Whipped

Kapitel 16

Tusind tak til @Jasminemariie_  for at lave det her mega seje billede til kapitlet, haha.

"Du vover på at røre dig!"

Frederikkes vrede stemme runger ud i rummet, og får det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig. Mine hænder er svedige, og mine læber er presset sammen til en tynd streg, imens jeg anstrenger mig for ikke at røre en muskel.

Jeg er dødsens.

"Ikke dræb mig," piver jeg, og jeg kan høre Frederikke grynter mens hun lægger øjenskygge på mine øjenlåg. "Det gør jeg heller ikke hvis du bare lader mig lægge din makeup i fred. Nogen gange så overvejer jeg om du har ADHD."

"Hvordan skal jeg kunne sidde stille når jeg ikke ved om du lige nu er i gang med at påføre skriggul øjenskygge i mit fjæs?" protesterer jeg og stikker underlæben ud inden jeg trodsigt lægger armene over kors. "Du kan i det mindste lige sige hvad det er du putter i ansigtet på mig!"

Frederikke har, som altid, fået lov til at udleve sin store drøm om at blive makeupartist. Lejrbålet er i aften, og hun har stadig ikke opgivet håbet om at finde mig en kæreste, så hun - og jeg citerer - "føler, at det er hendes pligt at få mig til at ligne Beyoncé på en ekstra god dag." Hun ved hvor de forskellige ting skal påføres og kan finde ud af at gøre det ordenligt, så hvorfor ikke? tænker du.

Fordi Frederikke har det med at blive en smule aggressiv når man trækker vejret.

"Der er en grund til at jeg sagde at det skulle være en overraskelse, Charlie," sukker Frederikke, og jeg mærker noget vådt røre mig, lige over hvor vipperne begynder.

"Hvis du lige slikkede mig på øjet, så dolker jeg dig."

Okay, det var højst sandsynligt eyeliner, men man kan aldrig være for sikker.

"Shh! Du bevæger dig når du taler!" hvæser Frederikke, og jeg klapper modvilligt i. "Hør nu her," fortsætter hun selvsikkert. "Du kommer til at se fantastisk ud. Jeg kender mit lort."

5 meget smertefulde, stille minutter senere, er Frederikke endelig færdig, og jeg åbner forventningsfuldt mine øjne, der møder et par identiske i spejlet overfor.

Og dog er de ikke helt identiske.

Pigens øjne overfor mig er store og tydelige med lange, sorte vipper, omgivet af øjenskygge i brunlige nuancer der får det blå i hendes irisser til at stå frem. Hendes kindben er høje og markerede, og en diskret rødmen er strøget ud over hendes solbrændte kinder. Pigens læber er blevet påført en naturlig, lyserød læbestift, og hendes øjenbryn er tegnet op og redt igennem til perfektion. Kastanjebrune, lokker indrammer hendes ansigt i store, bløde krøller, og hun er iført en sort buksedragt med korte ærmer og shorts, parret med en hvid, casual blazer og en guldhalskæde.

Og det jeg er allermest chokeret over er, at pigen overfor, er mig.

"Holy shit," hvisker jeg og løfter en hånd op til min kind, for med det samme at få slået den væk af Frederikke, der selv stirrer ned på sit værk med tilfredshed lysende i hendes øjne.

"Jeg sagde jo, at jeg kendte mit lort."

Jeg tager alt tilbage - Frederikke Graham har en lysende fremtid foran sig som makeupartist.

Hun ser også selv fantastisk ud, med naturlig makeup, komplimenterende hendes lyse øjne og høje kindben. Hendes lyse hår er glattet og flettet i en fransk fletning der hviler på hendes ene skulder, og hun er iført en rød kjole der strutter, en sort læderjakke og sine billi bi støvler. Mit gæt er, at hun ville komme til at skulle afvise en hel del drenge i løbet af aftenen.