Im Not The Only One ≠ N.H - C.H

44. Kapitel

"I want to talk with you, Alone."

//Elenas synsvinkel//

"Elena, vi har endelig fået erklæret dig rask, så du må gerne tage hjem her om 2 dage." Smilte Jack

ENDELIG!

Jeg har ventet på at komme ud fra det her sted i laaaaang tid nu!😂

Jeg hader Hospitaler.

"Skønt, er der så noget jeg skal derefter?" Spurgte jeg, selvom jeg udemærket vidste at jeg skulle beholde krykkerne..

"Altså træningen med at lære at gå igen behøver du ikke, men krykkerne beholder du," Fortalte han, "Så får du også noget medicin, og hvis der sker noget ring til Alarmcentralen."

Jeg nikkede kort, Jack var virkelig flink! Han har seriøst en utrolig god humor faktisk!😂

Han kan virkelig mange fantastiske jokes😂

"Jeg glæder mig til at se de andre drenge, og ikke mindst ud og gå igen." Sagde jeg

Jeg savnede helt at gå, og mærke blæsten mod mit hår der uglede det og Solen der skinnende mig lige i øjnene.

"Det skulle man også tro." smilte han, "Det er rigtig hårdt at være 'spærret' inde på et hospital."

"Men her er ret cool alligevel, at man kan sove heeeeeele dagen lang😂" Grinte jeg

"Nå, Jobbet kalder! Vi ses!" Grinte han og forlod lokalet.

Og nu, sad jeg helt forever Alone på et virkelig nederen hospitalslokale...

//Niall's Synsvinkel//

"Øhm.. Louis kan jeg lige snakke med dig?" Spurgte jeg og ventede på et svar.

Han nikkede, "Kom vi går udenfor,"

"Nå, hvad går dig så på?" Spurgte han, "Aner går det Elena?"

"Ja, og det her er meget hårdt." Sagde jeg.

Jeg har valgt en meget hård beslutning, fordi.

"Hvad sker der?" Spurgte han, "Jeg troede da i var begyndt at, du ved"

"Jeg kan ikke vente mere..." Sagde jeg, "Mine følelser er for stærke til at kunne se hende med Calum."

"Hvad mener du?" Spurgte han, "Oh.... Skal hun væ-"

Jeg nikkede, "Ja, hun bliver nød til det."

"Jeg forstår det udemærket godt, det bliver nok bare ret svært for hende." Sagde han, "Du ved at hun holder meget af jer, begge to."

Jeg nikkede, "Calum er jo trodsalt hend-"

"Niall! Begynd at lade vær' med at tænke på at han er hendes kæreste, nu er det dig det handler om." sagde han

"Ja, men det kan være en stor chance for at det bliver ham." Sagde jeg, "De elsker vel hinanden.."

"Prøv nu at forstå det Niall, hvor lang tid har i to kendt hinanden?" Spurgte han, "Lang tid, præcis!" Fortsatte han, "Og lang tid nok til at kunne vide hun elsker dig højst!"

Han havde fuldkommen ret, men jeg er stadig utrolig bange for at det bliver Calum og ikke mig. De stoler 100% på hinanden Calum har ikke gjort noget dumt ikke en gang! Calum dummer sig ikke, og han kommer ikke til at dumme sig mere end mig. Det jeg gjorde var rigtig dumt, det har jeg sagt OVER 100 gange!

"Jeg må bare vide det!" Sagde jeg med en tåre der gled ned af min kind, "Jeg kan ikke mere."

"Niall, haster det?" Spurgte han, "Afsted!"

"Hva?"

"Afsted!" Grinte han

Jeg halv løb hen til bilen og satte den igang.

Var det her virkelig det fuldkommen rigtige at gøre?

Jeg vil vide det!

Jeg skal vide om jeg vil kæmpe eller ej.

Måske bliver det Calum..

Måske bliver det mig..

Måske ingen af os..

-

Jeg løb op af de mange hulens trapper og stod nu lige ude foran Elena lokale.

Jeg tog chancen og bankede på, og gik ind.

Inde stod Calum, og snakkede med Elena.

"Hej Niall!" Sagde Elena lige i det jeg trådte ind i lokalet.

Calums øjne borede sig ind i mine, de rasede af anger og vrede

"Uhm.. Hej." Sagde jeg

"Hvad så?" Spurgte hun, "Træd dog ind i lokalet grinte hun

"Elena, kan jeg snakke med dig, alene?" Spurgte jeg og ventede på at Calum skulle skride.

Som sagt så, hader jeg ham.

Eller hvis man kan kalde det for Jalousi.

"Øhm.. Calum kan du give os et par minutter?" Spurgte Elena og gav Calums hånd et klem som man tydeligt kunne se.

Hvorfor skulle jeg også lige være så jaloux?!

Han nikkede, og forlod så lokalet og lukkede døren i.

Mit hjerte bankede som en gal, adrenalinen pumpede der ud af, og nervøsitet bar over min krop, og tavshed dukkede op.

"Niall? Du ville snakke?" Spurgte hun, "Er det noget alvorligt?"

Jeg sank en klump, men jeg forblev tavs

"Niall, hvad sker der?" Spurgte hun panisk

"Elena, jeg har i rigtig lang tid tænkt over det her. Og det er selvfølgelig utrolig hårdt for mig, fordi det går mig så meget på. Og jeg vil vil vide det." Sagde jeg med en nervøs stemme

"Vide hvad?" Spurgte hun panisk, "Hvad gælder det her ud på?"

"Elena, jeg kan ikke blive ved sådan her og kæmpe og kæmpe, jeg skal vide om jeg skal kæmpe for at få dig igen." Sagde jeg med en tåre der gled stille ned af min højre kind

"Niall? Hvad snakker du om?" Spurgte hun med en panisk og nervøs stemme

"Elena, du må vælge imellem mig og Calum."

-----------

Hej Skønne Lama'er!💖

Inspireret af SaraWraa 😂

Følg hende da lige og følg med i hendes Teenager Fiktion, som er utrolig fantastisk!

Så kom der noget helt dramatisk i denne her FanFiction!

Kan i lide den her vending? Jeg syntes det bliver mere spændende og ja! Hvad i nu også lige syntes😂

Jeg syntes at den her FF lige skulle piftes lidt op😂

Men ja!

Videre!

Hvad siger i til Niall's beslutning/spørgsmål?

Var det, det rigtige at gøre?

Skriv i kommentaren, hvem i tror at Elena vælger?!

Niall eller Calum?

HUSK at STEMME og KOMMENTER👌

//Forfatter💖//