Lived on a lie

Minder,indbrud & visitkort

Hi wattpad-mennesker
Så udkom kapitel 4 endelig! Håber i kan lide det!⭐️
- Hannah
Sara's p.o.v
Det er fredag og vi skulle til flaske konsekvens. Der var en stille fred over hele børnehjemmet og alle var gået i seng, undtagen os. " Der er fri bane!" Hvisker Annabelle. Vi sniger os hurtigt ud af døren, jeg vender mig stille om og lukker den så der kun kommer et lille "klik".
Vi lister videre og de bløde gulvtæppe føltes rart mod mine bare fødder. Annabelle og jeg var kun iført i nattøj. I tilfælde af at vi ville blive opdaget, kunne vi bare sige at vi var gået i søvne. Vi lister end af gangen, og gennem de mange døre kan man høre en masse lyde. Både snork, Mumlen, og prutter! Vi når til drengenes sovesal. Jeg banker 5 gange på døren, det er drengenes hemmelige kodeord. Døren bliver med et åbnede og Jeremy smiler hurtigt og giver mig en akavet krammer og lukker os ind. Der sidder måske 6 teenagere i rummet i alderen 14-17. Og Michael sidder der allerede, han får øje på os og smiler, han rykker lidt så der er plads til Annabelle og mig. Jeg smiler taknemmeligt og vi sætter os i rundkredsen og legen begynder.
" Lad flaske konsekvens begynde " siger Jeremy og kigger drilsk på os allesammen
Han tager en gammel sodavands flaske og siger så " Den som flasken peger på skal give Christian et tunge kys" Christian var en af Jeremy's venner. En 15 årig asiatisk dreng med olivenfarvet hud og sort hår, med markerede kæbe og en lidt for stor næse. Jeremy drejer flasken på gulvet, og den snurre 3-4 runder før den stopper ved en rødhåret pige med en masse fregner som vidst hedder Agnes. Rødmen stiger hurtigt op i hendes kinder og hun kigger hurtigt ned i jorden. Pludselig starter der en gruppe at hviske " kys kys kys kys!! " Agnes tager sig sammen og læner sig over mod Christian og deres læber mødes i et stort kys. Folk begynder hurtigt og fløjte af dem og de rødmer begge. Deres læber skilles og de kigger begge ned i jorden. Agnes tager flasken og siger så " Den som flaske halsen peger på skal bunde 5 glas øl på under 40. Sek. " siger hun og drejer flasken og den snurre og snurre end til den stille stopper, lige ved siden af mig. Nemlig på Annabelle. Hun smiler stort og griner. " stik mig de glas! " siger hun og griner endnu mere. Nogle drenge fylder fem store glas med øl og rækker dem til hende. " Okay. 3...2..1 " siger Agnes og Annabelle begynder. Hun bunder dem første glas ved lethed og rækker ud efter det næste. Hun bunder 3 næste og ved det sidste begynder vi alle at
råbe/ hviske da vi jo ikke kan sige noget højt da der kunne være risiko for at nogen hørte os. "Bund bund bund!!!! " hun bunder det sidste glas og tørre sin mund i sit ærme. " puha " siger hun og hun lyder rimelig fuld. Pis også! Så skulle hun bare ligge hele morgen i morgen og brække sig på grund af tømmermænd! " okay den som flaskehalsen peger på skal moone i 20 sekunder " siger hun og drejer flasken og den stopper og peger direkte på Michael. Han griner og smiler, så et af hans smilehuller træder tydeligt frem, hvilket så ret charmerende ud. Når men rejser sig så op, og gæt til hvilken side ham har sin røv mod? Min! Han tager fat i linningen af hans bukser og gør klar til at række ned.

Michael' p.o.v
Jeg kunne mærke hun stirrede på mig, men jeg kunne ikke se hendes ansigtsudtryk. Jeg ved ikke hvad der er men der er noget ved hende som jeg bliver......tiltrukket af, om det er hendes smil, eller blå øjne eller hvad det er ved jeg ikke. Kunne hun huske mig?Når men jeg måtte vel bare få det overstået. Jeg tager en dyb indånding og gør mig klar.
Men med et lyder der et kæmpe brag! Alt lys går ud og der bliver helt mørkt. Pludselig bliver døren sparket op og man kan ane en mande silhuet, med en elefanthue og en pistol i hånden . " Ned på gulvet! Hvis nogen er jer siger eller gør noget så skyder jeg!!! " råber en dyb mande stemme. Vi smider os alle ned på jorden. Alle undtagen Annabelle.

Sara's p.o.v
" Hvad var det du ikke forstod kvindemenneske! " siger manden og sigter pistolen mod Annabelle's hovede. " Jamen vi havde det lige så sjovt!" Siger hun anklagerne " Annabelle, lig dig ned nu!! " siger jeg nervøst. Hvis han skød hende, hvad skulle jeg så gøre? " Jeg vil ikke! " siger hun barnligt og ligger armene over kors. Jeg kravler forsigtig over til Annabelle og presser hende ned på gulvet. " Annabelle lig dig ned. Han er farlig! " suger jeg og for hende endelig lagt ned på gulvet. " Din veninde har fat i noget! " siger han og trækker en lille lommelygte op af lommen og lyser på os. Samtidig ryger der et lille Hvidt stykke papir ud af lommen og lander ved siden af mig. Mit blik falder hurtigt på papiret, det er vidst et visitkort. Der står 2 navne på:
Melanie Stone & James Stone.
210 st, Rocky Mount, NC 27804.
Min første tanke var Stone. Det hed jeg også. Kunne det være mine forældre? Ja jeg ved godt der er mange der har det samme efternavn, men altså navnene Melanie og James fik virkelig nogle klokker til at ringe. Jeg dykker langt ned i min hukommelse efter navnene og med et dukker et minde op.

~ Flashback~
Jeg lå i den lille tremmeseng, den var hård og kold. Den lille dyne der var blevet lagt over mig lugtede stærkt af cigaret røg. Der var helt mørkt og stille i rummet, men jeg kunne lige høre en stille og rolig vejrtrækning tæt ved sengen, det var højstsandsynlig min lillebror Jeremy. Jeg ligger lidt, og pludselig skære en stemme gennem stilheden. " Vi skal gøre det i imorgen! Vi kan ikke blive her! Hvis det er børnene der er problemet, så efterlader vi dem! Melanie vi skal væk herfra, Mr. Fletcher gjorde det klart at han ville anmelde det til politiet. " Det var en meget dyb mande stemme, og stemmen der svarede var helt klart en kvinde stemme. " Hvis der ikke er andre muligheder. Så må vi jo tage afsted, jeg aflevere børnene imorgen tidlig " stemmen var hård og følelseskold. " Okay men sørg for at der ikke er noget informationer om os " sagde James. " Hvem var er det der er hackeren af os to? " sagde den så kaldte Melanie.
Det sidste jeg husker er en der hurtigt løfter mig op af den kolde seng.

Jeg gisper, det var mine forældre! Manden høre åbenbart mit gisp og han lyser på visitkortet ved siden af mig og og sender mig et ondt blik gennem den sorte hue. Det sidste jeg mærker er et hårdt stød i mit hovede, før alting bliver sort...
__________________________________________________________________________________Hej igen!❤️
Håber i kunne lide kapitlet. Skriv gerne jeres mening og giv evt. En stjerne⭐️
Nogle der har nogle gode efternavne? Jeg mangler nemlig nogle til lidt senere i bogen.
- Hannah