Lived on a lie

Byture & Triste melodier

Halløjsa!!
Jeg vil gerne begynde på noget nyt i historien, hvor man ser fra andres synsvinkel. Så hvis der feks. Står Annabelle's p.o.v så betyder det situtationen fra Annabelle's synsvinkel.
P.o.v betyder " point of view " som er engelsk og betyder synsvinkel.
Undskyld jeg ikke har udgivet noget i meget lang tid, har simpel hen bare så travlt for tiden.
-Hannah

Sara's p.o.v
" Ej hvor er det nederen at ferien er slut, Tænk at dette er vores sidste ferie dag!"
Siger Annabelle
" Ja.Og så skal vil til at bruge de der frygtelige skoleuniformer igen" siger jeg.
Det er søndag morgen og Annabelle og jeg er på vej ind til byen for at købe de sidste skolesager. Mrs.Knightsbury har heldigvis givet os og nogle andre lov til at tage bussen ind til byen for at købe ting. De er rimelig strenge på det punkt med at forlade børnehjemmet.

Vi går ud fra værelset og gennem sove afdelingen. Ethan og hans vender løber rundt på gangene og leger krig, og de støder tilfældigvis ind i os flere gange. Vi når hen til hovedeindgangen og ser Mrs.Knightsbury stå og snakke med en dame, ved siden af damen står der en dreng, han ligner en på 17 måske 18. Han har mørkebrunt hår og blå øjne. Damen har hånden på en drengs skulder, og han ser ud som at han mest har lyst til at skubbe den fra sig.
" jamen Mrs. Walker vi kan sagtens ha plads til Michael her. " Siger Mrs. Knightsbury. Den såkaldte Mrs. Walker nikker og de giver hinanden hånden. Mrs. Knightsbury får øje på os og siger så " Godmorgen piger. Nu når i er på vej i byen kan i så ikke lige tage Michael her med."
Egentlig havde jeg mest lyst til at sige nej, men det ville også bare være lidt ondt. " ja selfølgelig Mrs. Knightsbury " siger Annabelle og smiler sit smukke engle smil. Vi vender os og går ud af indgangen sammen med Michael.
***
" Når Michael hvor kommer du så fra ??" Spørger Annabelle nysgerrigt jeg tror egentlig kun at hun spørger for at lette den akavede stemning der havde været hele vejen ned til busstoppestedet.
" altså jeg kommer fra et lille børnehjem i Canada, men der blev jeg....øhm.. Smidt ud " siger han og kigger flovt ned i jorden. Godt gået Annabelle!! Den akavede stemning kommer igen. 5 minutter senere kommer bussen vi stiger ind og buschaufføren kigger surt på mig. " en børnebillet tak " siger jeg og smiler til ham.
" Du er ikke under 17! " siger han surt. Aldersgrænsen for en børnebillet er op til 16 år. " jeg er altså 16! " siger jeg og kigger uskyldigt på ham. Han ryster surt på hovedet og siger så "'Hvis mig dit id-kort " siger han. Den idiot af en chauffør tror åbenbart ikke at jeg er 16. Jeg åbner min pung og tager min Id-kort op og kigger så flabet på ham. Han kigger grundigt på mit kort hvor der står. Min fødselsdag og navn.
230901999-2419
Sara Stone.

Han nikker surt og lader mig endelig passere. Jeg sætter mig i midten ved siden af Michael. Han kigger nysgerrigt ud af vinduet. North Carolina var vidst ikke hvad han var vant til. Han begynder stille at nynne en lille melodi. Jeg er sikker på at jeg har hørt den før. " Hvad er det for en sang? " spørger jeg nysgerrigt, han vender hovedet og kigger på som om at han lige havde glemt at både Annabelle og jeg var der. " Det er bare en sang min mor altid sang for mig da jeg var lille " siger han og kigger mig sørgmodigt i øjnene
" Hvor er de nu? " braser det ud af min mund. Årh for fanden Sara, du ved selv hvor irriterende det er at blive spurgt om det!!!
"Undskyld det var ikke for at snage" siger jeg og kigger undskyldende på ham.
" Det gør ikke noget " siger han og smiler til mig. " De døde for længst" siger han og kigger på mig. Det ligner at hans øjne kan forsætte mindst
1000 kilometer ind. Jeg vender mig mod Annabelle og hun kigger surt på mig. Hvad var der med hende?

