg muligvis tage til London?"

"Det kan du glemme ALT om unge herre!" Sagde han strengt

"Jamen, jeg SKAL til London!" Sagde jeg

"I har en koncert i aften!" Sagde han bestemt, "Jeg ved godt at med Elena, er svært.."

Jeg stillede mig op af døren og gled ned på gulvet af tristhed..

"Du skal nok komme igennem det!" Sagde han, "Og jeg lover dig, hun kommer tilbage til dig om ikke så langtid du ved hvordan hun er."

"Elena, er ikke sådan her!" Sagde jeg, "Hvor vover du at sige sådan noget?"

"Glem det jeg lige sagde," Sagde han, "Hun kommer tilbage."

Paul hjalp mig og stå og gav mig så derefter et glas vand.

"Hvor er drengene henne?" Spurgte jeg og drak en tår af vandet

"De er henne i koncertsalen." Sagde han og satte sig på sin stol og kiggede ind i tv'et igen.

"Ses Paul!" Sagde jeg og lagde glasset på bordet

Paul svarede ikke, fordi han havde forhåbentligvis mere travlt ved at glo ind i hans elskede tv..

Jeg gik nu hen mod koncertsalen, at skulle synge igen med mine 4 bedste venner, er vildt fantastisk at skulle gøre det jeg elsker igen!

Pludselig støder jeg ind i Zayn, på vej ned af den faktisk lange gang?

"Hey!" Smilede Zayn, "Er du okay?"

Jeg rystede på hovedet, "Jeg er ikke okay.." Sagde jeg, "Jeg vidste slet ikke hun kunne finde på at tage hjem til London.."

"Mate, tro på håbet!" Sagde han og holdte en pause, "Hun kommer tilbage."

"Jeg må altså videre." Sagde jeg med et smil, og gik fra ham, "Ses senere!"

Jeg gik så fra ham, og gik med ryggen til ham og banede en tåre der blev til 2 så til 3 og til sidst til endnu flere, som jeg ikke har tal på..

Jeg tørrede min øjne og pustede ud, jeg kiggede hurtigt på min telefon for at se om man kunne se at jeg have grædt, det kunne man så ikke.

Jeg gik så ind i koncertsalen efter det, drengene var oppe på scenen, scenen var virkelig stor!

"Hey drenge!" Råbte jeg og løb op på scenen.

"Niall!" Kom det fra dem, Harry løb hen til mig og lagde en arm om mig, "Er du okay?" Hviskede han.

Jeg nikkede, "Kan vi ikke bare lige glemme det, jeg vil helst gerne tænke på noget andet." Hviskede jeg igen med et smil.

"Forresten, du skal ned til Lou for at få farvet dit hår igen." Kom det fra Liam, som sad med sin mobil og skrev forhåbentlig med Sophia..

Alt det kærlighed der er med drengene og deres piger, er sødt og jeg er selvfølgelig glad på deres vegne, men at være den eneste uden en kæreste, føltes ensomt.

Jeg nikkede og gik så ned til Lou, hun sad bare ind i rummet hvor vi fik lavet hår, og fundet vores outfit.

"Hey Lou!" Sagde jeg, hun fik så et chok og tabte sin mobil ned på gulvtæppet, jeg samlede ås mobilen op til hende igen med et grin, "Undskyld jeg forskrækkede dig!"

"Det gør sku ikke noget, jeg skal vel bare være forberedt!" Grinede hun, "Skal vi få farvet det går?"

Jeg nikkede bare som svar.

SÅ SKAL DER SKU FARVES HÅR!

-

"Drenge, så det nu!" Kom det fra Zayn som var den sidste for at få sin øreprop(Dims, ved ikk helt hvad man kalder det)

Nu er det nu.

Det er nu vi skal på scenen efter en kort pause fra musikken!

Glæden kørte rundt i min mave, krop og hoved.

Fansene skreg alt muligt.

"Ready?" Råbte jeg

"Ready!" Råbte vi sammen og løb ind på scenen, og fyrede den af!..

---

HEJ ELSKLINGER!

Så kom der et længe ventet kapitel, jeg havde bare ikke tid.

Men, jeg lover jer at der kommer flere kapitler her i den her weekend!

//forfatter!//