Ham fra niende

Kapitel 10.

"Det kan kun være Mia, der har sendt den", siger Simone og kigger overbevisende på mig. "De var ikke en gang kærester, de var bare sådan i ved, pusse-nusse-venner, hvis du forstår, hvad jeg mener", siger Anastasia og tager en bid af sin sandwich. "Jeg forstår bare ikke, hvorfor hun den ene dag sender en besked, hvor hun forbyder mig i at være sammen med Jonas, og så den anden dag er hun bare min best friend", siger jeg og rynker panden, mens jeg stikker min plasticgaffel ned i min salat. "Hun er bare jaloux. Sådan er hun altid når hendes ekskærester..". "Pusse-nusse-venner", retter jeg hende. "Når hendes ekskærester og eks-pusse-nusse-venner får nye kærester", siger Simone. "Du skal bare ignorerer det -selvom det måske ikke er nemt", siger Anastasia og kigger på mig med et tørstende blik. "Lige meget hvad hun gør for at få Jonas' opmærksomhed, vil han altid bedre kunne lide dig mest", siger Simone og smiler stort til mig. "Tak piger", siger jeg smilende til dem begge. Klokken ringer, og vi går til time. Da vi træder ind i klassen, bliver vi mødt af Mia. "Har du bestemt dig?" ,spørger hun. "Ja", siger jeg. "Okay fedt, du kommer bare hjem til mi..". Jeg afbryder jeg hende. "Jeg har bestemt mig for ikke at tage med", indskyder jeg og giver hende det mest falske smil, jeg kan lave. Hun står bare og glor på mig, så jeg giver tegn til Anastasia og Simone, og vi går ind. Så kan hun lære det.

• • •

Da vi får fri, går jeg over til Jonas' klasselokale, og venter på han får fri. Da han og alle andre fra hans klasse træder ud på gangen, kommer han over til mig med et undrende blik. "Hvad så?". "Det er bare Mia, hun sendte mig den her sms igår", siger jeg og viser ham beskeden. Bag os er der nogen, der pifter af os, men vi ignorerer det. "Hvorfor har hun sendt den?", spørger han og rynker panden. "Jeg ved det virkelig ikke. Men i dag inviterede hun mig så til fest hos hende, så jeg er ret forvirret". Et smil formes på Jonas' ansigt. "Hvad er der?", spørger jeg og rynker panden, men jeg kan ikke lade være med at smile. "Hun spurgte mig her igår om jeg ville med til den fest, som du lige nævnte, og så sagde jeg at jeg ville hvis hun også inviterede dig". Han holdt en pause. "Så jeg regner med at jeg ikke skal til fest?", spørger han og griner. "Jeg skal godt nok ikke til fest hos hende", siger jeg og griner. "Men så kan vi jo bare lave noget?", siger han, og kigger på mig med et skævt smil. "Ja, det kan vi jo", svarer jeg og løfter mit ene øjenbryn. "Jeg skal nå til træning, så jeg bliver nødt til at gå nu, men vi kan følges?", spørger han. Jeg svarer ham med et smil, og vi går sammen ud i skolegården. Jeg rejser min cykel op, låser den op og smider min hjelm i cykelkurven. Vi begynder at gå. "Det der med imorgen, mente du det?", spørger jeg Jonas. "Ja, hvorfor skulle jeg ikke mene det?", spørger han og smiler. "Jeg skulle bare lige være sikke", siger jeg og smiler. "Hvad med en tur på Sunset?", spørger han. "Det lyder skønt -og usundt", siger jeg og griner. Jonas begynder også at grine.

"Vi ses imorgen så", siger Jonas inden vi skilles. "Ja vi gør", siger jeg og smiler til ham.

Da jeg træder ind ad hoveddøren, bliver jeg mødt af min mor, hun er på vej ud. "Hvad skal du?", spørger jeg og løfter mit ene øjenbryn. "Det er fredag, vi skal til fyn", siger hun. "Har du glemt det? Vi skal til Olivers fødselsdag?". Jeg svarer hende ikke. Jeg står bare og kigger på hende med et tomt blik. "Du ved Oliver? Din fætter", indskyder hun. "Så meget ved jeg da", svarer jeg hende. "Og jeg regner også med at du har pakket, som jeg sagde til dig for leden", siger hun og rynker panden. Det har jeg glemt alt om. "Men mor jeg skal noget vigtigt imorgen! Må jeg ikke nok blive hjemme?", spørger jeg hende bedende. "Nej, vi ser dem så sjældent. Du går op og lynpakker og så sætter jeg mig ud i bilen til far". Jeg sukker og trasker sukkende op på mit værelse for at pakke.

Da jeg har sat mig ud i bilen, tager jeg min telefon frem for at skrive til Jonas:

Jeg havde fuldstændig glemt at jeg tager til Fyn og kommer først hjem søndag aften...

Lidt efter får jeg svar:

Årgh nederen... Så må vi gøre det en anden gang.. Skriv til mig når du er der... Eller bare når du vil...

Mine kinder blusser op, og jeg smiler som en idiot.