Kapitel 5.

922 38 3
                                    

Da han er helt henne ved mig, krammer han mig og siger "hej" med et stort smil.
"Hej" svarer jeg og smiler. Vi går side om side ned ad vejen i stilhed, uden det er akavet. Ud af øjenkrogen kan jeg se at han smiler. "Vi skal se Fifty shades of grey" siger han pludselig, jeg kigger på ham og jeg kan se at han smiler. "Ej jeg joker" siger han og inden i bliver jeg helt lettet. Den slags film er ikke lige mig. "Py ha" siger jeg og griner. "Men hvad skal vi se?" Spørger jeg. "Det ved jeg ikke endu" svarer han og vores øjne mødes og vi smiler til hinanden. Vi ender med at se Dum og Dummere ikke noget romantisk valg, men den er rimelig sjov.

Da vi er færdige med at se film går vi ned til Sunset og bestiller en sandwich hver. Vi sætter os ved et bord og begynder at tage for os. "Okay, fortæl mig noget om dig selv" siger han. "Tja, der er ikke så meget" svarer jeg og smiler. "Der må da være et eller andet?". "Der er ikke noget du ikke allerede ved i forvejen. Jeg hedder Emma, jeg er fjorten år gammel og så er jeg lidt af en kedelig en" siger jeg og griner, så begynder Jonas også at grine, og sådan sidder vi i et stykke tid. "Hvad med dig? Fortæl mig noget om dig" siger jeg og kigger på ham. "Jeg hedder Jonas, jeg er femten år gammel og jeg er vist også lidt af en kedelig en" siger han, og så begynder vi begge at grine igen.

Da vi er færdige med at spise, sætter vi kursen hjem. Da vi drejer ned ad min vej og går ned mod mit hus. Vi snakker om alt mellem himmel og jord. Da vi er cirka tyve meter fra mit hus bliver der pludselig stille mellem os. Vi får øjenkontakt og vi smiler til hinanden. Eftersom vi går imens, og jeg ikke er opmærksom, kan jeg pludselig mærke at mine fødder forsvinder under mig, og jeg snubler og rammer fortorvet. " Av for satan" hvisker jeg. "Shit mand, er du okay?" Siger han og jeg kan se på ham, at han er lige ved at grine. "Griner du?" Siger jeg og kigger på ham med et seriøst ansigt. "Nej nej, undskyld undskyld" siger han, og jeg kan se, at han pludselig bliver i tvivl, om jeg mente det. "Det var for sjov" siger jeg og smiler til ham. "Py ha, der gjorde du mig lige bange" siger han og rækker mig sin hånd, og hjælper mig op at stå. Jeg kommer med meget fart på så jeg bliver skubbet helt tæt på ham. Vi står og kigger hinanden dybt i øjnene, men pludselig trækker ham sig og siger "Fortsættelse følger?". Jeg nikker og smiler.

Ham fra niendeDonde viven las historias. Descúbrelo ahora