Im Not The Only One ≠ N.H - C.H

35. Kapitel

One week later

- Nialls synsvinkel -

Jeg klemte Elena kolde hånd, i håb om at hun vågner
Hun har ligget i koma i en uge nu, og ja.
Hele verdenen kender til det hér.
Vi har fået politifolk til at stå vagt rundt om hele hospitalet.
I håb om at paparazier overvåger os.
"Elena, vågn nu op!" Græd jeg
"Please, bare for min skyld!"
"Jeg kan virkelig ikke leve uden dig!"
"Jeg har været her i en uge, hver dag har jeg siddet på den her stol og tigger dig om at stå op!" Jeg græd endnu mere
"Elena, kan du huske i 1. Klasse?" Smilte jeg, "Dengang at du havde glemt din madpakke så vi delte min?"
"Og at du ville have mine frugtkiks, men at jeg også ville have dem, så du tog dem og gemte dig henne i den anden ende af lokalet og spiste det." Grinte jeg
"Du var simpelhent så kær, hvilket du STADIG er selvfølgelig!"
"Det vil du ALTID være!" Fniste jeg
Døren gik op og en af de mandelige sygeplejsker trådte ind i lokalet.
"Jeg må bede dig, om at gå ud af lokalet vi skal nemlig behandle hende." Smilte han
Jeg nikkede og gik så.
Jeg smed mig på en af stolene ude på gangen.
Nååå joh!
Fik jeg sagt at de andre tog hjem i forgårs, de blev nød til det..
Pludselig starter sødvanlige ringetone

L=Liam N=Niall

N: "Hey!"
L: "Hey dude, noget nyt?"
N: "De er lige i gang med at behandle hende, såehh.."
L: "Jeg håber hun snart vågner, alt er virkelig underligt uden hende!"
N: "Enig! Hvis, hun vågner.."
L: "Nialler, det ved jeg at hun gør!"
L: "Hun er utrolig stærk! Hun kan gå igennem en MASSE!"
N: "Jeg må bare blive ved med at håbe og håbe, jeg vil virkelkg ikke miste hende!"
L: "Niall, bare rolig!"
N: "Hvordan skal jeg kunne være okay, når at Elena måske ikke vågner igen?!"
L: "Nialler, du ved godt at hun vågner igen!"
N: "Hvad nu hvis hun nu ikke gør?!"
L: "Niall tag det nu roligt for helvede!?!!"
N: "Okay.."
L: "Du ved godt at lægerne passer godt på Elena."
L: "Hun vågner, det ved jeg."
N: "Ja.."
N: "Hun SKAL vågne!"
L: "Niall, tag det roligt, vi ved godt at hun vågner."
N: "Okay, så ringer jeg når der er kommet noget nyt."
L: "Jep, hvis der er noget nyt så kommer vi andre!"
N: "Ses!"
L: "Ses lad."
Så lagde vi på.
Jeg valgte så at gå ned i hospitalscafeteriet for at få en kaffe.
"En helt sort kaffe." Smilte jeg
Manden bag disken gik så igang med at hælde min kaffe op.
"Her." Smilte han og gav mig kaffen.
Jeg skulle til at gå min vej indtil der er en der prikker mig i skulderen.
"Undskyld?"
Jeg vendte mig om og så en ældre kvinde i en kørestol
"Kan du lige tage min kaffe her?" Spurgte hun
Jeg nikkede og tog så den kaffe hun havde bestilt, og gav den til hende
"Tusind tak, herre." Smilte hun
"Her lad mig." Sagde jeg og kørte hendes kørestol hen til et bord.
"Sæt dig." Smilte hun og hentydede til den ledige stol ved det bord jeg kørte hende til.
Jeg tog så chancen og satte mig.
"Så, hvorfor er du her mon?" Spurgte hun og tog en slurk af hendes kaffe
"Min Bedsteveninde er blevet lagt i koma."
"Oh.. Det må jeg da godt nok undskylde!"
Jeg rystede på hovedet
"Du kunne ikke vide det." Smilte jeg
"Vent, jeg syntes jeg har det dig før?" Sagde hun, "I et blad tror jeg."
Jeg grinte kort, "Det har du vist også."
"Er du ikke ham fra det der band?"
Jeg nikkede
"Ej! Så det er hende der indlagt?"
Jeg nikkede
"Hun er en køn pige." Smilte hun
"Meget køn." Smilte jeg
"Ung kærlighed." Smilte hun
Jeg nikkede, "Vi har været kærester, før."
"Hvad skete der?" Spurgte hun
"Jeg kom til at kysse en anden til en fest på vores, månedsdag.."
"Var du fuld?"
Jeg nikkede, "Meget fuld.." Sagde jeg trist, "Det var ikke meningen.."
"Men hun har vel tilgivet dig?" Smilte hun.
Jeg nikkede.
"Så i er ble-"
"Nej, desværre." Sagde jeg trist, "Hun har desværre en kæreste, i forevejen."
"Nej! Nej! Nej!" Sagde hun i chok.
"Men, jeg elsker hende." Sagde jeg, "For højt til at kunne miste hende.."
"Hun er stærk!" Sagde hun
"Ja, jeg fik forresten ikke fat i dit navn?" Smilte jeg
"Luna." Smilte hun
"Niall." Smilte jeg, "Jeg må op og se til hende."
"Vi ses min dreng!"

-

Jeg havde sidder her i to timer nu men ingen er kommet ud fra lokalet, hvor at Elena lå.
Tænk nu hvis hun ikke vågner igen, jeg ville blive knust fordi. Der er INGEN Niall uden Elena.
Elena, gør mig utrolig glad!
Og, ja ligesom i min utrolige lange tale, er hun mit alt!
Uden hende er der ingen mig.
Pludselig går døren op ind til lokalet hvor hun lå i

"Elena er-"

---

Så smukke gudinder og guder!

SÅ, er der sku gang i bogen igen.

Meget drama og spænding og ikke mindst kærlighed.

Jeg er begyndt at opdatere oftere nu, sådan ca. hver 2-3 dag.

Så!

Hvad tror i at Lægen siger?

Er hun vågnet eller er hun sød?

Skriv hvad i tror i kommentaren!

Og HUSK at stemme❤️