Alfa

Drømmen igen

Jeg er tilbage ude på marken og jeg følger den vej der er lavet imod højre. Kort efter står jeg igen i det mørke rum alt ligner sig selv men jeg kan nu se og huske hvem der står foran mig.

Freja virker sur hun kigger vredt på Tate. "hvordan kunne det ske."
Hun går frem og tilbage i rummet uden på noget tids punkt at tage øjnene af Tate. Han kiggede ned i jorden og ser skyldig ud.

Hvordan kendte Freja og Tate hinanden? Havde hun ikke sagt til mig at hun ikke havde snakket med ham før?

"Det var ligesom ikke meningen at du skulle skubbe hende væk." Han kigger stadig væk ned i jorden. "Har du overhovedet noget at sige til dit eget forsvar?"

Han kiggede stadigvæk ikke op og hun fortsatte. "Du skal godt nok være glad for at det går godt for mig."

Han kigger op på hende "jeg kan godt fikse det her bare giv mig en chances." Hun kiggede surt på ham.

"Det er sku da ikke mig der skal give dig en chance mere. så gem undskyldningerne til hende." Hun stoppede med at gå frem og tilbage men vendte sig så om imod ham.

"Hvis alt mit hårde arbejde er spildt på grund af dig.... Jeg vil...." Han kiggede igen ned i jorden.

"Jeg forstår bare ikke hvorfor lige hende?" Han lød bedende

"Du ved godt hvorfor hende. Vi skulle have en fod ind i deres flok og Derek kunne tydeligvis lide hende så det ville ikke tage længe før hun var en af dem."

"Hvorfor kunne vi ikke have redet hende før han gjorde det her imod hende?"

Hendes blik ramte ham hårdt. "Du er forhåbenligt ikke ved at danne et form for forhold til den her pige vel?.... Jeg behøver ikke minde dig om hvad de vil gøre hvis du for følelser for en ulv vel?" Hendes tone var hård.

Jeg havde aldrig set hende sådan før. Jeg fatter ikke at jeg faldt for hendes skuespil. Jeg er bedre end det. Men jeg var faldet for det og at høre hende sige de her ting føltes som at blive stukket i hjertet med tusinde knive. Hvordan kunne min beste og eneste ven forråde mig på den her måde. Nej ikke min ven en ven ville ikke opføre sig sådan her, en ven ville ikke bruge en til at komme ind i en ulve flok.

"Nej nej selvfølgelig har jeg ikke det." Jeg ved at det ikke ville blive til noget imellem os men det gør alligevel ondt at høre han sige det.

Selv om det var i kort tid så var jeg også faldet for hans spil og jeg var faldet for ham, men det var alt bare en løgn.

---------

Jeg vågner men åbner ikke mine øjne. Jeg kan huske at pigen fra igår var Freja. Og efter min drøm havde jeg lagt to og to sammen og kommet frem til at hun også var en jæger. En ond og manipulerende jæger.

Jeg fokuserede på min hørelse og jeg kunne høre stemmer fra det rum der var ved siden af.

Frejas stemme skar igennem da hun sagde. "Vi ved ikke om hun så mig eller om mit cover stadigvæk er sikkert." Dit cover er helt sikkert ikke sikkert.

En mande stemme svarede. "Hvis hun så dig tror jeg at det ville være bedst at skille os af med hende vi kan jo ikke have at hun fuldstændig ødelægger dit cover for de andre varulve." Oh shit mener han som i at de vil dræbe mig? Ligesom de dræbte Mille?

"Jeg ved ikke om mord er den bedste mulighed her." Det vat Tates stemme. "Jeg mener bare tænk på alle de spørgsmål folk vil have."

Altså på den ene side har jeg virkelig ikke løst til at dø, men på den anden så betyder det at jeg dumper dansk ikke noget hvis jeg er død. Ja det er et svært valg, men jeg tror jeg holder mig til at leve lidt længere.

Jeg åbner øjnene kigger rundt. jeg ligger på en sofa og det er også det eneste i rummet. Bortset fra et kamera i er ene hjørne jeg kan høre det men jeg lader som om jeg ikke har set det. kort efter træder en mand ind i rummet.