Im Not The Only One ≠ N.H - C.H

49. Kapitel

Are you okay? You know..

//Elena's Synsvinkel//

Jeg trådte ud af lufthavnen stille og roligt og ventede 'spændt' på at Anna ville komme, flyveturen var fin nok, altså en times flyvetur er ikke det værste.. I forhold til at jeg syntes at flyveturen var hurtig og fin nok, var det absolut hårdt. Jeg sad faktisk hele turen og tænkte på Niall og Calum, tanken om at jeg lige har forladt de personer jeg elsker højst.. Det er som at få en kniv stukket gennem hjertet..

Lige nu har jeg faktisk mest lyst til at glemme alt det her, og leve 'normalt'.. Med det normale mener jeg, familie, dans, Anna og da selvfølgelig mit elskede dansehold!

Jeg kiggede mig rundt omkring og udforskede himlen og menneskerne der gik forbi, blæsten fik mit hår til at flyve blidt i luften, kulden ramte min krop stille, og hårde vejrtrækninger fra alle dem der gik forbi mig.

"Elena!" Kom der fra en, jeg vendte mig om og så Anna komme løbende mod mig, "ANNA!" Smilede jeg og krammede hende da hun nåede hen mod mig.

Jeg sprang i Anna's arme af glæde, efter alle de her måneder!

"Jeg har savnet dig så forfærdelig meget!" Sagde jeg med tåre ind mod hendes skulder, hun græd også lidt.

"Endelig får jeg dig at se igen, jeg har glædet mig!" Sagde hun med et smil og trak os fra krammet, "Også mig! Jeg har simpelhent haft brug for dig!" Sagde jeg.

"Kom, vi kører hjem så kan du forklare det." smilede hun og tog min kuffert, "Jeg havde faktisk tænkt mig at tage til Skotland fordi du blev lagt i koma! Men danseskolen havde brug for mig.. undskyld.."

"Hey! Det er da helt okay! Jeg har det jo godt igen?" Smilede jeg, "Hvordan står det så til på danseskolen?"

"Det går virkelig godt, men pigerne savner dig!" Sagde hun, "Nash, han savner dig også."

"Gud ja." Sagde jeg, "Jeg kan vel være ligeglad."

"Elena, han har lært sin lektie! Han har ikke været sammen med en pige i alle de måneder i ikke har været sammen." Sagde hun, "Men han savner dig, virkelig."

"Jeg har stadig svært ve at tro på han ikke har været sammen med en pige i alle de måneder, altså selvfølgelig har han vel været sammen med mange piger." Sagde jeg ligegyldigt.

Faktisk, var jeg egentligt ret ligeglad med hvem han er sammen med, eller om han savner mig.

Jeg er over ham, han var bare en idiot der misbrugte mine dybe følelser.

Om han savner mig? Så skal han da overhovedet ikke forvente noget fra mig.

"Jeg sværger at det er rigtigt." sagde hun, "Bare lad os glemme alt om Nash, vi to skal hjem og spise is og se film igen!"

-

Vi nåede hoveddøren, det føltes helt underligt at være hjemme igen.. men stadig utrolig godt og fantastisk!

"Det føltes helt underligt at stå her ved mit hus igen." smilede jeg, "Jeg har godt nok savnet det det hér."

Anna låste huset op, hun bar min kuffert ind i gangen.

Jeg kiggede mig omkring, alt var som det plejede at være.

Pludselig kunne jeg dufte, MAD!

"Anna? Har du lavet mad?" Spurgte jeg og begyndte at lave et meget spændende ansigt og trippede med mine fødder.

Hun nikkede, "Spaghetti med kødboller!"

Kan jeg lige få et moment hvor jeg lige beskriver hvor GODT at Spaghetti med kødboller er.

Tak.

Spaghetti med kødskive, smager som man var i himlen hos Gud (Ingen hate til andre religioner!) Spaghettien er dejlig blød og smager fint, kødsovsen giver den en utroliiiig fantastisk smag! Og kødbollerne, giver det sidste pift!

Tak for momentet!

Jeg skyndte mig ud i køkkenet, med mine helvedes krykker, og så at maden stod på køkkenbordet, jeg valgte så at varme to tallerkener.

