Lived on a lie

Vandscootere, Opkald & Tid

Halløjsa!
Tak fordi i læser med! Tusind tak for de 1.7k!
Her kommer kapitel 9!
Sara's p.o.v
Jeg rakte hånden ned i min toilet taske og fandt den lille lip gloss, og kom det på læberne. Det er fredag og jeg skal på date med Anthony, jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal forvente.... Da jeg aldrig har været på en rigtig date, jeg havde selfølgelig kysset en før, men jeg havde aldrig haft en rigtig kæreste. Okay Sara tag det lige roligt i har kun kysset en gang, og det kan ikke en gang tælle for et rigtigt kys, da det var dig der lige pludselig kastede dig over ham. Og du ved ikke noget om ham, udover at han er 19 og hedder Anthony Kreems, Så Calm Down!
Jeg drejer en gang rundt så jeg kan se mig i spejlet. Jeg har valgt at tage noget simpelt men smart på. Mørkeblå shorts, en skjorte/top med lidt mønster for oven, en halskæde og mine solbriller ( Outfit kan ses på billedet )
Jeg går ud af døren og siger farvel til Mrs. Knightsbury og ud til bussen.

~~
Anthony's p.o.v
Jeg steg ud af bussen og gav chaufføren 20 dollar. Jeg gik hen mod busstoppestedet hvor hendes bus burde komme lige om lidt.
Bussen kommer og åbner dørene og hun træder ud. Hun var smuk, og hun havde valgt et helt perfekt til vores lille date. Jeg havde valgt at vi skulle prøve noget lidt vildt.
Jeg går hende i møde og hun rækker armene ud i et kram. Som ender rimelig akavet.
" når men hvad skal vi så lave idag? " spørger hun glad og sender mig et af hendes stjerne smil. " det er en overraskelse! " siger jeg glad og tager hende i hånden og trækker hende med ned mod havnen.
Vi går end af molen da jeg stopper op. " hvad så? " spørger hun og kigger mærkeligt på mig " Luk øjnene, så guider jeg dig " siger jeg og smiler til hende. Jeg går om bag hende og ligger mine hænder for hendes øjne. Jeg guider hende stille, hen til enden af molen.
" er du klar? " spørger jeg og hun nikker, jeg fjerner hænderne fra hendes øjne og hun kigger overrasket ned i vandet.
" ej skal vi kører på den! " siger hun og griner glad.
Jeg nikker, træder ned på den røde vandscooter. Jeg sætter mig på det sorte sæde og rækker hånden ud for at hjælpe. Hun tager min hånd og kommer bag på, hun lægger armene rundt om mig, og smiler.
" Er du klar til kører?" spørger jeg og sætter nøglen i.
Hun smiler og siger så " giv' den maks gas! "
" jeg håber dit tøj må blive vådt! " siger jeg og trykker end på speederen. Vandscooteren kører hurtigt ud på vandet. Hun hviner højt og klemmer sig tættere op af mig.( det gør ikke mig så meget )

Sara's p.o.v
Det går så stærkt! Jeg elsker det. Luften i mit hår og vandet der sprøjter op ad mine ben, det er fantastisk. Han trykker på speederen igen og vi flyver over vandet.
Vi køre rundt der et stykke tid, og vi er godt våde da vi stiger af vandscooteren.

" Okay... jeg havde så ikke lige planlagt at vi ville blive næsten gennemblødte... øhhmmm, jeg håber ikke at det ødelagde dit tøj" siger han og kigger genert ned i jorden. " det er ikke i stykker, bare rolig! " siger jeg og smiler
" Er du sulten eller noget? Der ligger en starbucks lige henne på hjørnet? " siger han og gør gestus til at vi skulle gå.
Han tager mig i hånden og vi går mod hjørnet. Vi når hen til starbucks og han slipper min hånd og åbner døren for mig, jeg neger overdrevet fint og træder ind. Han griner af mig og tager mig så i hånden igen. Vi stiller os i kø og venter til, det bliver vores tur.
" ja hvad skulle det være? " spørger en lille asiatisk pige bag disken.
" hvad skal du have? " spørger Anthony
" jeg tager en frappuccino " siger jeg
" 2 frappuccino'er " siger han til pigen og finder sin pung frem. " Nej Anthony, jeg kan.." mere når jeg ikke at sige for han ligger en finger på min mund og kigger mig dybt i øjnene. " lad mig nu betale, det er ligesom mig der har inviteret dig på date" siger han og jeg kigger ind i hans smukke øjne.
Ja, men det var ligesom på grund af mig at du skulle invitere mig!
Han tager 10 dollar op af lommen og betaler, tager vores drikkevarer og vi finder et bord og sætter os.
" Når fortæl mig lidt om dig selv " siger han og kigger på mig
" du har virkelig tænkt dig at leve dig ind i rollen var! " siger jeg om smiler, han smiler og nikker tilbage.
" okay som du nok ved, hedder jeg Sara og er 16, jeg bor på børnehjem. Min yndlings farve er grøn, og ang. Med min familie..... Jaerh der kender du jo historien, hvad med din familie? " spørger jeg i håb om at dreje emnet om på ham.

