Kapitel 8.

888 38 3
                                    

Da drengene er gået over for at hente noget at drikke, spørger jeg Simone "Hvad laver Mia her?". "Hun skrev til mig her i går, og spurgte hvad det var du fortalte mig der i frikvarteret, så sagde jeg bare, at du havde spurgt, om jeg ville med til det her bål-halløj og så, altså jeg fortalte hende ikke om Jonas eller noget, men.." "Inviterede du hende så med?" Afbryder jeg hende og rynker panden. "Altså hun spurgte mig, om det ville gøre noget, hvis hun kom, og jeg vidste ikke, at du havde noget imod det" svarer hun og smiler forsigtigt. Jeg smiler forsigtigt og svarer hende ikke. Nu skal jeg bare prøve at få det bedste ud af det her og glemme alt om Mia. Selvom det bliver svært, når hun ligesom er her.

"Her" siger Jonas og rækker mig en cola. "Tak". Jeg tager imod colaen, og smiler til ham. De andre er gået hen til bålet, mens Jonas og jeg står lidt længere væk. "Tak for i søndags forresten" siger Jonas og kigger smilende på mig. "I lige måde" svarer jeg ham og smiler tilbage. "Det må vi snart gøre ige..". "Gud nej! Hej Jonas!" Vi vender os begge om, og foran os står kællingen over alle kællinger. Mia.

"Hej Mia", hilser Jonas og smiler forsigtigt til hende. "Og er det Emma, der står der? Er i sammen?", spørger hun overrasket. "Ja", siger Jonas, og man kan se et undrende blik vokse på Mia's ansigt. "Vi står sammen", indskyder han, og man kan se, at hun bliver lidt lettet. "Pyha. Det ville være lidt akavet efter vi to var sammen for ikke så længe siden", siger hun og griner falskt. Jeg kigger med et undrende blik på Jonas, men han kigger den anden vej, og eftersom han ikke siger hende imod, må det nok være rigtigt. "Jeg går lige over og... Øhh... Jeg går lige over til de andre", siger jeg og sætter kursen over mod de andre. "Jeg går med", siger Jonas og indhenter mig. Han får mig stoppet og siger: "Det med Mia, det var sidste år, og vi var kun sammen en måned eller sådan noget", siger han og smiler. Jeg svarer ham med et smil, og han tager min hånd. Sammen går vi hen til de andre og sætter os ved bålet. Vi sidder helt tæt, og Jonas lægger sin arm om mig, mens jeg lægger mit hoved på hans skulder. Jeg betragter Simone, som sidder på dem anden side af bålet og kysser med Sebastian.

Da festen er ved at være død, beslutter jeg mig for at tage hjem. Klokken er cirka halv tolv. Jeg siger farvel til Simone og går derefter over til Jonas. "Vi ses", siger jeg og smiler "jeg går hjem nu". "Skal jeg ikke følge dig hjem?", spørger han. "Jo, hvis du vil", svarer jeg smilende. Vi går side om side ned ad de mørke veje under gadelygterne. Da vi er fremme ved mit hus siger jeg: "Tak fordi du inviterede mig med". "Tak fordi du ville med, vi ses", svarer han og gengiver mit smil. Jeg vender mig om og går over mod min hoveddør. "Emma?". Jeg vender mig om. Jonas går stille hen mod mig og da han er henne ved mig, placerer han forsigtigt sine hænder på mine hofter og jeg nusser hans nakke med mine hænder og vores læber mødes.

Ham fra niendeWhere stories live. Discover now