Alfa

En ven i nød? - part 2

Tate's øjne skyder som et lyn væk fra mig og rammer Derek. "Og jeg tror ikke der var nogen der spurte dig!" Det ser ud som om de har en intens stirre konkurrence, men lige så rasende som Tate ser ud så kold virker Derek.

"Derek hvad laver du her?" Spørg jeg forvirret. Det er da typisk at den ene dag jeg vælger at have en ven på besøg beslutter de begge at komme. " På grund af dig selvfølgelig. Du kaldte på mig først forstod jeg ikke hvorfor, men nu ser jeg at den her" han vifter med hånden imod Tate. "må volde dig problemer. Jeg advarede dig gjorde jeg ikke han fortjener dig jo ikke." Han øjne forlader ikke Tate's

Jeg ved ikke hvad jeg skal sige hvad mener han med at jeg kaldte på ham? Tate svare før jeg kan få spurgt. " jeg fortjener hende ikke? Laver du sjov med mig hund? Du er intet andet end en ussel køter." Had spytter ordene ud og selv om jeg hun kar været en varulv i kort tid gør ordene ondt. Derek var heller ikke glad for Tate's kommentar og står nu med hugtænder og røde øjne det ligner at han er klar til at angribe.

Jeg husker i samme øjeblik Freja. Jeg går hurtigt hen til Derek og lægger mine hænder på hans skuldre. "Derek Freja er indenfor så vær sød at falde lidt ned." Jeg ved ikke om det er mine ord eller mine hænder på hans skuldre, men kort efter ligner han et menneske igen.

Det viser sig nu at han alligevel har tænkt sig at tage hævn. Han tager fat i min talje og drejet mig så vi står med siden til Tate. Mit hjerte begynder at slå hurtigere lige så snart hans hænder rør min talje og jeg skubber dem ikke væk. jeg ved at Tate står lige ved siden af, men alt i min krop skriger at jeg skal lade Derek tage styringen.

Derek kigger koldt over på Tate som står ca. 3 meter fra om og siger " hun er præcis som jeg og du vil aldrig kunne give hende hvad jeg kan." Og med de ord vender han hovedet imod mig og kort efter er hans læber imod mine.

Jeg ved ikke hvad der går af mig men jeg gengælder med det samme kysset. Mit hjerte banker og adrenalinen banker rundt i min krop. Mine hænder flyver op i hans hår og på han arm. Jeg kan mærke at min ulv prøver at bryde ud. Jeg er ved at tabe styringen og mine negle bliver længere og skarpere. Jeg kan mærke hvordan de bore sig ind i hans arm, men så mærker jeg ikke noget længere.

jeg åbner øjnene og ser både Tate og Derek på jorden. Den ene oven på den anden og så den anden oven på den ene. De tæsker lød på hinanden og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Hvis de fortsætter sådan her vil den ene ende med at slå den anden ihjel.

Freja kommer ud af huset og ser hvad der sker. hun løber hen til mig. da hun ser mit forpinte og opgivende udtryk tager hun sin taske og ud af den en pepperspray. "Øhh hvad er det?" Spørg jeg og peger på den. Hun trækker på skuldrene og svare "min far insistere på at jeg har den på mig" jeg nikker og da jeg kigger tilbage på dem ser jeg to forslåede ansigter der stadig er igang. Jeg mærker at tårnede er ved at presse sig på, men jeg vil ikke græde her foran dem.

Heldig vis siger Freja " gå bare ind jeg klare det her." Og jeg begynder at gå ind. Da jeg kommer ind sætter jeg mig på sofaen. Da jeg rammer sofaen begynder hele min krop at ryste og tårnede falder ned over mine kinder. jeg prøver at være lydløs fordi jeg ved at ellers vil Derek kunne høre det.

Jeg ved ikke hvordan hun gjorde og jeg er også pænt ligeglad med hvordan jeg er bare glad for at hun gjorde det og få minutter senere sidder Freja ved min side og to arme om mig.