Alfa

Svar.

De må være blevet færdige med at snakke, fordi nu er Tate på vej hen imod mig. Hele min krop skriger at jeg skal komme væk, men jeg vil vide hvorfor de snakkede om at slå mig ihjel. " Hvem var det Tate?" Jeg prøver ikke engang at skjule hvor anspændt jeg er. " Det var bare min bror Tomas." Han talte som om ingenting var sket. " Hvad snakkede i om?" Det var nok et dumt spørgsmål, han ville nok ikke sige sandheden, men jeg ville nu give ham muligheden. " Øhh..." Han tog lige to sekunder om at tænke "Vi snakkede om hvem der skulle lave aftensmad." Han smilte uskyldigt til mig. " Hvorfor vil jeres far dræbe mig? og hvorfor vil i dræbe mig? Og hvad mener i med blå øjne?" Hans smil forsvandt, og han så skuffet på mig, "det er altså ikke særligt høfligt at lytte til andres samtaler." Jeg fik mere og mere lyst til
bare at løbe. "Svar på mine spørgsmål Tate!!" Han rækker ud efter min hånd, men jeg trækker den hurtigt til mig, og skynder mig udenfor.

Det regner, men jeg ligger ikke mærke til det, jeg kan kun tænke på hvordan jeg skal komme væk. Jeg glemte at se hvor vi var kørt hen af, så jeg vidste ikke hvordan jeg skulle komme tilbage. Jeg løb over ved siden af restauranten hvor der var en lille gyde. Der regnede ikke her inde. Jeg var gennemblødt og kold. Jeg holdte armene om mig selv for at få varmen. " Malia vent nu lige, jeg gør dig ikke noget, hvor er du?" Jeg kan høre at det er Tate der råber, og jeg går langsomt baglæns ind i gyden, men klodset som jeg nu er falder jeg over en kasse fyldt med cola dåser, som alle rasler ud på jorden. Det tog ikke mere end to sekunder og så stod Tate der.

Han rakker mig hans hånd for at hjælpe mig op, men jeg skynder mig op og væk fra ham. Han prøver at gå hen til mig, men på ingen tid har jeg fået hugtænder, gule øjne og klør. " Bliv væk!" Siger jeg truende. " Malia slap nu lige lidt af, jeg gør dig ikke noget." Han står helt roligt, og kigger på mig. " Svar på mine spørgsmål Tate!" Mine øjne bliver igen normale, og mine hugtænder forsvinder, men jeg har stadigvæk klør. " Okay, okay" han smiler til mig og kigger så ned på mine klør. Jeg trækker dem ind, og han sætter sig på en anden kasse, jeg tager den jeg lige væltede over og sætter mig på den.

" Okay, hvad er dit første spørgsmål?"
" Hvordan kender du til varulve?"
" Jov ser du jeg er en jæger. Altså en varulve jæger, det er hele min familie, men vi dræber kun varulve der har dræbt mennesker."
" Okay, og hvordan ved i om man har dræbt et menneske?"
" Når i er ulve vil jeres øjen farve være blå, medmindre du er en alfa så kan man ikke se det."
" Hvad gør i så med en alfa?"
" Vi dræber dem, bare for en sikkerheds skyld."

Han smilte selvsikkert til mig, og rejste sig op. Jeg var hurtigt oppe og stå. " Rolig nu, jeg gør dig ikke noget." Han smilte til mig og trådte et skridt frem. Og jeg gik hurtigt tilbage, længere ind i gyden, hvilket medførte at han sukkede opgivende " okay så, vil du gerne have et lift hjem?" Jeg ville egentligt sige nej, og selv om jeg vidste at jeg ikke vidste hvordan jeg kom hjem, ville jeg ikke ind i den samme bil som en morder " nej, jeg vil ikke have et lift." Jeg gik uden om ham og begyndte at gå. " Malia, nu er du jo bare latterlig." Han fulgte efter mig. " Skrid Tate!" han tog fat i min arm og vendte mig om. "Malia slap nu af, jeg har jo sagt at jeg ikke gør dig noget." Jeg prøvede at trække armen til mig, men han vil ikke give slip. "Tate jeg skal ikke slappe af. Du har lige fortalt mig at du er en morder, og at du ville dræbe mig hvis mine øjne var blå, så giv slip, nu!" Han smilte ned til mig " men jeg troede at der var hvad man gjorde på dates, man lære hinanden bedre at kende."