Im Not The Only One ≠ N.H - C.H

50. Kapitel

Where have u been, dude?

//Niall's synsvinkel//

----------

Jeg gik ind i Elenas hospitals værelse, som hun har lagt i de seneste uger. Jeg indånede et kort øjeblik, og tænkte mig godt om, var dét her overhovedet en særlig god idé. Hun havde allerede bedt Calum og mig om at gå, hun skulle have noget tid til at tænke over, men jeg kunne overhovedet ikke vente. Hvad nu hvis hun vælger Calum frem for mig? Den største frygt løb igennem min 21 årige krop, jeg trak ned i håndtaget, og trådte stille ind i lokalet. Elena vendte blikket mod mig.

"Niall? Jeg bedede dig jo om at gå for 20 minutter siden." Sagde hun med tårer rendende ned af sine kinder, jeg gik tættere på hende. Det var frygteligt at se hende sådan her.

Grædefærdig, rødsprængte øjne, snøften.

Jeg satte mig på stolen ved siden af hospitalssengen, jeg kiggede Elena i øjnene, jeg tog blidt fat i Elenas hånd

"Jeg kan ikke vente længere.." Sagde jeg med en tåre ned af min venstre kind, og gav hendes hånd et klem.

"Niall, du ved jeg har brug for en tænkepause.." Sagde hun med en tåre der gled ned af hendes øjenkrog, jeg tørrede den væk med min tommelfinger.

"Niall, du ved virkelig ikke hvor svært-" Sagde hun med en kort pause, "-Det her faktisk er."

"Men jeg vil vide det!" Sagde jeg og hævede min stemme bare en lille smule, "Jeg vil vide om jeg skal blive ved med at kæmpe og kæmpe bare for at få dig tilbage."

Hun kiggede ned på vores hænder, hun tog så fat i begge mine hænder, og kiggede på mig med tårene rendende ned af mine kinder.

"Nia-" Stammede hun, "-Niall, gå.."

Jeg kiggede underligt på hende, "Af hvad sagde du?"

"Gå Niall." Sagde hun med våde kinder, "Gå."

"Beder du mig nu om at gå?" Græd jeg

Hun nikkede, "Jeg gør det her for jeres skyld.."

"Hvad tænker du på? At bede mig om at gå?" Sagde jeg med tusindvis af tåre og et hjerte der knuste sig til tusindvis af stykker som ikke kunne sættes sammen igen.

"Det er bedst hvis det er sådan.." Græd hun

"Bedst? Hvad tænker du på?" Græd jeg mere

"JEG HAR BRUG FOR TID NIALL JAMES HORAN!" Græd hun

"Hvis du syntes det.." Sagde jeg og tørrede alle hendes tårer væk fra hendes ansigt.

"Undskyld.." Hviskede hun.

Jeg satte mig op fra stolen og gik nu ud på gangen, jeg græd mere end før..

Men pludselig hører jeg en råbe mit navn.

Jeg vender mig om og, ser Elena stå med et par krykker.

Jeg går mod hende..

Hun åbner munden men intet kommer ud.

"Nia-"

----------

Nogen ruskede i mig og råbte mit navn, jeg satte mig op i en fart, og kiggede mig omkring.

Jeg svedte og havde tårer rendende ned af mine kinder.

Jeg finder ud af det hele bare var en drøm..