Anna kom ud i køkkenet efter lidt tid, "Hvornår slutter Touren?" Spurgte hun

"Om en månede, tror jeg vist." smilede jeg og lagde min ene krykke så jeg kun havde én krykke (Sjovt nok, eller som alle siger, no shit!) og tog spaghettien hen på spise bordet.

Jeg begyndte så stille at spise, mmmh det smagte godt!

"Hvad har du så lavet i alt den tid jeg ikke har været her? Noget spændende?" Spurgte jeg og kørte gaflen lidt rundt i min spaghetti

"Du ved, jeg har brugt tid henne på danseskolen og så har jeg jo været sammen med veninder, venner tja.. det jeg nu lige laver, shopper alt muligt!" Smilede hun og spiste videre

Det så vist ud til at hun nød maden.

"Vent, kan du ikke lige forklare mig det der med Niall og Calum?" Spurgte hun og ventede stille på et svar

"Jeg har ikke lige lyst til at snakke om det.." Sagde jeg

Hun nikkede, "Er dig og Calum så stadig kærester?"

Er vi overhovedet det? Jeg har forladt dem begge, Niall snakker nok aldrig til mig igen, Calum vil tro jeg brugte ham.

"Det er nok lidt for kompliceret, tror jeg." Sagde jeg, "Jeg ved det faktisk ikke helt."

-

"Kan du nu forklare mig det?" Spurgte hun da vi sad om aftenen ude i stuen, vi havde lige ser tv

"Okay, det starter med jeg bliver indlagt i koma og Niall er der og ikke Calum, Niall vælger at snakke til mig, han troede jo at jeg sov/var død. Han sagde alt muligt, han sagde jeg var hans alt, hans liv og hans fremtid. og at det altid har været mig, og ikke andre. senere hen når jeg så vågner råber de og skændtes ude på hospitalsgangen, de diskuterede om er kys Niall havde givet mig på kinde/panden, og at hvem der elskede mig mest. Niall og jeg bliver tætte, Calum og jeg bliver mere tætte. en dag kysser mig og Calum, og Niall dukker op. han smækker døren i, og jeg som er så utrolig hamrende klog vælger at løbe efter ham med mine krykker, jeg beder ham og at blive, men han forlader mig forvirret. Det ender så med at Calum og jeg kommer op at skændtes, og jeg så falder om. Så nu til det med Niall og Calum, en dag dukker Niall op, han ville snakke med mig privat og han fortæller at jeg skulle vælge imellem Calum og ham, fordi han vidste ikke om han ville kæmpe for mig længere, Calum kommer så også ind og siger det samme. jeg beder dem gå.. Næste dag bliver jeg så udskrevet og jeg beder Liam om at komme med mine ting, også hjalp Liam mig så med at køre mig til lufthavnen og bar min kuffert og bakkede mig op..." Sagde jeg og banede en kort tåre

"Woaw..." Sagde hun

"Jeg føler jeg har svigtet dem begge, men jeg gjorde det for deres skyld.." Sagde jeg

"Jeg har aldrig hørt noget lignende, men du er vel stadig venner med dem?" Spurgte hun, "Ikk'?"

"J-j-jeg ved det ikke helt.." Sagde jeg, og tørrede en tåre væk fra min kind

------

Hejsa smukke/flotte/hotte/lækre/elskede læsere!

Hvad syntes i om bogen nu? Efter den her store vending, alt muligt drama og spænding er dukket op efter alt det med Elena.

Havde i egentlig set den komme (Det med Niall og Calum)?

Skriv jeres holdning/mening, skriv da også lige hvad i tror der kommer til at ske.

Visningerne er steget utrolig meget for hvert kapitel, men kun er det steget med 100 visninger/læsere, hvor hvert kapitel (Før) steg min bog med 1K, nu stiger den med 100-300, hvilket er ret nederen.. Men jeg fortsætter alligevel, og ser om det kan ændre sig.

Men, HUSK at STEMME og KOMMENTERE

Skal vi sige hvis der kommer 90-100+ visninger og 15+ stemmer? Så kommer der et kapitel!

//Forfatter//