Anthony's p.o.v
De var lige præcis det spørgsmål hum ikke skulle stille!
" jo altså jeg er vokset op i et lille villa kvarter her i north Carolina, sammen med min mor, og min far, da jeg var 15 blev min mor syg og døde, min far begyndte at drikke og jeg boede hos min moster end til her for et år siden, hvor jeg købte en lille lejlighed her i nærheden så" siger jeg hurtigt. Det var så slet ikke sandheden, den anden historie var meget mere dramatisk.
Jeg var 15, og min far havde det med at drikke meget, og somme tider slog han mig og min mor.
En dag da han kom hjem og havde drukket mere end nogensinde, han havde gået direkte ind til min mor, og prøvet at tvinge hende til en masse ubehagelige ting. Da hun ikke ville det slog han hende voldsomt, og da hun stadig nægtede slog han hende ihjel, og jeg overværede det hele. Jeg så min mor dø, for fødderne af min far, jeg var så gal at jeg tog en køkkenkniv og sneg mig ind på ham bagfra, og....... Jeg dræbte min egen far. Jeg løb så hurtigt jeg kunne hen til min moster som boede på samme gade, jeg fortale hende aldrig hvad der var sket, kun at de var døde da jeg kom hjem. Jeg boede hos hende indtil jeg var 17 og så flyttede jeg hjemmefra i en lejlighed.
Så ja, det var så mit liv.

Sara's p.o.v
Jeg sidder bare og beundre ham, da min mobil pludselig ringer. " undskyld 2 sekunder så er jeg her " siger jeg og rejser mig undskyldende. Jeg træder et par skridt væk og kigger på displayet. "Ukendt nummer " jeg tager den og siger så " Hej det er Sara"
" Hej Sara, jeg ved godt du nok ikke vil tale med mig, jeg bliver bare nød til at fortælle dig noget " den stemme kendte jeg alt for godt
" Michael jeg har ikke tid lige nu, så far..."
" nej du må ikke lægge på, jeg ved det hele, om dine forældre og visitkortet og alt, mød mig på børnehjemmet, om 20 min. Det er vigtigt Sara. Du har levet på en løgn" siger han bedene
" og hvordan kan jeg så stole på dig" spørger jeg skeptisk
" du har mit ord" siger han og ligger på,
hvad skal jeg gøre? Skal jeg møde op, og ødelægge min date?
Jeg bliver nød til at finde ud af hvad han ved og hvordan han har fundet ud af det, og hvad mente han med:
levet på en løgn?
jeg går tilbage til bordet og tager mine solbriller og sætter dem i panden.
" Anthony, jeg er så så så ked af det, men jeg bliver nød til at gå nu. Det er virkelig vigtigt!" Siger jeg giver ham et kys på kinden, giver ham nogle penge, for frappuccinoen og skynder mig ud af døren og ud til bussen. Jeg når den lige i tide, stiger på og betaler min billet.
Jeg stiger af ved børnehjemmet og ser en masse mennesker og 2 ambulancer holde ved hjørnet af indkørslen, den store beton stolpe der står ved indgangen er fuldkommen smadret. Jeg kigger rundt i menneske mængden efter Mrs. Knightsbury. Hun står og snakker med to ambulance folk. Jeg læber hurtigt hen til hende. " hvad er der sket! " spørger jeg. Hun kigger op mig med tårer i øjnene og siger så " det er Michael, han er kørt galt. H-H-han er d-d-d-ød " siger hun og og kigger trist på mig. " nej nej ikke ham! " udbryder jeg. Han var 17! Det var ikke meningen han skulle dø!
En tårer forlader mine kind, nej nej nej, det kunne ikke være rigtigt.
" h-H-H ad skete der? " spørger jeg og kigger på Mrs. Knightsbury " han havde lånt en motorcykel, da han vidst skulle lå noget. Han kom med for meget fart op ad indkørslen, han skred i gruset og ind mod beton stolpen" siger hun grådkvalt.
Han skulle nå noget åh nej! Han skulle jo mødes med mig. Og jeg kunne ikke tilgive ham, jeg lod ham ikke engang forklare! Hvorfor er jeg så dum! Det er min skyld. Mine ben begynder at ryste, og giver efter under mig.
__________________________________________________________________________________Halløj!
Ved det sørgeligt.
Jeg er kørt lidt træt i denne her bog, så næste kapitel bliver det sidste, sorry i ikke får svar på en masse ting, men orker virkelig ikke mere i denne historie!
Tak fordi i læser med!
knus!