What Makes You Beautiful /Harry Styles

Meet & Greet

Sarah skriger uden lyd, og hopper op og ned mens hun klapper i hænderne. Jeg må ærligt indrømme, at jeg synes det hele er lidt akavet og pinligt.

"Og du er..?" Spørger en smilende lyshåret dreng. Jeg ruller med øjnene.

"Rose," svare jeg.

"Niall, og det er Louis, Liam og Harry!" Smiler han.

"Hei," siger jeg og vinker med kort med mine højre arm. Sarah står nærmest lænet op ad Liam og snakker med ham. Fedt! Det er jo perfekt, så har jeg de andre drenge for mig selv, ironi kan forkomme. Harry kigger op på mig, hans øjne lyser op.

"Er det bare mig eller har vi mødtes før?" Spørger han. Fedt, han kan huske mig! Niall og Louis griner.

"Harry, jeg tror ikke det er det rigtige tidspunkt at score en pige," griner de.

"Ha, ha, ha, hvor er i sjove," siger Harry, og giver dem et blik jeg ikke helt kunne se hvad betød, men Niall og Louis forstod det og holde kæft. "Nej, jeg mener det. I går, i parken. Var det dig som løb ind i mig?" Pis! Hvorfor skulle han lige nævne det med, at jeg løb ind i ham. Det ser ud til, at mig og Harrys samtale er mere spændende end Sarah og Liams, for de kigger begge to hen mod os.

"Øhm, jo. Det må du altså virkelig undskylde. Jeg glemte hvis at koncentrere mig om hvor jeg løb," siger jeg og tager mig til munden. Jeg tror jeg rødmer lidt.

"Det gør ikke noget, jeg skulle bare have flyttet mig. Og undskyld jeg bare løb væk, men det var lidt af en nødsituation."

"Det gør ikke noget," smiler jeg. Harry smiler igen. Damn! Han har et flot smil.

Rose, stop dig selv!

Sarah snakkede lidt videre med drengene. Jeg holdte mig mest i baggrunden. Til sidst fik vi begge hver vores autografer og Sarah fik et billede med drengene. Nu sidder vi endelig ude i bilen. Jeg sidder og sortere vores autografer, inden jeg starter bilen.

"Her," siger jeg, og rækker hende, hendes autografer. Hun tager dem op til hendes mund og kysser dem. "Synes det ikke selv det er lidt underligt?" Griner jeg.

"Du kan ikke ødelægge mit moment," Smiler hun, og kigger op i bil loftet. "Må jeg se dine?"

"Øh ja, men der er nok ikke særlig meget forskel på dem," griner jeg, go rækker hende mine autografer. Hun smiler, mens hun kigger dem igennem. Lige pludselig bliver hendes øjne store, og hun begynder at skrige.

"Ti stille, Sarah! Vi sidder i en lille bil!" Råber jeg. Hun ryster helt. "Hvad er der galt? Har du set en edderkop eller noget?" Hun ryster med hovedet, og giver mig en af autograferne. Jeg kigger på den, da jeg opdager der står lidt mere ind en autograf.

Gi' mig et kald!

X.o Harry

Også står der hans nummer.

"Nar!" siger jeg med en anelse vrede i min tone.

"Ring dog til ham!" siger Sarah begejstret.

"Aldrig, hvis han virkelig vil have mig, så må han bevise det. Han skal ikke bare gå rundt og tro at han bare kan give sit nummer til mig, også er det, det!" Siger jeg.

"Jo!"

"Nej!"

"Jo!"

"Nej!"

"Årh, for god sake Rose! Det er Harry Styles! H-A-R-R-Y S-T-Y-L-E-S!"

"Uanset, hvor mange gange du staver hans navn, ringer jeg ikke til ham," konstatere jeg.

"Du er jo umulig! Start nu bare bilen og kør hjem, men lov mig en ting? Bare i det mindste overvej at ringe til ham!"

"Det lover jeg!" Smiler jeg, og starter bilen. Vi kører hjem i stilhed. Jeg tror Sarah er lidt sur over, jeg ikke vil ringe til Harry. Jeg kan ikke selv se hvad problemet er. Hmm. Jeg sætter Sarah af ved hendes lejlighedsblok, kører hjem til mig selv og hopper direkte i min elskede seng. Hold op, hvor er jeg træt.

Søndag, fedt! Klokken er 13.35, og jeg er først lige stået op. Det er hvad jeg synes er fedt ved søndag. at man kan sove længe. Men det bliver måske ikke den bedste søndag. Har i noglesinde hørt om lektier? Ja, nu blev min søndag ødelagt på 2 sekunder. Fedt!