Annabelle's p.o.v.
Var hun ikke lidt overdrevet? Jeg synes altså at hun overdrev lidt. Hun sad bare der
" åhh Michael åhh Michael! Hvor er det synd for dig!! " OMG!!
Jeg elsker Sara, men jeg fatter ikke hvorfor hun altid for så meget opmærksomhed!
Næste stop er der hvor vi skal af jeg trykker på den røde stopknap og bussen stopper ved busstoppestedet. Vi rejser os allesammen op og går mod trappen, og jeg kommer ved et uheld til at skubbe til Sara. " Av!? " siger hun og vender sig mod mig hendes blå øjne kigger surt på mig. " undskyld " siger jeg falsk.
Sara og jeg er jo bedsteveninder, men egentlig er vi fuldkommen modsætninger feks. Hun er vegetar, det er jeg ik, Jeg går op i tøjmærker det gør hun ikke. Men selvom der er en masse modsætninger er vi stadig bedsteveninder. Vi går ud på det store fortov og kigger så på hinanden. " Hvad vej skal vi?? " spørger Michael og sender mig et sødt charmerende smil og hans blå øjen glimter i solens stråler. Omg det lød som sådan noget fra Romeo & Julie!. Når men jeg sender ham et af mine sødeste smil til ham og siger så " Altså vi skal lige ned i Paper & Books. Der kan vi købe alle skole tingene vi mangler" han nikker og vi drejer til venstre ned mod den lille gågade.

Michael's p.o.v
Jeg kunne mærke det, der var en seriøst anspændt stemning mellem pigerne. Det er det jeg hader ved piger, de bliver så let pige-fornærmet. Når men her gik vi så, North Carolina's gågade. Og været var helt perfekt, solen varmede mine arme og jeg kneb øjne sammen. Vi når til butikken Paper og books træder ind af den lille glas dør. Der lugter af papir og bøger, ( hvilket enlig også giver sig selv.)

Sara's p.o.v.
Vi står af bussen og går op ad grustien, op til børnehjemmet. Gruset knaser under mine sorte sneakers. Vi har været i byen næsten hele dagen. Vi fik købt alt det vi skulle i paper & books og der efter købte vi en is og gik bar rundt og snakkede. Det lader ikke til at Annabelle er sur længere, så det var godt. Vi når op til hovedindgangen og går så ind. Døren til Mrs. Knightsbury's kontor. Hun kigger ud og smiler " godt i er tilbage. Og Hey Sara Jeremy leder efter dig" siger hun og smiler så hendes små bekymrings rynker træder tydeligt frem. Mrs. Knightsbury er vidst i 40. Hendes halv brune/ grå hår hænger altid i en løs knold i nakken og hendes blå øjne er altid smilende. " Ok tak! Jeg finder ham lige " siger jeg smilende. Vi går ind i fælles rummet. Jeremy og hans venner sidder i en af de store sofaer og snakker. " Hey søs! Kom lige her hen! " jeg går hen til ham og han læner sig frem og hvisker. " Der er flaske konsekvens i aften og Mike har fundet en flaske sprut i kælderen. Du tager bare dem du vil med. Vi mødes i drengenes sovesal" han nikker og kigger hemmeligt på mig. Jeg nikker og smiler. Så var der planer for i aften!
___________________________Hey!
Håber i kunne lide dette kapitel undskyld alle stave og grammatik fejl gennem hele bogen. Skriv gerne jeres menig i kommentaren og giv en stjerne hvis vil.⭐️
- Hannah i